Foto: Sara Møller

Amira styrker sammenholdet mellem udsatte børn

I Alexandria forsøger 21-årige Amira el-Masry at mindske racisme og diskrimination af sudanesere og syrere i Egypten. Dansk-Egyptisk Dialoginitiativs uddannelse i civilt arbejde hjalp hende i gang med hendes projekt.

I et community center i en af Alexandrias fattigere bydele sidder omkring 20 børn i et mindre lokale.

Nogle er små, andre er unge teenagere. De er egyptere, sudanesere, syrere. Enkelte virker sky og lukkede om sig selv, andre er højlydte, små bundter af udadrettet energi.

“Vil du fortælle mig, hvad du har tegnet?” spørger Amira el-Masry en genert 9-årig pige og peger på hendes tegning.

Børnene er blevet bedt om at tegne et problem, de oplever i deres hverdag.

“Jeg har tegnet et bombefly,” svarer pigen, der er fra Syrien, men – som mange andre af hendes landsmænd – er flygtet til Egypten med sin familie.

Nogle af de andre børn har tegnet scener, der viser mobning og ensomhed.

WANAS er startet af 21-årige Amira el-Masry og er et initiativ, der samler egyptiske, syriske og sudanesiske børn i forløb på seks uger. Børnene mødes én gang om ugen og leger, tegner, spiller teater, øver sig i at tale foran hinanden, præsenterer mad, musik og skikke fra deres forskellige kulturer.

“Egypten er mangfoldig, men det er der mange, der ikke accepterer. Vi har problemer med racisme, intolerance og diskrimination. De børn, der vokser op og bliver mødt på den måde, bliver vrede, indadvendte og triste,” fortæller hun.

Et safe-space, hvor børnene kan tale frit

I Egypten bor omkring fem millioner immigranter og flygtninge i følge Brookings Institute. Den største gruppe vurderes at være sudanesere, der gennem de seneste mange år har søgt tilflugt i Egypten på grund af de mange konflikter i deres hjemland.

“Jeg arbejdede kortvarigt for Save The Children. Her hørte jeg en historie om en sudanesisk dreng, som nogle andre børn havde skubbet ud foran en sporvogn. Han måtte på hospitalet. Lige dér vidste jeg, at noget måtte gøres,” fortæller Amira, der startede WANAS for et år siden.

WANAS forsøger at opfylde det behov, som mange af børnene har: Nemlig et safe-space, hvor de kan udtrykke sig frit og hvor deres baggrund bliver anset som noget, de kan være stolte af.”

Amira el-Masry
Grundlægger, WANAS

“Jeg havde hørt om racisme og diskrimination særligt mod de sudanesere, der bor i Egypten. Men jeg havde ikke drømt om, at det ville være i den her grad,” fortæller Amira.

Én gang om ugen mødes Amira med børnene for at tegne, lege spille teater og præsentere mad og skikke fra deres forskellige kulturer. Foto: Sara Møller

Hendes lille initiativ har til formål at styrke sammenholdet mellem børnene og fra en tidlig alder lære dem om respekt og tolerance.

“WANAS forsøger at opfylde det behov, som mange af børnene har: Nemlig et safe-space, hvor de kan udtrykke sig frit og hvor deres baggrund bliver anset som noget, de kan være stolte af i stedet for noget, de skal skamme sig over,” siger Amira.

Uddannelse i civilt arbejde blev en øjenåbner

Amira el Masry studerer statskundskab og har derfor brugt de sidste år på at tilegne sig viden om samfundsstrukturer, politiske processer og statslige institutioner. Men da hun på Facebook faldt over en mulighed for at blive trænet i at engagere sig i civilsamfundet, vakte det hendes interesse.

“Jeg hørte om Civic Education for Participation på Facebook og ansøgte om at komme med på en af deres camps. Det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med den slags civilt engagement, og det blev virkelig en øjenåbner for mig,” siger hun.

