Danske kommuner i det arabiske forår

Karak Kommune i det sydlige Jordan
Karak Kommune i det sydlige Jordan

Vi har ingen anelse om, hvordan man styrer en kommune. Og borgerne ved ikke, hvad de skal bruge den til. Så der er noget at gå i gang med. Men jeg har 900 mand på lønningslisten at gøre godt med”, tilstår Karaks dynamiske, meget talende og gestikulerende, men også meget klarsynede og forandringsparate borgmester, Madullah Jaafreh.

Uden at være folkevalgt sikrer han, sammen med et udpeget forretningsbyråd, kommunens styre, alt imens landet venter på en dato for kommunevalget, der skal komme som en følge af forårets nye kommunale valglov.

”Lønningerne til de ansatte udgør mere end 60 % af hele kommunens budget, men det er desværre sjældent, vi ser hovedparten af de ansatte.

Og jeg har ikke nogen umiddelbar mulighed for hverken at fyre dem eller at sætte dem i arbejde”, fortsætter han. Borgmesterens problem med de mange på lønningslisten skyldes sandsynligvis det stærke familie- eller stammetilhørsforhold, som socialt og politisk gennemsyrer lokalsamfundet, og som der kun meget langsomt stilles spørgsmålstegn ved.

Høje-Taastrup samarbejde med Karak i et projekt under det arabiske initiativ. Projektet blev søsat tilbage i 2010 af KL og handler om at styrke og udvikle lokale myndigheder.

Samarbejdet med Jordan inden for decentralisering omfatter nu ikke længere kun KL og det jordanske kommuneministerium, men også direkte kommune-til-kommune samarbejde.

Jordan har udpeget to store kommuner, Irbid i nord, som Viborg Kommune arbejder sammen med, og Karak i syd, som Høje-Taastrup arbejder sammen med. De to jordanske kommuner fungerer som en slags pilotprojekt i forsøget på at få lokale kræfter til at tage et større ansvar i bestræbelserne på at udvikle og forbedre den lokale økonomi.

Karak på vej

Politisk holder Jordan vejret. Det arabiske forår i en mere rabiat udgave er foreløbigt gået udenom landet, og den yngre vestligt orienterede konge, Abdullah II, forsøger at navigere i et samfund, hvor utilfredsheden kan bryde ud når som helst.

Økonomisk holder landet også vejret. På trods af mangelen på olieindtægter er landet ikke det dårligst stillede i Mellemøsten, blandt andet takket være kongens liberaliseringsreformer. Men der har på det seneste været mærkbar tilbagegang i turismen og fald i de summer, som jordanske gæstearbejdere sender hjem.

Karak Kommune i det sydlige Jordan
Karak Kommune i det sydlige Jordan

Og den økonomi der er, er meget ulige fordelt i de forskellige landsdele. I området omkring Karak er der ingen oplagte indtægtskilder. Men kommunen har, hvad de selv kalder Mellemøstens største korsridderborg, Al-Karak Castle, der troner højt hævet over byen med udsigt til eventuelle fjendtlige angreb.

Det er den, kommunen satser på at kunne tjene penge på. Og her er det Høje-Taastrup Kommune kommer ind i billedet. For turisterne kommer ikke i det ønskede antal. De store busser kan ikke komme rundt om hjørnerne i de alt for smalle og alt for trafikerede gader i den charmerende gamle by, der er vokset op i tilknytning til borgen, og som de lokale kalder medinaen.

Desuden ligger der plastikposer, metaldåser og affald over det hele. Og endelig for at fuldende billedet, er den ressourcestærke middelklasse flyttet ud af den gamle bykerne for at overlade de faldefærdige huse til fattige egyptiske og syriske gæstearbejdere med faldende indtægter til de stedlige handlende som følge.

Høje-Taastrups rolle

Og hvad kan Høje-Taastrup så sætte op for at vende den udvikling? Styret i Karak har selv bedt om gode råd til strategisk fysisk byplanlægning for at få løst trafikproblemet, til affaldshåndtering for at få vendt holdningen til affald på gader og stræder og til borgerinddragelse for at være sikre på at kunne implementere de påtænkte forandringer.

