Demokratisk praktikophold

Den direkte personlige kontakt med vælgerne, de politiske ungdomspartiers rolle, uddeling af gulerødder og prøvevalg på folkeskoler. Det er nogle af de elementer, som en gruppe egyptiske partifolk på besøg under det danske folketingsvalg har heftet sig ved – og tager med sig hjem til et demokrati i støbeskeen.

Til november skal Egypten til parlamentsvalg – landets første frie valg efter årtier med maskerade-valg, hvor oppositionspartier ofte blev forbudt, adgangen til medier for dem hindret, omfattende svindel med resultatet var reglen og en ting var helt givet: Præsident Mubarak og hans parti vandt stort.

Nu er det tidligere regeringsparti opløst, og i stedet er en myriade af partier vrimlet frem: Liberale, socialistiske, konservative, revolutionære, religiøse, sekulære…

Men de har én ting til fælles: De er alle novicer udi demokrati og valg.

”Valgene er meget snart,” siger Jaylan Auf. Hun er sammen med 11 andre unge egyptiske partifolk i Danmark for at se på valg og valgkamp og debattere det, de ser.

”Efter revolutionen var alle meget entusiastiske. Nu er der mange udfordringer”, siger hun. ”Derfor har det været meget opløftende at komme her. Vi har en lang proces foran os, men man må starte et sted.”

Ånden i demokratiet

Jaylan Auf er 25 og kommer fra et nystiftet socialliberalt parti. Ligesom de andre i gruppen er hun ikke selv kandidat til valget, men med en bachelor i statskundskab og en baggrund som nyheds- og dokumentarproducer for private tv-kanaler, er hun medlem af partiets mediekomité, som har ansvaret for dets valgkampagne.

”Det er vigtigt at se, hvordan man tilrettelægger en kampagne her”, siger hun, og peger også på det mere konceptuelle”. Jeg mener ikke demokrati er en absolut eller abstrakt term. Det er ånden i det”.

Hun nævner blandt andet den positive attitude i de debatter, hun var ude til på gymnasier og andre skoler.

”De tog sig tid til at forklare tingene til eleverne. Alle ni partier var repræsenteret, og de er på god fod og gode venner. I selve debatten er de virkelig modstandere. Det er en meget demokratisk proces”, siger hun.

Føl hos politikere

Det er Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i samarbejde med Institut for Flerpartisamarbejde, der har iviteret gruppen til Danmark under valgkampen. Her har de blandt andet været ude i landet som føl hos forskellige danske politikere.

Mary Shenouda er ansvarlig for det nystiftede socialdemokratiske partis kampagneteam, og har været rundt med fire danske partifæller i Aalborg-området.

”Jeg har fået en masse konkrete ting, men først og fremmest har det åbnet en hel ny verden. Nu ved jeg meget mere om, hvor meget jeg ikke ved,” siger hun med et smil.

Hun er blandt andet overrasket over den direkte kontakt til vælgerne.

”Det er meget personligt – i små grupper – intimiteten. Vi tænker ikke så meget over den symbolske værdi. Vi prøver at tale til tusinder,” siger hun. Også en debat kun med kvindelige kandidater har hun heftet sig ved.

”Det gav en lidt anderledes debat, hvor sundhed, uddannelse mm. fyldte mere,” siger hun. Hun planlægger at starte træning for aktivisterne i sit parti med det samme, når hun kommer hjem.

Kreativ kampagne

Også Jaylan er overrasket over det personlige niveau. Hun var med tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen på valgkamp i hendes kreds i Kolding.

”Hun sørger for at hver enkelt tæller. Vi gik til små møder, nogle af dem hjemme hos folk selv med måske bare 10 mennesker,” fortæller Jaylan om et møde hjemme hos en landmandsfamilie med andre landmænd. ”På den måde kender hun deres problemer og prøver at inddrage dem i sin politik. Samtidig arbejder hun bevidst på en mund-til-mund-spredning af budskabet”.