Civic Education for Participation (CEFP) blev startet i 2012 af Dansk-Arabisk Partnerskabsprograms partner Dansk-Egyptisk Dialoginitiativ (DEDI) og har indtil nu trænet over 500 unge mellem 18 og 35 år fra hele Egypten.

CEFP tilbyder unge egyptere træning og workshops, der skal klæde dem på til at engagere sig i civilt arbejde og starte deres egne sociale initiativer.

“Jeg oplever, at mens ungdommen tidligere var mere rettet mod det formelle politiske arbejde, så er der mange unge egyptere, der i dag hellere vil involvere sig i socialt og civilt arbejde i deres lokalområder. Jeg oplever, at de har en stor motivation for at skabe forandring. De ved bare ikke altid, hvordan de skal gøre det,” siger Mohsen Kamal, der siden 2017 har været træner hos CEFP.

CEFP har til formål at kanalisere de unges energi ind i sociale initiativer til gavn for civilsamfundet.

“Hos CEFP lærte jeg, hvad der helt konkret skal til for at starte sit eget initiativ, jeg udviklede mine ideer og mødte andre unge mennesker, der havde de samme interesser som mig,” siger Amira.

Jeg oplever, at mens ungdommen tidligere var mere rettet mod det formelle politiske arbejde, så er der mange unge egyptere, der i dag hellere vil involvere sig i socialt og civilt arbejde i deres lokalområder.”

Mohsen Kamal
Træner, CEFP

Mohsen Kamal ser CEFP som et sted, hvor unge egyptere kan udvikle sig til unge forandringsagenter i deres lokalmiljøer og dermed være med til at skabe forandring – både lokalt og nationalt.

“De unge har en stor rolle at spille i udviklingen af Egypten, men desværre får de sjældent de redskaber eller den viden i det formelle uddannelsessystem, der skal til for at udfylde den rolle. Derfor er CEFP betydningsfuld,” siger Mohsen Kamal.

En stor forskel i det små

Da dagens session er ovre, strømmer børnene ud i Alexandrias gader. 8-årige Tarek fra Syrien har lært, at man skal behandle andre ordentligt, og at man ikke må mobbe. Han håber på, at han kan få nogle venner her i WANAS, fortæller han.

Dette var første gang Tarek og de andre børn kom hos WANAS, og de skal altså mødes yderligere fem gange. Hvilke emner og aktiviteter, der skal foregå i de kommende sessioner, skal Amira nu hjem og planlægge.

Amira startede WANAS med det formål at styrke sammenholdet mellem udsatte børn og fra en tidlig alder lære dem om respekt og tolerance. Foto: Sara Møller

“Vi har ikke noget fast program i WANAS, vi tilrettelægger det efter den enkelte gruppe af børn og deres behov,” siger Amira.

“Da jeg talte med børnene i dag, blev det klart, at mange af dem har oplevet vold og diskrimination på deres skoler, fordi de ikke er egyptere. Det er noget, vi bliver nødt til at tage fat på. Jeg skal finde på måder at lære dem, hvordan man håndterer sådanne situationer, hvordan man undgår at blive vred og voldelig, men samtidig får sagt fra overfor dem, der sårer én.”

Selvom Amira el-Masry har travlt med at færdiggøre sin bachelor, og hendes mor er bekymret for, at den tid hun bruger på WANAS vil gå ud over hendes karakterer i skolen, er Amira ikke i tvivl om, at hun prioriterer rigtigt.

“Min far døde for et par år siden og efterfølgende var der så mange forskellige mennesker, der fortalte mig om, hvordan han havde hjulpet dem på den ene eller den anden måde. Det var ikke noget, han skiltede med. Det var bare sådan, han var. Og der forstod jeg, hvor vigtigt det er at være engageret, hjælpsom og aktiv i sine nære omgivelser. Hvor stor en forskel de små ting gør,” siger hun.