Foto: Haneen (3. fv) med sine medstuderende fra Masterprogrammet i menneskerettigheder.

Haneen og Nouha er to af fremtidens menneskeretsforkæmpere

Med masser af frivilligt, humanitært arbejde i bagagen, havde både marokkanske Nouha og jordanske Haneen et ønske om at styrke deres faglige viden om menneskerettighedsarbejde. Derfor har de taget uddannelsen ”Arab Master i menneskerettigheder” og arbejder i dag begge for internationale NGO’er.

Det er oktober 2019, og ude på gaderne demonstrerer i tusindvis af Beiruts indbyggere i protest mod regeringens spareplaner. Universitetet, hvor Nouha Maaninou netop er begyndt at studere, har lukket ned i solidaritet med demonstranterne, men sammen med sin gruppe af medstuderende har Nouha fundet et lille rum tilhørende universitetets kirke, hvor det kan lade sig gøre at gennemføre undervisningen.

”Det er så vild en oplevelse. Vi sidder der midt i orkanens øje og bliver undervist i demokratisering. Jeg ankom til Beirut i slutningen af august, da protesterne spirede, og få måneder senere går vi på gaden sammen med demonstranterne og sidder i rundkreds på Martyr Square og diskuterer menneskerettigheder og demokrati,” siger Nouha Maaninou.

Nouha har fotograferet sine medstuderende midt i en diskussion på Martyr Square i Beirut. Privatfoto

Hun kommer fra Marokko med en færdiggjort uddannelse i marketing og masser af frivilligt, humanitært arbejde i bagagen. Hendes ønske er at komme til at arbejde professionelt med menneskerettigheder, men selv om hun har praktisk erfaring, føler hun stadig, at hun mangler en grundlæggende viden om lovgivning og menneskerettigheder.

Så da hun tilfældigt ser et opslag på Facebook, hvor én af hendes bekendte skriver om en masteruddannelse i menneskerettigheder, søger hun med det samme, og få måneder senere er hun på vej i et fly til Beirut, hvor første semester venter.

Menneskerettighedsråd i miniformat

Den etårige uddannelse, der i sin fulde længde hedder ”The Arab Master’s Programme in Democracy and Human Rights (ARMA)”, udbydes af Global Campus of Human Rights og uddannelsen er tilrettelagt i partnerskab med blandt andet Institut for Menneskerettigheder, der er én af partnere i DAPPs menneskerettighedskonsortium.

”Gennem ARMA er vi med til at uddanne de kommende menneskeretsprofessionelle i regionen, som kommer til at arbejde både for civilsamfund samt statslige og internationale organisationer. Mange af de studerende er ofte aktive i menneskerettighedsarbejde i forvejen, så denne uddannelse hjælper med at sætte det ind i en større ramme og hjælper dem til at udvikle en kritisk og reflekteret sans,” siger Stéphanie Lagoutte.

Hun er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder og har været aktiv som underviser i ARMA siden dets opstart i 2015. I dag sidder hun også i styregruppen og er med til at udvælge blandt andet tekster til pensum, uddannelsesaktiviteter og feltstudiebesøg.

”Nogle af de studerende kommer fra lande med meget svære samfundsmæssige omstændigheder. Så når vi i klasserne for eksempel taler om FNs rolle eller ytringsfrihed, er de meget kritiske og ofte også uenige. De ved en del om situationen i deres eget land og den geopolitiske kontekst, så de stiller spørgsmål ved alt, hvad du som underviser siger,” siger Stéphanie Lagoutte.

Den oplevelse deler 29-årige Haneen Mraiyan. Hun kommer fra Jordan og deltog i masterprogrammet tilbage i 2017.

”Det var meget intenst. I min klasse kom vi fra blandt andet Yemen, Bangladesh, Pakistan, Argentina, Iran og så Mellemøsten. Nogle var religiøse, andre ateister og politisk havde vi også meget forskellige holdninger. Vi havde altid nogle vældig interessante diskussioner. Vi boede flere sammen i en stor lejlighed, og når vi spiste morgenmad diskuterede vi altid alt lige fra traditioner og normer til kvinderettigheder i vores forskellige hjemlande,” fortæller Haneen Mraiyan. Tre år efter hun afsluttede uddannelsen er hun stadig i tæt kontakt med flere tidligere undervisere og medstuderende fra blandt andet Pakistan og Egypten.

”Det var ikke uvant, at der kunne opstå spændinger i klassen, når vi for eksempel diskuterede et begreb som ”fred”. Det kunne være udfordrende, men det var aldrig ubehageligt. Jeg tror, at vi var enige om at være uenige. Og hvis vi som studerende i demokrati og menneskerettigheder ikke skulle kunne have en fredelig diskussion, hvem skulle så?” spørger Haneen og griner.

Hvis vi som studerende i demokrati og menneskerettigheder ikke skulle kunne have en fredelig diskussion, hvem skulle så?”

Haneen Mraiyan
Tidl. ARMA-studerende

Stéphanie Lagoutte er enig:

”Én af de afgørende ting er også, at vi har studerende fra mange steder, både mænd og kvinder, både ældre og yngre studerende. Der kan sagtens være masser af spændinger i klasselokalet, men det er også utrolig spændende. Det gør dem i stand til at reflektere og tænke over, hvordan tingene hænger sammen i større rammer. Om de så bliver aktivister eller embedsmænd er underordnet.”