”Jeg var overrasket over, hvor kreativ hendes kampagne var. Hun havde valgt orange som farve, for symbolsk at vise, at man kan være blå, men tolerant over for andre. Derfor delte hun gulerødder ud. Hvem kan ikke lide gulerødder? Alle sad og tyggede på dem,” fortæller Jaylan. Der blev også delt potteplanter ud, med besked om at de lever længere end socialdemokraternes roser.

Hun tager gerne ideerne med hjem til Egypten, men der var også ting, hun overhovedet ikke kan bruge.

”På valgdagen delte de morgenbrød ud. Det ville blive fuldstændig misforstået. Det minder om valgene under det gamle regime, hvor de fattige blev købt med brøduddelinger.

Det ville give den værste omtale nogen sinde”, griner hun, men studser så. ”Måske kan jeg tage ideen, og implementere den på en anden måde. Måske vi skal dele kuglepenne ud for at minde folk om at gå hen og stemme,” tænker hun højt.

Alle er inkluderet

Ud over de konkrete valgkamptricks, så har opholdet også budt på mere grundlæggende studier af partiernes opbygning og det politiske liv i det hele taget.

”Jeg har lagt mærke til mange ting. Især hvordan man bygger konsensus,” siger 24-årige Abdulrahman Abulezz fra Friheds- og Retfærdighedspartiet, som er tilknyttet Det Muslimske Broderskab.

”Alle er inkluderet. Ellers vil man mangle nogen på den politiske scene,” siger han. Det gælder også i selve valgkampen, hvor han var i Rungsted.

”Alle skal sikres indflydelse, og få en plads under solen – unge, gamle og så videre. De henvendte sig for eksempel specielt til handicappede.

Og vi var på skolebesøg, hvor der blev afholdt prøvevalg”, fortæller han. Den form for bogeruddannelse vil han gerne tage med sig til Egypten.

Desuden har han især hæftet sig ved, hvordan unge er involveret på forskellige politiske niveauer. Både gennem de politiske ungdomspartier, som lokale kandidater, og ikke mindst Enhedslistens frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen, der kun er 29 år gammel.

Indflydelse til unge

Erfaringerne med ungdomspartier, der har mulighed for direkte at kanalisere indflydelse til moderpartierne, er i det hele taget noget, der er gået rent ind hos de ret unge partifolk, og det er da også det første, der kommer op, da de er samlet til den opsamlende session to dage efter valget. Flere foreslår også en gruppe for unge på tværs af partierne.

På dagsordenen er også decentralisering – både af den offentlige administration og partierne, så lokalafdelingerne får råderum – og internt partidemokrati i det hele taget.

”Processen med at institutionalisere et parti. Hvordan man kan strukturere det. Det er noget jeg virkelig kan bruge”, siger Jaylan Auf. Det gælder både strukturer for interne valg, og hvordan man inddrager interessegrupper og andre dele af civilsamfundet i en aktiv rolle.

”Vi er nødt til at få en social dialog mellem partierne og fagforeninger og andre organisationer,” siger Mary Shenouda, og peger også på et andet af dagens hovedpunkter, nemlig traditionen for konsensusbygning og den generelle demokratiske kultur. ”Den ting, der især interesserer mig er hele den demokratiske dialog – mellem partierne.

Her er socialdemokraterne i en god position,” mener hun.

En anden af deltagerne foreslår at blive enige om et værdisystem, der sætter nogle retningslinjer for, hvad der er acceptabelt i valgkampen, og så hænge dem ud, der ikke overholder dem, for eksempel på Twitter.

På flere af punkterne har deltagerne fundet god inspiration i besøget, men der er også problemer, der står centralt i debatten i Egypten, hvor der ikke er meget at hente i Danmark.

Det gælder for eksempel reglerne for finansiering af de politiske partier, hvor den danske lovgivning er meget slappere end de fleste andre lande.

”Der er ikke meget at hente. Her er Danmark ikke et godt eksempel,” siger instituttets leder, Bjørn Førde.

Møde mellem partier

Men når det gælder dialogen mellem de forskellige partier, så er det i hvert fald lykkes her, helt lokalt i lokalet på Institut for Flerpartisamarbejde med udsigt over Christianshavns Kanal.

