Den kvindelige farao fra Tahrirpladsen

Mit land er demokratisk – ikke islamisk, siger 65 årige Mona Eldib, der demonstrerer på Tahrirpladsen mod Mohamed Mursi.

Tahrirpladsen i centrum af Kairo, tirsdag den 4. december. Det er sidst på eftermiddagen og folk begynder at stimle sammen blandt bannere, falmede teltduge og flagrende egyptiske flag. Et par aktivister tjekker os ud, før vi får lov at komme ind på Tahrir pladsen. Her er adgang forbudt for Mursi tilhængere – men sådan nogle ligner vi vist heller ikke.

Tusindvis af egyptere i alle afskygninger strømmer til og skaber et menneskehav under den grå decemberhimmel. Gamle tandløse gubber, mænd med brødbakker på hovedet, husmødre med blomstrede slør, unge aktivister, hustlere og børnefamilier. Der er her alle sammen for at vække ’the Tahrirspirit’ til live og protestere mod Mohamed Mursi.

Demonstrationerne begyndte, da Mohamed Mursi den 22. november udstedte et dekret, der udvidede hans magtbeføjelser og sikrede, at han ikke kan retsforfølges. Sindene blev bragt yderligere i kog, da regeringens forslag til en ny Grundlov, baseret på Sharia, blev fremlagt i sidste uge.

Samtidig blev Egyptens forfatningsdomstol sat ud af spillet – og det betyder, at der ikke er nogen retslig instans til at vurdere legitimiteten af den nye Grundlov, før den sendes til folkeafstemning den 15. december
På Tahrirpladsen mærker man en stærk gejst – men også en stor frygt for, hvad fremtiden vil bringe, og hvor Egypten er på vej hen.

”Vi føler, at det er ved at være sidste chance. Mursi er meget farlig for Egypten, og fremtiden ser ikke god ud for mine døtre,” siger en familiefar, der har taget sin kone og tre små piger med til demonstrationen. De små piger har egyptiske flag malet i ansigtet, og håret er sat op med pandebånd i landets farver.

Foto: Mia Gröndahl
Foto: Mia Gröndahl

Midt i mylderet af mennesker står en ældre kvinde. En kødrand af mænd har samlet sig omkring hende. Adstadig og mægtig ser hun ud, som hun står der midt på Tahrir pladsen, svøbt i et kæmpe stort egyptisk flag. Et stramt sort slør dækker hendes hår – og under hendes flag-kappe kan man ane et par blomstrede gummisko.

”Jeg er den kvindelige farao – datter af Hatschepsut ,” siger den ældre kvinde højt, mens mændene omkring hende sender anerkendende blikke. Først når man kommer helt tæt på hende, kan man se, at hendes underlæbe dirrer, mens hun taler.

Vil ikke tilbage til køkkenet

Hatshepsut var en kvindelig farao, der sad ved magten i Egypten i 20 år for omkring 3400 år siden. Under hendes regeringstid blomstrede Egypten, og hun ledede landet på klog vis. Hun var en kvinde med kraft, men for at vinde mændenes respekt satte hun et kunstigt skæg på. Den kvindelige farao regerede 5 generationer før Tut ankh Amon – men hun har stadig plads i bevidstheden hos nutidens egyptere.

”Hatshepsut var den første dronning af verden – og vi er hendes døtre. Jeg er kommet hertil fra Ismailia (der ligger ca. 100 km fra Kairo), fordi jeg vil sige på alle stærke kvinders vegne, at vi ikke vil have Mursi. Vi er frie –og vi vil ikke tilbage til køkkenet,” siger kvinden med flaget.

Hendes navn er Mona Eldib og hun fortæller, at hun snart fylder 65 år. Mona Eldib breder flaget ud, og håndskrevne arabiske ord kommer til syne. Det er mændene fra Ismailia, der har sat deres autograf.

”Jeg er taget af sted for at repræsentere alle mænd i Ismailia – jeg er deres moder,” siger Mona Eldib med et lille smil. Hun peger på sit sorte slør:

”Hvis jeg vil have det på, så er det mit valg. Mit land skal ikke være islamisk- det skal være demokratisk. Vores land er ikke kun for muslimer, det er også for kristne,” slår Mona Eldib fast, mens kødranden af mænd rykker endnu tættere på.

Kæmper mod et mindset

”Mursi er en løgner – han er illegitim;” lyder det fra en talerstol i den ene ende af pladsen, mens folk hujer og klapper. Folkemasserne på Tahrir pladsen demonstrerer mod ham, de kalder en ny farao, nemlig præsident Mohamed Mursi.

Tidligere på dagen har Dina Kafafi, PR medarbejder på Townhouse Gallery, der er et uafhængigt kulturcenter i Kairo, prøvet at sætte ord på, hvad det er, der driver den egyptiske revolution lige nu.

”Vi protesterer mod, at Mursi har udstedt et dekret, hvor han sætter sig selv tungt på magten og samtidig sætter dommerne uden for indflydelse. Han beder egypterne stemme om en grundlov, der er blevet forfattet på én dag og én nat. Islamisterne har hastet grundloven igennem, efter at de liberale medlemmer af den grundlovgivende forsamling har forladt forhandlingerne i protest.

Nu er det ‘take it or leave it’, og det er let at manipulere masserne, når du refererer til Gud. Islamisterne spiller et manipulerende spil. Enten følger man den sande vej, der er deres vej, eller også er man dømt til helvede. Det er det mindset, vi kæmper imod,” siger Dina Kafafi.

Med på Tahrirpladsen er fotograf Mia Gröndahl, der har boet i Cairo i 12 år. Hun mener, at det vi oplever lige nu, i høj grad handler om egypternes selvbillede.

”Revolutionen for snart to år siden vækkede en stolthed over at være egypter, og egypterne genfandt deres identitet som et tolerant land, hvor kristne og muslimer lever side om side. Det, vi oplever lige nu er, at Mursi går ind og forstyrrer dette selvbillede ved at lave en grundlov, der baserer sig på Sharia. Med islamisterne er det sådan, at de ikke har deres loyalitet mod deres land, men mod religionen, ”forklarer Mia Gröndahl.

En anden vigtig ting er, at egypterne er et folk, som er easy-going, generøse og gerne vil have det sjovt.

”Under Mubarak kunne folk bevare deres personlige rum. Mubarak var en diktator – men han dikterede ikke, hvordan folk skulle leve. I deres egne private, lukkede rum kunne folk stadig bevare deres personlige kerne.

De kunne drikke øl på lukkede klubber og dyrke deres religion, som de ville – om de var kristne eller muslimer. Folk føler, at Mursi griber ind i deres personlige rum og fortæller dem, hvordan de skal leve. Det er blandt andet det, de protesterer imod,” fortæller Mia Gröndahl.

Mens vi taler, kommer et kæmpe optog af kvinder ind på pladsen – stort set alle kvinderne bærer slør.

”Mursi gå af, Mursi gå af,” lyder det nu taktfast fra alle hjørner af Tahrir pladsen. Revolutionen er tilbage, og her på Tahrir pladsen taler det egyptiske folk med én stemme.