Dansk initiativ støtter bæredygtig udvikling i Egypten

Frivillighedskultur, plastikforurening, klimaaktivisme, bæredygtigt byggeri og urban farming. Det er emner som disse, danske og egyptiske unge har diskuteret og udvekslet erfaringer om under to workshop-forløb i Egypten og Danmark. I Aarhus var der blandt andet strandtur i snevejr og madspild på programmet

”Vi skal lave broccolisuppe og salat og en ret i ovnen,” siger en egyptisk kvinde, mens hun bærer en kasse med overskudsmad fra et århusiansk supermarked ud af køkkenet bag Cafe Mellemfolk, Mellemfolkeligt Samvirkes cafe på 2. sal i baggården i Mejlgade 53 i Aarhus.

To andre kasser med mad er allerede båret nedenunder, og en af de danske deltagere i workshoppen arrangeret af Dansk-Egyptisk Dialog Institut (DEDI) er sammen med Abdallah Tawfic fra den Cairo-baserede virksomhed Urban Greens gået i gang med at lægge varerne ind i et køleskab i underetagen. Her har deltagerne i DEDI Green Gate været samlet i et par timer, hvor de har hørt et oplæg om Mellemfolkeligt Samvirkes historie og vision og de aktiviteter, som organisationens Aarhus-afdeling arbejder med, særligt inden for klimaaktivisme og anti-diskrimination.

Green Gate er et nyt spor under DEDI, som handler om bæredygtighed og klima, og workshoppen er en del af et projekt, hvor danskere og egyptere mellem 18 og ca. 35 år mødes først i Egypten og derefter i Danmark for at inspirere hinanden til at udvikle deres forskellige virksomheder og projekter inden for bæredygtighed, grøn energi og lignende. Deltagerne arbejder professionelt eller frivilligt med bæredygtighed – for egypternes vedkommende typisk i små socialøkonomiske virksomheder eller foreninger, for danskernes vedkommende i NGO’er eller bæredygtige virksomheder.

Både i Egypten og i Danmark er der lagt et tætpakket program, hvor deltagerne kommer rundt til forskellige steder, hvor de kan møde mennesker med erfaring inden for socialt entreprenørskab og aktivisme og se konkrete eksempler på organiseringsformer, virksomhedsmodeller og samarbejder mellem lokalsamfund, foreninger og virksomheder.

Udover besøgene, der giver konkret viden om affaldshåndtering, madspild og aktivisme, er der mulighed for at diskutere, hvordan unge kan være med til at få bæredygtighed højt på den officielle politiske dagsorden og engagere beslutningstagere på alle niveauer.

DEDI Green Gate er et partnerskabsprojekt, hvor danskere og egyptere mellem 18 og 35 år mødes for at inspirere hinanden inden for bæredygtighed og iværksætteri. Foto: Malene Fenger-Grøndahl

Brændstof til at gøre noget godt

Denne fredag, hvor gaderne i Aarhus er dækket af slud og tøsne, er deltagerne samlet hos Mellemfolkeligt Samvirke for at høre oplæg, diskutere frivillighedskultur og aktivisme og møde tre repræsentanter fra gruppen ”Food sharers Aarhus”, der to gange ugentligt henter overskudsmad fra lokale supermarkeder og tilbereder et vegetarisk måltid af det, som folk via sociale medier bliver inviteret til at deltage i og eventuelt betale for.

”Der findes urban farming, men også urban harvest,” siger en af de frivillige fra ”Food sharers” og tilføjer, at medlemmerne af gruppen giver et medlemsbidrag og dermed betaler for, at de kan lave gratis mad til andre. Hun tilføjer, at maden, som de får fra supermarkederne, ville blive brændt og indgå i produktionen af fjernvarme, hvis de ikke hentede det.

”Ved at spise et måltid med os stopper man madspild og begrænser forurening med metangas, og samtidig giver man sig selv brændstof og energi til at gøre noget godt for verden,” siger hun.

Abdallah Tawfic nikker begejstret. Han er 36 år og uddannet arkitekt fra universiteter i Cairo og Hamborg, og han etablerede i 2018 sammen med en ven virksomheden Urban Greens, der arbejder med urban farming, altså produktion af fødevarer i byerne, bl.a. i altankasser og på tagterrasser.

”Jeg arbejdede nogle år som arkitekt med at laver kommercielle byggerier, men jeg ønskede at gøre noget, der kunne løse nogle af udfordringerne i Cairo, ikke mindst i de uofficielle bosættelser, hvor mange af de fattige og marginaliserede bor. Det kunne jeg ikke se nogen mulighed for inden for konventionel, kommerciel arkitektur. Så jeg tog en master i bæredygtigt byggeri, og med den i bagagen etablerede jeg Urban Greens,” fortæller han.

”Vores virksomhed har tre grene: Vi tilbyder rådgivning til privatpersoner og virksomheder, der gerne vil starte op med urban farming, vi laver workshops og undervisning på skoler og i lokalsamfund, der mangler viden om fordelene ved urban farming, og vi samarbejder med civilsamfundsorganisationer og lokalsamfund, der vil forsøge sig med urban farming,” siger han.

Bevidsthedsændring og lokale behov

Urban farming er stadig et forholdsvis ukendt begreb i Egypten, og derfor er det vigtigt at begynde med at skabe en bevidsthedsændring, forklarer Abdallah Tawfic.

