Danmission styrker indsatsen mod ekstremisme ude og hjemme

Danmissions gode erfaringerne med at bygge bro mellem samfund i Mellemøsten og modarbejde ekstremisme skal også bruges i Danmark.

En ung homoseksuel mand med latinamerikansk baggrund fra en konservativ kristen familie i Sverige. Det var en af profilerne på et medlem af det radikale islamiske miljø i Sverige, som de er blevet bekendte med i Sy.realize, en svensk familierådgivningslinje, der støtter familier til unge, som er i risiko for at blive rekrutteret til voldelige ekstremistiske grupper, særligt militante islamiske grupper.

Enhver af os i dette rum kan blive radikaliserede. Det nytter ikke noget, at vi tror, at radikaliserede unge er en helt særlig slags mennesker, som vi kan udpege på forhånd Ola Saleh leder af Sy.realize

”Enhver af os i dette rum kan blive radikaliserede. Det nytter ikke noget, at vi tror, at radikaliserede unge er en helt særlig slags mennesker, som vi kan udpege på forhånd. Radikalisering er en proces, hvor der altid spiller mange faktorer ind, og det vigtige er at forstå, hvad der motiverer den enkelte i den proces,” siger leder af Sy.realize, syriske Ola Saleh, som tidligere har arbejdet med syriske flygtninge i syriske og internationale ngo’er, men som i dag bor i Sverige, hvor hun har fået asyl.

Modarbejdelse af ekstremisme ude og hjemme

Denne weekend er hun og andre socialarbejdere og forskere i København for at dele deres erfaringer med deltagerne i programmet Leders for Interreligious Understanding (LIU), som Danmission har kørt de sidste tre år i samarbejde med tre partnerorganisationer i Syrien, Egypten og Libanon.

Sy.realize – et program hos den sociale ungdomsorganisation Fryshuset, der siden midten af 1980’erne har arbejdet med sociale og kulturelle projekter blandt unge, herunder også med exitprogrammer for unge, der har været involveret i nynazistiske grupper og andre ekstreme og voldelige miljøer.

LIU samarbejdet går nu ind i sit fjerde år, hvor der bliver sat fokus på ekstremisme og radikalisering både i Mellemøsen og i Danmark. For også her er der brug for dialog og bidrag til debatten og arbejdet med radikalisering, ekstremisme og islamisme, mener Danmission.

Derfor er Nik Bredholt, Danmissions programleder for fattigdomsbekæmpelse glad for, at Udenrigsministeriet har bevilget midler til at fortsætte LIU-programmet i 2015.

Weekendens workshop i København er den første af en række nationale workshops i Danmark, Egypten og Libanon, hvor deltagerne fra de tre forrige år bliver inviteret til at få faglige input om radikalisering og ekstremisme for at forsøge at definere, hvor der i deres nationale sammenhæng er brug for at modarbejde ekstremisme, og hvor der er mulighed for at lave konkrete tiltag. Senere på året vil udvalgte deltagere fra de fire lande mødes i Beirut for at udveksle erfaringer og udarbejde en håndbog med metoder til at modvirke ekstremisme og radikalisering.

Selv om situationen i Mellemøsten på mange måder er meget bekymrende, er det for mig at se ikke noget argument for at stoppe dialogen og give op. Tværtimod kan man sige, at dialogen er mere nødvendig end nogensinde Nik Bredholt, Danmissions programleder for fattigdomsbekæmpelse

Bygger videre på de gode erfaringer og resultater

”Programmet har indtil videre resulteret i mange konkrete resultater, som vi er stolte af. Den måde at koble religion og civilsamfund og tage begge dele alvorligt er der ikke mange andre, der har engageret sig i. Så jeg synes, at LIU udfylder en vigtig rolle, og det er oplagt at fortsætte programmet,” siger Nik Bredholt, Danmissions programleder for fattigdomsbekæmpelse.

”Selv om situationen i Mellemøsten på mange måder er meget bekymrende, er det for mig at se ikke noget argument for at stoppe dialogen og give op. Tværtimod kan man sige, at dialogen er mere nødvendig end nogensinde, også selv om vi ikke kan regne med at nå ud til de ekstreme kræfter i de enkelte lande. Men at vi har gjort og fortsat kan gøre en forskel, er jeg ikke i tvivl om,” siger han og henviser til, at mange af de danske LIU-deltagere har bidraget til den offentlige debat om religion og dialog, bl.a. som radioværter, skribenter, undervisere, lokalpolitikere og arrangører af debatarrangementer.