”Vi arbejder godt sammen. På det personlige niveau er det her fantastisk”, siger Jaylan Auf. På det politiske niveau er hun mindre sikker på, det holder, når de først er tilbage i Kairo.

”Det, der er sket i Egypten, er en polarisering af det politiske spektrum. Det vil udvikle sig ind mod centrum, men det tager selvfølgelig tid”, siger hun. Men Abdulrahman Abulezz mener der faktisk er noget at bygge på.

”Oppositionen blev forenet under revolutionen. Vi er alle sammen enige om at vi vil have en demokratisk stat. Her har vi fået chancen for at sætte os ned sammen, og det mangler. Vi har forskellige måder at nå den på, og det bliver klart når vi mødes og taler sammen”, siger han.

Han fortæller, at hans familie var en af de første, der satte telt op og flyttede ind på Tahrir-pladsen under revolutionen – længe før Det Muslimske Broderskab som bevægelse begyndte at bakke op om demonstranterne. Sammen med ni andre familiemedlemmer boede han der under hele forløbet.

Under besøget i Danmark har han fået temmelig mange spørgsmål, når folk hørte han kommer fra et parti, der er tilknyttet den islamistiske bevægelse.

”De fleste har været om forholdet mellem politik og religion” siger han og kaster sig ud i et længere foredrag om en sekulær stat i den betydning den ikke diskriminerer og om broderskabet som en borgerlig bevægelse.

Det er tydeligt han har været igennem den plade nogle gange før, men samtidig kommer ordene fra én, hvor en stor del af familien har sat livet på spil for revolutionen. Kun når man forsøger at bore i de forskellige holdninger, der er i den meget brede bevægelse, glider han af. Og så har han sendt samme spørgsmål tilbage til de danske politikere.

”Folk her har fortalt mig, de er inspireret af mange forskellige religiøse følelser”, konstaterer han.

Også nyt land for medierne

Samtidig med politikerne har DEDI også inviteret en gruppe egyptiske journalister til landet. Morgenen efter valget er de samlet mens DEDI’s direktør Jakob Erle forsøger at sætte hoved og hale på resultatet.. Det er ikke helt let at forstå de mange partier og mulige alliancer/skillelinjer i det danske folkestyre.

Men selv om de fleste i gruppen har skrevet artikler fra valget hjem til deres aviser, så er dansk politik langt fra heller det vigtigste i opholdet. For også for medierne er det kommende valg i Egypten en helt ny virkelighed, som de aldrig har prøvet at dække før.

”Vi behøver ideer for at fylde indhold i – hvordan man planlægger og styrer en valgdækning. Vi har dusinvis af nye partier, dannet af unge mennesker”, siger Amina Khairy. Hun arbejder for den pan-arabiske avis Al-Hayats Kairo-redaktion. Og på trods af hun er en garvet journalist og tidligere har arbejdet på hovedsædet i London, så føler hun, hun har meget at lære.

”Tidspunktet er rigtigt, til at se det hele fra maskinrummet. I Egypten er spillets regler ikke definerede endnu,” siger hun og kalder Danmark et af verden store demokratier.

”Vi har en meget gammeldags måde at dække valg på. Før vidste vi inderst inde, at det ville blive det samme igen. Det har altid handlet om det ene parti, der har magten. Det er anderledes denne gang, og jeg håber det betyder nye måder, at dække valgkampen på”, siger hun.

Ligesom partifolkene har hun også hæftet sig ved debatkulturen i den danske valgkamp. Især er hun slået af partilederrunden, efter resultatet lå klart på valgaftenen.

”Det var science fiction for mig, og meget civiliseret. Selvfølgelig kunne man se på folks ansigter om de havde vundet eller tabt, men der var en ordentlig debat,” siger hun.

Nogle af ideerne, hun har med hjem til at dække de nye partier, er så simple som interview eller debatter mellem to forskellige kandidater, uden at have et slagsmål. Et andet mål er en form for awareness-kampagne, der når ud på landet og ind i de slumområder, der ikke bliver dækket ret meget.

”Jeg plejede at have de her selvskabte barrierrer. Måske er jeg blevet bedret til at tænke ud af boxen,” siger hun.