”Vi havde en drøm om at plastre alle tage i Cairo til med grøntsagsfarme, men vi opdagede hurtigt, at vi først måtte overvinde den barriere, at folk ikke forstod fordelene ved urban farming. Til gengæld er folk meget åbne, når vi laver workshops, hvor vi målretter vores sprog og argumenter til de behov, der er presserende for dem. Det smukke ved urban farming er, at det har store økonomiske, sociale og miljømæssige fordele. Vi kan producere billig mad lokalt med få ressourcer, og det kan gøres i både lille og stor skala.”

Inspiration fra New York og Østerbro

Deltagelsen i DEDI’s workshops i Egypten og København har givet Abdallah Tawfic ny inspiration og gode kontakter, fortæller han.

”Jeg var især fascineret af vores besøg på ØsterGRO,” fortæller han – med henvisning til en tagfarm og tilhørende forening på Østerbro i København, der skaber lokal og bæredygtig fødevareproduktion i byen, som brødføder lokale familier og giver dem mulighed for at følge et økologisk landbrug på tæt hold.

”Jeg har set noget lignende i New York, og både eksemplet derfra og fra København har givet mig nye ideer til, hvordan vi kan engagere lokalsamfundene i Egypten, selv om rammerne selvfølgelig er meget forskellige. Vi har for eksempel ingen lovgivning eller regler, der regulerer urban farming i Egypten, og det kan være et problem, men giver også plads til innovation,” siger Abdallah Tawfic og tilføjer, at en af de danske deltagere er engageret i ØsterGRO, og at de har haft god mulighed for at udveksle erfaringer i løbet af de seneste dage.

Inspiration fra Indien

Omkring ham summer det med samtaler på engelsk og indimellem lidt arabisk og dansk. På bordet ligger ruller med klistermærker med slogans fra nogle af Mellemfolkeligt Samvirkes kampagner: ”End the occupation – Free Palestine” og ”Kul og gas – nej tak”, og på væggene hænger plakater med opfordringer til at gøre det nyligt overståede kommunalvalg til et klimavalg. På en flipover har en af de danske deltagere skrevet ”No plastic – Banlastic so fantastic”.

32-årige Manar Ramadan smiler, da hun ser flipoveren og klapper i hænderne. Hun er en af stifterne af den sociale virksomhed Banlastic Egypt, der med base i den egyptiske havneby Alexandria arrangerer strandrensningsaktioner, kampagner og workshops for at skabe bevidsthed om de skadelige virkninger af plastik for både natur, dyr og menneskers sundhed og sideløbende arbejder på at udvikle alternativer til engangsplastik.

”Vi tænkte i begyndelsen, at vi bare skulle have folk til at samle plastik, og så skulle vi udvikle alternativer til plastikprodukter. Men vi fandt ud af, at vi også måtte skabe en bevidsthed hos folk om, hvad problemerne med plastikforureningen er,” fortæller Manar Ramadan, der er uddannet ingeniør, men tidligt i sin karriere besluttede, at hun ville arbejde med oplysning og sociale forandringer.

32-årige Manar Ramadan er en af stifterne af Banlastic Egypt, der forsøger at skabe bevidsthed om de skadelige virkninger af plastik for både natur, dyr og menneskers sundhed. Foto: Malene Fenger-Grøndahl

Under et ophold i Indien blev Manar Ramadan så fascineret af, i hvor høj grad det var lykkedes at implementere et forbud mod plastikposer – både i supermarkeder og blandt gadesælgere – at hun besluttede at arbejde for en lignende forandring i Egypten. Få år senere havde hun etableret Banlastic Egypt, hvor hun er ansvarlig for indholdet af workshops og kampagner, mens de to medstiftere står for det tekniske omkring udvikling af alternativer til plastikprodukter samt finansiering og økonomistyring.

”Vi er ikke støttet økonomisk af den egyptiske stat, men vi oplever opbakning. Det kræver mange tilladelser, når man skal lave events på offentlige steder, og de tilladelser får vi stort set uden problemer,” fortæller hun.

Bål i snevejr

Manar Ramadan oplever, at egypterne er forandringsparate, når de blot får viden om, hvorfor plastikforureningen er så skadelig.

”Man kan have fordomme om, at fattige mennesker er ligeglade med miljøet, fordi de kun bekymrer sig om at skaffe mad på bordet i morgen, men det er slet ikke vores erfaring,” siger hun. Manar Ramadan tilføjer, at det kan være et lige så stort problem, at velhavende mennesker har mistet forbindelsen til naturen og fornemmelsen for, at deres egen eksistens hænger sammen med den.

”Derfor tror jeg også, at vi skal lave nogle nye tiltag, hvor vi giver folk erfaringer af, at de kan bruge deres fritid på andre måder end at shoppe og gå på dyre cafeer og restauranter med stort ressourceforbrug,” fortæller hun og fortsætter.

“Det, der har inspireret mig mest under besøget i Danmark, var faktisk den gåtur vi var på i går ved stranden og i skoven. Vi gik i naturen og lavede bål i snevejr, og det mindede mig om, hvor meget kvalitet der er i den form for samvær. Jeg vil prøve at sætte noget lignende på programmet hos Banlastic i 2022.”