Det som Høje-Taastrup Kommune, i dette tilfælde sekunderet af det fælleskommunale affaldsselskab Vestforbrænding, især kan bidrage med, er at videregive en dansk arbejdsmetode og en viden om det betimelige i at udarbejde langsigtede trinvise strategier, hvor relevante interessenter inddrages i processen, og hvor der tages højde for aktører, økonomi, modstand, samarbejdspartnere etc.

Kommunestyre er et så nyt fænomen, at byrådet ikke ved, hvad de skal stille op, og borgerne har heller ikke nogen anelse om, hvad de kan bruge deres kommune til, eller hvordan de kan samarbejde med den. En helt ny relation skal opbygges fra grunden mellem myndighed og borgere.

Og på grund af usikkerheden er byrådet tilbøjelig til, for hver ny donor, der dukker op på scenen, at tage imod hvad der tilbydes. Japanerne har sørget for et panorama udkigspunkt og for særlige sten i gadebelægningen, der fører til turistsites. Amerikanerne har satset på at istandsætte butikkerne i hovedgaden og Verdensbanken har lånt penge til restaurering af huse og bygninger og til vand- og elektricitetsforsyning.

Og når kongen så – som kronen på værket – pludselig sender seks nye affaldsbiler, hilser kommunestyret også det velkomment. Karak har tydeligvis brug for en samlet strategi, der kan sikre en fast og velovervejet vej fremad.

Hvorfor er Høje-Taastrup med?

Midt i kommunale sparetider kræver det ekstra at afsætte medarbejdere til at udføre opgaver som den i Karak, og kommunen skal virkelig ville det.

”Det er en udfordring, at veksle mellem strategisk byudvikling i Karak og arbejdet med Høje-Taastrups egen kommune- og udviklingsplan”, erkender byplanlægger Linda Sønderskov og fortsætter: ”Men der er en vilje til, at det skal lykkes, og det er fantastisk spændende og givende at arbejde med jordanerne, og jeg føler virkelig, at jeg får bragt mange af mine både faglige og menneskelige kompetencer i spil gennem denne her opgave”.

Høje Tåstrup kommune
Høje Tåstrup kommune

Og det er netop det, hele projektet går ud på for Høje-Taastrup. ”Det er helt klart Høje-Taastrup Kommunes ambition at brande sig som en attraktiv international samarbejdspartner, også når det gælder eksport af vores specielle viden”, siger borgmester Michael Ziegler.

”Udsynet, det at vi ser ud i verden og viser, at vi interesserer os for den, skal være med til at trække investorer og ressourcestærke borgere til kommunen. Det skal også gøre det attraktivt at arbejde i Høje-Taastrup Kommune, og det skal endelig være med til at skærpe og udvikle medarbejdernes kompetencer”, slutter borgmesteren.

Næste skridt

Borgere og kommune skal altså til at lære hinanden at kende i Karak. Derfor rådgiver KL også selv om indførelse af såkaldte ”One-Stop-Shops”, som ligner de danske borgerservice funktioner, hvor borgerne kan få ordnet de mest basale spørgsmål på ét sted. Under et besøg i Danmark blev det et område, jordanerne blev særdeles interesserede i at implementere.

Den nærmere kontakt mellem kommune og borgere kommer også til udtryk, når de jordanske og danske kommunale kolleger inddrager og hører repræsentanter for det civile samfund i deres drøftelser. Her er der tale om alment interesserede borgere, men også om de handlende, der vil blive direkte berørt hvis en omlægning af trafikken dirigerer biler og busser ud af byen.

Det er et langt sejt træk at ændre menneskers vaner og holdninger. Men der er stor interesse og vilje til at gøre og ændre noget. Og Høje-Taastrup er glad for at kunne bidrage som mentor for et spirende jordansk kommunestyre.

Af Susse Bøtefyhr, projektkoordinator