Visumproblemer og bomber
Resultaterne under LIU har været mange og forskelligartede, men processen har ikke været uden forhindringer, understreger Danmissions fagkonsulent for Mellemøsten, Jens Juul Petersen:

Dialogen har bestemt ikke bare været let, for dels har vi været fire meget forskellige organisationer, som skulle finde en fælles forståelse af dialogens form og formål, dels har vi kørt programmet i en periode, hvor udviklingen i Mellemøsten har været dramatisk og historisk Jens Juul Petersen Danmissions fagkonsulent for Mellemøsten

”Dialogen har bestemt ikke bare været let, for dels har vi været fire meget forskellige organisationer, som skulle finde en fælles forståelse af dialogens form og formål, dels har vi kørt programmet i en periode, hvor udviklingen i Mellemøsten har været dramatisk og historisk. En del af deltagerne måtte opgive at komme til de internationale workshops, fordi de ikke fik visum til enten Danmark eller Egypten, og det har naturligvis også været vanskeligt at samle folk, mens krigen har raset i Syrien, og der har været uroligheder i både Egypten og Libanon. For hvem kommer til et seminar om religionsdialog, når deres hus bombes?” siger han.

Mange af deltagerne har dog vist et enormt engagement, netop fordi de under indtryk af den dramatiske udvikling i deres hjemlande har set religionsdialog og nye metoder til konfliktforebyggelse og -løsning som meget nødvendige, forklarer Jens Juul Petersen. Som eksempel nævner han en præst i Homs, der måtte opgive at deltage i flere af seminarerne, fordi han ikke kunne komme ud af sin krigshærgede og belejrede by. I stedet deltog han med stort engagement i e-learning-delen og brugte sin nye viden derfra til at samle 200 kristne og muslimer i sin hjemby til en workshop om konfliktløsning.

Libanesisk imam på Christiania-besøg
Et helt andet eksempel på dialogprojektets effekt er historien om en højtstående imam fra den libanesiske by Saida, som efter nogen skepsis blev overtalt til at deltage i et seminar i Danmark. Her blev så begejstret for det danske samfund, at han insisterede på at besøge Christiania, og da han fik øje på en demonstration i centrum af København, gik han med – indtil han opdagede, at demonstrationen var arrangeret af sexarbejdere på Vesterbro, der var gået på gaden for at fastholde deres ret til at sælge sex. ”Så hoppede han trods alt ud af demonstrationen igen,” fortæller Jens Juul med et grin. Men praktiseringen af ytrings- og forsamlingsfriheden tog han med sig og skrev efterfølgende om sin begejstring for både dialogen og det danske samfund i bogen ”København set med arabiske øjne”.

Men kan en flok dialoginteresserede mennesker for alvor stille noget op over for de udfordringer med radikalisering og ekstremisme, der findes i både Danmark og Mellemøsten? Ja, mener Nik Bredholt.

”Selvfølgelig er vi små i det store spil, og vi kan ikke regne med at få ekstremisterne med i vores dialog. Men vores lidenhed skal ikke forhindre os i at fortsætte. Vi kan se, at LIU allerede har gjort en forskel, og vi kan se, at behovet er der,” siger han.

Malene Fenger-Grøndahl var en af de danske deltagere i LIU i 2013. Læs originalartiklen på Sameksistens.dk

Læs også Malene Fenger-Grøndals artikel ’Vi stempler ikke de unge som ekstremister’ om Ola Salehs arbejde.

Baggrund

Leaders of Interreligious Understanding (LIU) er et samarbejde mellem Danmission, FDCD, Adyan og CEOSS. Over de seneste fire år er cirka 100 unge ledere fra Egypten, Libanon, Syrien og Danmark blev uddannet i interreligiøst dialogarbejde. Parallelt med weekendens workshop blev lignende aktiviteter afholdt i Egypten og Libanon.

Værdispillet
Et eksempel på et konkret resultat af LIU-programmet i en dansk sammenhæng er de såkaldte ”værdispil”, der er udarbejdet af to deltagere i LIU i 2014, teolog Mette Madsen og sociolog Fasael Rehman. • Læs mere om værdispillet