“Der skal flere skibe til, for at nogle af dem sejler”

International Media Support understreger, at risikovillighed er nøglen til flere af de succeser, Medieprogrammet har haft.

En stor evaluering af medieprogrammet under Det Arabiske Initiativ er netop blevet offentliggjort.

Download rapporten

Læs baggrundsartikel “Medieprogrammet kigget efter i sømmene “

Hos International Media Support i Nørregade i København kan de omsider puste ud. Mange måneders intensivt arbejde med at bidrage til den store evalueringsrapport er slut.

”Det er altid et stort privilegium at blive evalueret, men det har også været en ordentlig omgang, fordi evalueringen har skullet gå så dybt og fordi vi har at gøre med et område, hvor der har været store omvæltninger. Så det er ikke nogen hemmelighed, at vi har brugt en masse kræfter på det her,” siger Thora Gehl, den ene halvdel af  chefduoen for IMS’ Medieprogram i den arabiske verden. Den anden halvdel af duoen, Michael Irving Jensen, er enig.

”Vi er glade for, at vi er en ressourcestærk organisation, for det her har krævet rigtig mange ressourcer. Men evalueringen har været en kærkommen mulighed for os til at få nogle gode indspark,” siger han.

Jesper Højberg, der er direktør for IMS, stemmer i:

”Det er en udfordring at blive kigget over skuldrene, men det er også nødvendigt. Vi har med evalueringen fået synliggjort vores succes’er – men vi har også fået påmindelse om, at vi skal være rigtig gode til at vise kvaliteten i vores arbejde,” siger han.

Foto: Amirouche Nedjaa
Foto: Amirouche Nedjaa

Tillidsbaserede relationer 

Rapportens hovedkonklusion er, at medieprogrammet overordnet set har haft ’bemærkelsesværdig succes’ under ekstremt flydende og komplekse omstændigheder. Blandt andet fremhæves medieprogrammets omstillingsparathed – man har været hurtig til at udvikle nye programmer, der responderede på revolutionerne.

Som en særlig succeshistorie nævnes den mediekoalition, der i foråret 2011 blev skabt i revolutionens Egypten. En stærk lokal platform, som involverer både mediefolk, akademikere og menneskerets organisationer, og som arbejder målrettet for reformer på medieområdet.

”En af grundene til, at vi kunne reagere så hurtigt i revolutions – og transitionsfasen er det arbejde, der er blevet bygget op siden 2005. Vi havde skabt nogle tillidsbaserede relationer, og det gjorde, at vi kunne arbejde med vores partnere, selvom det væltede ind med andre aktører,” fortæller Thora Gehl.

Michael Irving Jensen uddyber:

”Vi havde – allerede før revolutionerne – været i stand til at vælge de rigtige partnere, og de partnerskaber har vi så bygget videre på. I den nye virkelighed har vores partnere været med til at sige god for os, og det har skabt endnu flere muligheder for partnerskaber,” siger Michael Irving Jensen.

Han fortæller, at mediekoalitionen i Egypten lige nu lever i en politisk virkelighed, hvor der ikke er noget parlament og ikke noget politisk mediearbejde i gang, men det betyder ikke, at de ikke er i gang. Koalitionen har netop afholdt konference om reformer på medieområdet og er også på andre måder ved at gøre forarbejdet til en reformproces – så de er klar, når den politiske virkelighed er klar.

Kritik af dialogindsatsen

Evalueringsrapporten fremhæver medieprogrammets succeser, men der er også en række kritikpunkter.

Et af de temaer, der trækkes frem her, er dialogen. I evalueringen af twinning programmet fremgår det, at der har været en vis ubalance i forhold til, hvilket udbytte hhv de danske og de arabiske partnere har fået af dialogen. Overordnet lyder det, at de arabiske partnere har fået et godt professionelt udbytte af twinning programmerne i form af et større kendskab til medieverdenen, mens de danske partnere har fået en større kulturel forståelse.

Rapporten konkluderer dermed, at medieprogrammet har haft for få effekter på dialog området. Hvad siger IMS til det?

”For mig er det udtryk for en god dialog, at man får udbytte på forskellige niveauer. En dansk journalist behøver ikke at få et professionelt udbytte af at indgå en dialog med en arabisk tv station. Men vi stopper selvfølgelig op og tænker over, hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere vores resultater på dialogområdet,” siger Michael Irving Jensen.

Thora Gehl pointerer, at det i høj grad handler om, hvordan man definerer dialog:

”Det er klart, at når et evalueringshold af denne kaliber ikke kan se klart, hvad dialog perspektivet er, så har vi en større udfordring. Rapportens konklusioner er baseret på twinningprogrammerne, men vi operer med dialog i et bredere perspektiv. Den faglige dialog mellem professionelle partnere er en del af de fleste programmer,” siger hun.

Jesper Højberg uddyber:

”I rapporten forsøger man at tælle antallet af artikler, der kan have ført til en mental ændring hos enten danskerne eller araberne. Vi har en bredere forståelse af dialog, og vi mener at man skaber bedst dialog gennem samarbejde om noget konkret. Dialog er en integreret del af vores arbejde. For eksempel er alt det, der fremhæves som succeshistorier i rapporten, opbygget gennem inddragelse af danske eksperter med en klar forståelse for, hvad der er behov for i den arabiske verden. Vi bringer det bedste, vi kan tilbyde, ind i definitionen af en fælles målsætning. At være med til at opbygge nye, bæredygtige organisationer, der kan skubbe på for reformer på medieområdet, er et resultat af dialogen, vi gerne selv vil fremhæve,” siger han.

Foto: IMS
Foto: IMS

I rapporten kritiseres medieprogrammet desuden for at have en ’uklar interventionslogik’. For mange skibe er sat i søen – og der mangler en retning.

”Det, Danmark har fået med Det Arabiske Initiativ, er fleksibilitet, dialog, reform og risikovenlighed – og en lang række relationer, der bygges op over lang tid. Det er ikke en firkantet operation, og ideen har aldrig været at sætte et kæmpe skib i søen. Det er klart, at der skal flere skibe til, for at nogle af dem sejler – især i en omskiftelig virkelighed. Og vi har i medieprogrammet prøvet mange ting af. ARIJ var er stort forsøg, der blev en succes. Andre projekter blev ikke en succes, for eksempel har vi måttet opgive at reformere public service stationerne,” siger Thora Gehl.

Endelig fremhæver rapporten, at der er en for svag dokumentation af resultater og anbefaler, at man gør mere ud af at måle resultater. Men her maner Michael Irving Jensen til eftertanke.

”Programmet startede i en bestemt historisk kontekst, som hele tiden udvikler sig og ændrer sig radikalt, og vi savner en forståelse for den dynamiske udvikling, der har været i regionen. Man fornemmer ikke, at den historiske dynamik er taget med ind i det store arbejde, der er blevet lavet med evalueringen,” siger han.

Thora Gehl siger:

” Vi er enige i, at monitoreringen skal blive bedre, og vi glæder os til en dialog med DAI organisationerne om, hvordan det kan gøres. Det er vigtigt med klare indikatorer – men det er mindst lige så vigtigt med et fleksibelt program,” slår hun fast.

Læs baggrundsartikel om evalueringsrapporten