Civilsamfund for børn i Jordan

NGO-ærmerne blev smøget op, og der blev arbejdet på højtryk, da Red Barnet i oktober faciliterede en workshop for et nyt netværk for børns retigheder i Jordan.

En hyletone på langt over 100 decibel får mig til at flå hovedtelefonerne af. De skal ellers hjælpe mig til at forstå, hvad der bliver sagt af de repræsentanter for 27 civilsamfundsorganisationer, som d. 28-30. oktober er kommet for at deltage i en workshop om rettighedsbaseret arbejde for børn.

Organisationerne har med støtte fra Red Barnet og det jordanske National Centre for Human Rights (NCHR) siden 2006 samarbejdet om at få børns rettigheder og krænkelser af disse sat på dagsordenen.

Allerede i 2006 samarbejdede organisationerne om for første gang at udarbejde en såkaldt skyggerapport til den komite, som monitorerer nationalstaternes indsats for at sikre børns rettigheder i henhold til FNs Børnerettighedskonvention.

Det krævede mange diskussioner at forstå, hvorfor en NGO skulle udarbejde en særskilt rapport, i stedet for at bidrage til den officielle statslige rapport, som skal indsendes hvert 5. år.

Men det endte med, at både organisationerne og til en vis grad myndighederne godt kunne forstå og acceptere, at en kritisk dialog kan være konstruktiv.

Det er noget af en udfordring at facilitere 27 ivrigt arabisktalende organisationsrepræsentanters intense diskussioner. Jeg møder velforberedt frem med oplæg om rettighedsbaseret arbejde, fortalervirksomhed, organisationers legitimitet og netværks effektivitet og mangel på samme. Med i kufferten har jeg også en masse gruppeøvelser og de obligatoriske kort i mange farver.

NGOerne smøger ærmerne op og glæder sig til at skulle producere forslag til, hvad de konkret skal lave i netværket. De har lavet en oversigt over spilleregler for samarbejdet og en liste over en mængde aktiviteter, som kunne ære relevante.

Det går også godt med at identificere de krænkelser af overgreb, som NGOerne mener, kræver en særlig indsats. Topscorerne er vold i familierne, børn, som dropper ud af skolen og tidligt indgåede ægteskaber.

Men da organisationerne skal til at finde ud af, hvad de vil gøre ved disse krænkelser, starter diskussionerne for alvor. For hvem skal bestemme, hvad man skal lave først, hvor det skal laves og af hvem?

Skal aktiviteterne laves i netværket eller i de enkelte organisationer? Skal netværket være med til at fundraise for medlemmerne? Kan netværket i det hele taget operere, når det endnu ikke er officielt registreret, men fungere indenfor rammerne af NCHR?

Så workshoppen skifter hurtigt karakter, og selv om organisationerne er ivrige efter at komme i gang med noget konkret, finder de langsomt ud af, at de er nødt til at have afklaret helt basale spilleregler, før de kan være effektive sammen.

Vi bruger noget tid på at diskutere, hvordan en styringsgruppe kan sammensættes og hvor vigtigt det er, at dens mandat er afklaret, nedskrevet og accepteret. Vi aftaler ligeledes at lave en 2-årig handlingsplan, som for det første halve år skal være så præcis, at det er helt klart, hvem der skal lave hvad hvornår – og hvad der skal anvendes af ressourcer.

I Red Barnet har vi præcis de samme udfordringer. Vi arbejder ligeledes med skyggerapporter i et netværk med andre NGOer og uenigheder og uafklarede beslutningsgange er også en del af vores hverdag. I alle de lande, hvor vi arbejder, forsøger vi også at opbygge et samarbejde mellem nationale organisationer, som arbejder med børn.

Derfor er der masser af godt stof til et fremtidigt samarbejde mellem Red Barnet og de jordanske organisationer, og da hyletonen efter tre dages simultanoversættelser langsomt er ved at fortage sig, har jeg allerede masser af gode ideer til, hvordan vi kan erfaringsudveksle med jordanerne.

Når det gælder juraen kan de lære os meget, for mange af repræsentanterne er uddannede jurister med stort indblik i national og international lovgivning.

Men når det gælder samarbejde mellem organisationerne og i forhold til myndighederne, har vi gjort os en række erfaringer, som vil være gode at dele. Og det vil være oplagt at lave udveksling mellem organisationer og netværk i Jordan og Danmark, så vi kan lære mere om udfordringer og muligheder i civilsamfundets indsats for børns rettigheder.

Engagementet med de jordanske NGO-værk udgør en del af Red Barnets samarbejde med jordanske institutioner og organisationer, som arbejder med børn.

Det 1-årige projekt, som finansieres af det Arabiske Initiativ, slutter med udgangen af december og Red Barnet og samarbejdspartnerne overvejer i øjeblikket, hvordan samarbejdet kan fortsættes.