Den stille arabiske revolution

Muslimske ledere burde fortælle historien om Det Arabiske Initiativ frem for at hive Danmark ned i sølet, mener Manu Sareen, der er på vej til Marokko for at undervise landets dommere i konfliktmægling.

Danmarks anseelse er til debat i de muslimske lande og i særdeleshed omkring NATOs valg af Anders Fogh Rasmussen, som generalsekretær. Det er desværre ikke positive overskrifter, der præger debatten om vores land.

Det er ikke kun ærgerligt, men også misvisende. Det er misvisende fordi den danske regering har sat en masse initiativer i gang under Det Arabiske Initiativ. Et initiativ, hvor man oplever en positiv, men stille revolution i de arabiske lande.

Den danske regering lancerede i 2003 Det Arabiske Initiativ. Formålet med Initiativet var at etablere den helt nødvendige basis for en bredere dialog med landene i Mellemøsten, fra Marokko i vest til Iran i øst. Dette skulle bl. a. ske igennem gensidige indsatser inden for demokratisering og opbygning af civilsamfund.

Forhåbningen og forventningen er bl. a., at vi med denne dialog kan lægge grunden for en bedre forståelse. Det er en indsats, som allerede har båret frugt, men som mange glemmer at fortælle i bare iver for, at hive Danmark ned i sølet. Jeg ville ønske at de muslimske ledere, ville fortælle historien om Det Arabiske initiativ i stedet.

Det Arabiske Initiativ har bidraget til de reformprocesser, der allerede er i gang i den arabiske verden. Jeg har selv været i Marokko for KVINFO og Familiestyrelsen og undervist marokkanske højesteretsdommere i konfliktmægling i skilsmissesager, som ét af initiativerne.

Marokko fik i 2004 en ny familielovgivning -Mudawanaen -der har betydet store forbedringer for kvindens retslige status. Da Marokkos regering vedtog den nye familielovgivning blev det i den arabiske verden betragtet som et syvmileskridt i retning af mere frihed for landets kvinder.

Mudawanaen skal skabe lighed mellem de to køn. Desuden har kvinder fået ret til at søge om skilsmisse. Én ting er, at de formelle ting er i orden – noget andet er, hvordan tingene ser ud i praksis. Landets dommere ved ikke, hvordan de skal håndtere loven – og skilsmissesager ender stort set altid med, at kvinden bliver taberen.

Igennem mange år har dommerne prøvet at løse skilsmissesagerne ved at »forsone« parret. Det har ofte været ved at sende kvinden hjem til manden, og er ofte endt med mange ulykkelige kvindeskæbner.

Med den nye familielovgivning og de »danske« konfliktløsningsværktøjer kan vi hjælpe til, at skilsmisserne kan ende med to vindere i stedet for to tabere.

Jeg rejste til Marokko drevet af et stærkt ønske om at ændre vilkårene for Marokkos kvinder og med et håb om, at Det Arabiske Initiativ kunne bygge bro mellem den arabiske verden og Danmark. Vi er nået langt. De marokkanske dommere kommer til Danmark i denne måned og fortsætter deres undervisning.

Og jeg rejser igen til Marokko for at forsætte udbredelsen af den »danske« konfliktløsningsmodel. Mit håb er, at alle muslimske lande kan få glæde af den »danske« model, som vil være et kvantespring for ligestilling og løsning af problemer mellem mænd og kvinder.

Jeg håber oprigtigt at det er den historie, som de muslimske ledere vil fortælle om mit land.