Da dansen blev taget til provinsen i Egypten

Den sensuelle kunstform blev i juni modtaget godt blandt publikum i det kristne kulturcenter i Minya – nu er kulturcentret sat i brand som en del af urolighederne

Det var en unik oplevelse for både performere og tilskuere, da en gruppe egyptiske dansere i juni optrådte i provinsbyen Minya. I et kristent kulturcenter blev teaterscenen for en aften indtaget af optrædende, som ikke udtrykte sig med ord, men med deres kroppe, og det var helt nyt for mange blandt publikum.

”Det er første gang jeg ser en danseforestilling live. Jeg har kun set det på tv og internet før. Så det er ikke noget vi er vant til her”, sagde en ung kvinde, Justina Wishar.

Egypten er et land med store kulturelle og økonomiske skel, som ofte gør alt andet end populærkultur til noget, der kun er for eliten. Det er sjældent, at en kunstform som dans når ud over de højkulturelle centre i storbyerne Kairo og Alexandria, så også for danserne var det en ny oplevelse at skulle optræde i Minya, som ligger godt 250 km syd for hovedstaden.

Dans har svære kår

Publikum var en blanding af store børn, mange unge og enkelte forældre. De fleste var kristne og har ofte deres gang i kulturcentret, men der var også muslimer på stolerækkerne. Alle kunne de fortælle, at en så fysisk og sensuel en kunstform som dans har svære kår i en by som Minya, der er socialt konservativ uanset religiøs retning.

Min forventning er nok, at folk her vil have svært ved at acceptere dans som en kunstform. Men jeg er klar på at blive positivt overrasket, Monadel Antar, danser

Netop denne forventning havde dansere sig også med fra Kairo.

”Jeg har aldrig optrådt i provinsen før. Faktisk er dette første gang, jeg nogensinde besøger Minya. Min forventning er nok, at folk her vil have svært ved at acceptere dans som en kunstform. Men jeg er klar på at blive positivt overrasket”, sagde danser Monadel Antar.

 DCAF 1

Uroligheder rammer Minya

Danseforestillingen fandt sted blot få dage før de første massive protester imod daværende præsident Mohamed Morsi. Da Morsi blev afsat af militæret med opbakning fra sekulære partier og et stort antal demonstranter, førte det til voldsomme uroligheder i landet, som også ramte Minya. Da sikkerhedsstyrkerne den 14. august begyndte en rydning af det Muslimske Broderskabs sit-ins i Kairo, startede en bølge af angreb på kirker og kristne institutioner.

Minya blev hårdest ramt, og det kristne kulturcenter var blandt de bygninger, som blev angrebet, bestjålet og sat i brand. Både centrets teatersal, bibliotek, skole og faciliteter for handikappede blev stærkt beskadiget af hærværket, og det vil ifølge de frivillige i centret tage lang tid før der igen kan finde aktiviteter sted.

Mentorprogram med dansk koreograf

Danseforestillingen havde ellers givet centret håb om at få flere kunstnere fra hovedstaden til at komme til Minya. De seks danse, som blev opført, var alle blevet udviklet under et mentorprogram med titlen Make Your Move, hvor den anerkendte, danske koreograf, Nønne Svalholm, hjalp talentfulde unge dansere med at udvikle deres ideer.

Mentorprogrammet var en del af den store kulturfestival D-CAF, som løber af stabelen i foråret i det centrale Kairo, og det sluttede med en konkurrence, hvor de bedste danse blev belønnet.

De seks danse omhandlede meget forskellige temaer og udtrykte alt fra kærlighed og frustration til uovervindelighed. I ’Frihed’ lod den kvindelige danser sig falde i alle retninger og blev hver gang fanget af de to mandlige dansere, inden hun ramte gulvet.

I ’Ikke egnet for mennesker’ forsøgte danseren Soad el-Kadi at fjerne en papkasse, hun havde over hovedet, indtil hun til sidst forligede sig med den og lod den være. Og endelig i ’Chest’, som er koreograferet af Nønne Svalholm selv, blev det intime forhold mellem en mand og en kvinde udforsket i alle dets stadier fra passion til vrede. Reaktionerne fra publikum svingede fra forundring til begejstring.

Dans er nyt for os her i Minya. Jeg kunne ikke lide det hele, men brød mig rigtig godt om, kvinden med kassen over hovedet Joe Mohsin, Minya

”Dans er nyt for os her i Minya. Jeg kunne ikke lide det hele, men brød mig rigtig godt om, kvinden med kassen over hovedet. Hun udtrykte for mig, hvordan et menneske kan ønske at slippe ud af en situation, det er havnet i, men er tvunget til at acceptere den”, sagde Joe Mohsin, der arbejder i kulturcentret.

dcaf 7

Vil bruge dans som udtryksform

Nogle havde svært ved at afkode budskaberne i dansene, men var alligevel meget positive.

”Hvis du lagde mærke til det, så var alle meget interesserede og forsøgte at forstå, hvad de ville udtrykke. Jeg blev så optaget af det, at jeg til sidst følte, at jeg ønskede at være med dem på scenen”, sagde Justina Wishar.

En lille gruppe unge mænd, som har startet deres eget teaterprojekt i Minya, var efter forestillingen meget interesseret i at lære at bruge dans som udtryksform.

”Det var suverænt godt. Jeg interesserer mig meget for dette, for vi har vores eget teaterprojekt og vil gerne lære at bruge dans. Så vi har allerede talt med en af koreograferne om at lave træning for os her i Minya. Det vil være virkelig super”, sagde Ihab Samid.

Efter danseforestillingerne blev der også fremvist tre kortfilm, som blev produceret på en anden workshop under D-CAF festivalen. Det særlige ved kortfilmene var, at de udelukkende var optaget med kameraet i en mobiltelefon, og det koncept blev taget godt imod i Minya, selv om der var delte meninger om de tre film.

”Først var jeg skeptisk overfor ideen om at lave film med mobiltelefon. Men jeg besluttede at give det en chance, og opdagede, at det er en virkelig god ide. Jeg kan godt lide at fotografere og filme, men jeg har ikke pengene til at købe et dyrt kamera. Så det er en god tanke, at man jo blot kan filme med den telefon, man alligevel altid har med sig. Så til sidst sad jeg og forestillede mig selv optage en film med min telefon”, sagde Justina Wishar.

Kortfilm om sexchikane

En af de tre film handlede om sexchikane, som er et udbredt fænomen i Egypten, og som der efter revolutionen er kommet mere fokus på i offentligheden.

Jeg var meget glad for, at der var en film om sexchikane, for det er et meget reelt problem, som vi lider under, og der er brug for, at det behandles kunstnerisk, Magi Yasa, Minya

”Jeg var meget glad for, at der var en film om sexchikane, for det er et meget reelt problem, som vi lider under, og der er brug for, at det behandles kunstnerisk”, sagde Magi Yasa.

Som flere blandt arrangørerne bagefter kommenterede var det vigtigste ved aftenen nok ikke så meget, om alle blev grebet af dansene og filmene. budskaber. Snarere var det afgørende, at de unge i Minya blev inspireret til at gå videre med deres drømme om at lave kunst i alle former.

Downtown Contemporary Arts Festival “D-caf” foregår hvert år i Kairo og en række andre egyptiske byer
Festivalen har kun få år på bagen, men har udviklet sig til en af de vigtigste uafhængige kulturfestivaler for samtidskunst i Mellemøsten.
Center for Kultur og Udvikling har i 2013 støttet festivalen til at nå uden for Kairo, blandt andet  gennem koreografi træning for unge egyptiske talenter i samarbejde med Svalholm Dans.

 

DCAF 5