Nye perspektiver på arbejdet med flygtninge

Ligesom Nouha havde Haneen en kandidatuddannelse med hjemme fra Amman samt erfaring med frivilligt arbejde for en fransk NGO, der arbejdede ved den syriske grænse og en amerikansk NGO, der arbejdede i en flygtningelejr.

Det var også lidt af en tilfældighed, at hun faldt over Masterprogrammet og valgte at søge ind. De første to år af ARMAs liv fandt første semester sted i Venedig, og i 2017 flyttede det til Beirut. På andet og sidste semester skal de studerende vælge et universitet i enten Palæstina, Jordan, Egypten, Tunesien eller Marokko.

Haneen besluttede sig for sidstnævnte og rejste fra Venedig til Rabat i Marokko, hvor hun sideløbende med sine studier på the International University of Rabat var i praktik hos UNHCR (FNs flygtningeorganisation red.).

I løbet af semestret var hun sammen med nogle medstuderende på feltarbejde i en flygtningelejr på Sicilien, og som speciale valgte Haneen at skrive om syriske flygtninge i Marokko og sammenligne situationen med Jordan, da begge lande er såkaldte transitionslande, hvor mange flygtninge strømmer igennem.

Også Nouha Maaninou kom i løbet af sit første semester i Libanon i tæt kontakt med flygtninge. Som feltarbejde rejste hun i januar 2020 sammen med sine medstuderende fra Beirut til Tripoli, hvor Beddawi-lejren ligger. Den er én af landets ældste og huser knap 40.000 flygtninge, hvoraf størstedelen af dem er fordrevne palæstinensere.

Her interviewede de i alt 322 indbyggere om deres oplevelser af de igangværende protester i landet.

”Det var første gang jeg var i en flygtningelejr, og det var mit første rigtige møde med flygtninge. Jeg havde aldrig forestillet mig, hvordan der kunne se ud. Der var forurenet, børnene legede på gaden, der var i det hele taget helt vildt overbefolket. På en måde havde jeg bare lyst til at lukke øjnene for det, for jeg kunne ikke holde ud at se de børn vokse op på den måde, og det gik op for mig, hvor lidt jeg vidste om det. Det gjorde et helt utrolig stort indtryk,” siger Nouha.

Nouha (yderst th.) med resten af klassen af ARMA-studerende årgang 2020. Privatfoto

Stéphanie Lagoutte fra Institut for Menneskerettigheder oplever, at netop arbejdet med flygtninge optager mange af de ARMA-studerende meget. Derudover er sociale rettigheder som adgang til sundhed og uddannelse samt kvinderettigheder nogle af de emner, som mange af de studerende vælger at beskæftige sig med.

En uddannelse for livet

Netop kvinders rettigheder ligger også både Nouha og Haneens hjerter nært.

Haneen har siden hun afsluttede Master-uddannelsen været ansat på Amman-kontoret hos den canadiske organisation Forum of Federations, der via oplysningsarbejde, træninger og samarbejde med lokale partnere arbejder for få flere kvinder ind på ledelsesposter. Det er et job hun er glad for, men ikke ser sig selv i for evigt.

Siden 2017 har Hansen arbejdet på Forum of Federations kontor i Amman. Organisationens formål er at understøtte kvindelige ledere. Privatfoto

”Personligt kunne jeg meget bedre lide at arbejde med flygtninge, men det var hårdt psykisk, fordi jeg tænkte på det 24 timer i døgnet. Mit nuværende job påvirker mig ikke ligeså meget mentalt, fordi jeg ikke laver feltarbejde, men jeg vil ikke afvise, at jeg kommer til at arbejde med flygtninge igen. Det er i hvert fald helt sikkert, at jeg altid vil arbejde med menneskerettigheder uanset, om det bliver her i Jordan eller et andet sted,” siger hun.

På et andet kontor i Amman sidder Nouha Maaninou. På sit andet semester flyttede hun til Jordan for at studere på Center of Strategic Studies ved University of Jordan.

Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle bruge alt det jeg har lært kun til gavn hjemme i Marokko, men i hele verden. Jeg vil bare gerne arbejde der, hvor der er brug for det.”

Nouha Maaninou
Tidl. ARMA-studerende

I sit speciale skrev hun om diskrimination af handikappede kvinder, og efterfølgende blev hun i august ansat som forskningsassistent på centret. Derudover er hun med til at koordinere et projekt mellem universitetet og UN Women.

Selv om arbejdet med flygtninge har gjort stort indtryk på Nouha, er det kampen for kvinders rettigheder, der ligger hendes hjerte nært. Privatfoto

”Jeg elsker at forske og har allerede fået lov at publicere min første videnskabelige artikel. Man kan sige, at jeg lige nu laver humanitært arbejde indenfor akademiske rammer, men hvad fremtiden bringer, ved jeg ikke. Jeg er meget glad for at bo i Jordan, men jeg vil også gerne ud og opleve verden. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle bruge alt det jeg har lært på denne her Master-uddannelse kun til gavn hjemme i Marokko, men i hele verden. Jeg vil bare gerne arbejde der, hvor der er brug for det,” siger Nouha.