Krigsregler i en turbulent tid

Krigsdilemma-øvelser med elever fra gymnasiet i Amman

Her fortælles om, hvordan unge frivillige på tværs af kulturer tager stilling til noget så vigtigt som lov, retfærdighed, liv, død og værdighed i krigssituationer.

IHL er en forkortelse for International Humanitarian Law – på dansk den humanitære folkeret eller krigsret, hvilket betyder den lovgivning der gælder i væbnet konflikt og krig, og som har til formål at mindske menneskelig lidelse.

Regler for krig har på en måde eksisteret siden de første væbnede konflikter i menneskehedens historie, men særligt gennem de sidste 150 år er begreberne om hvilke regler og principper, der gælder for krig, blevet specificeret, nedskrevet og underskrevet i det, vi kender som Geneve-konventionerne og tillægsprotokollerne.

Soldater skal som en del af deres uddannelse kende disse regler, men alle andre bør også kende dem for at kunne tage aktivt stilling til en konflikt, de måske oven i købet selv bliver omfattet af.

Mellemøsten, som i dette forår bobler af revolutioner og væbnede konflikter, er derfor et særligt vigtigt område at formidle viden om IHL i. Denne opgave er vigtig, og Dansk Røde Kors er i partnerskab med Jordansk Røde Halvmåne og Ungdommens Røde Kors med til at styrke unge frivillige jordanere til at tage del i det vigtige ansvar, det er at formidle IHL til den jordanske ungdom.

Denne opgave er en del af et større projekt, der mobiliserer og engagerer unge frivillige i det jordanske samfundsliv. Projektet har siden 2008 været støttet af Udenrigsministeriet gennem Partnerskab for Dialog og Reform (tidligere DAI).

Hanan Senhagi og Marwa Mohammad-Ali er to frivillige fra Ungdommens Røde Kors.

De har været i Jordan fra begyndelsen af marts og har i samarbejde med jordanske frivillige været med til at udvælge og sammensætte materiale til at fortælle om krigens regler på baggrund af det materiale, der bliver brugt af Dansk Røde Kors i Danmark og andre Røde Kors selskaber.

Hanan og Marwa er begge dygtige til arabisk, og det hjælper meget, når man skal overkomme kulturbarrierer og finde forståelse for noget så vigtigt som retfærdighed, liv, død og værdighed i krigssituationer.

Kompetenceudvikling i medmenneskelighed

Det arabiske forår har været præget af meget andet end fred, men i Jordan har unge frivillige fra forskellige dele af landet været med til at sætte fokus på medmenneskelighed og de regler der gælder i væbnet konflikt (IHL).

På en fire dages workshop i Amman deltog unge fra flere forskellige områder i Jordan, hvor de fik videreudviklet deres viden om krigens regler og blev trænet i, hvordan de kan videreformidles til andre unge.

Det var spændende for de unge frivillige at møde andre unge frivillige fra nord til syd, og for os frivillige fra Danmark var det spændende at møde så mange forskellige frivillige og opleve den gode og entusiastiske stemning.

Den intense stemning skabte god grobund for et godt læringsmiljø. I løbet af de fire dage lærte de ikke bare om krigens regler, men også om de grundlæggende principper i Røde Kors/Røde Halvmåne-bevægelsen og om, hvordan man på forskellige måder kan give den viden til andre.

De unge blev delt i to grupper og fik til opgave at sammensætte et undervisningsforløb, som de skulle afprøve på en skole for 15-17 årige dagen efter.

Det var spændende for grupperne at prøve at undervise i krigens regler og prøve forskellige metoder af overfor et spørgelystent og meget engageret publikum. Det er rart at man på trods af kultur, historie og religion alligevel kan finde fælles enighed om medmenneskelige principper.

Når kritisk indstilling forvandles til holdning og bliver til handling

Igennem vores samarbejde med de jordanske frivillige har det været interessant at opleve, hvordan deres holdning til IHL har ændret sig fra først at være meget skeptisk.

Hvordan skulle man kunne fæstne tillid til krigsregler, når der er så meget uretfærdighed i verden? Krigsreglerne bliver jo alligevel ikke overholdt, så hvorfor skulle det være vigtigt at tale om dem? De unge i Jordan følger med i verden og ser med kritiske øjne på, hvad der sker rundt omkring.

De nævner for eksempel eksempler, som de kender, fra konflikten i Israel/Palæstina og det, der sker i Syrien, Libyen og andre lande lige nu, som jo alt sammen er meget tæt på dem.

Illustrationen fra en af de unge i Aqaba viser, at de netop ser med kritiske øjne på, at reglerne bliver brudt, fordi det for eksempel ikke er lovligt at angribe læger, sygepersonale, sygehuse, ambulancer o.l., men samtidig understreger det også, hvor vigtigt det er at kende reglerne og kunne tage kritisk stilling til handlinger i en væbnet konflikt.

Vores arbejde har vist at i takt med, at de unge frivillige har fået mere viden om krigens regler (IHL), bliver emnet også mere meningsfyldt for dem, og de er efterhånden enige om, at det i det mindste er bedre at have regler end ikke at have regler.

Samt at det er vigtigt, at folk kender krigsreglerne, så de selv kan tage aktivt stilling til, om de bliver brudt.

Des mere de ved, des vigtigere mener de også, det er at fortælle det videre til andre unge, som måske aldrig har hørt om Geneve-konventioner og om, hvor vigtigt det er at kende forskel på civile, og dem som deltager aktivt i væbnede konflikter.

Det er interessant, at et emne, som først blev mødt med skepsis, nu bliver formidlet med engagement og integritet af de selv samme unge. De kritiske spørgsmål og refleksioner er værdifulde, fordi det blandt andet er en type spørgsmål, som de frivillige nu selv møder, når de fortæller om krigens regler til andre unge.

Derved kan man sige at netop deres egen kritiske refleksioner er blevet en vigtig fordel for deres videreformidling af krigens regler.