Dialog under lup

”Dialog – det er noget med at prøve at forstå det man ikke forstår – og få tingene nuanceret, så det hele ikke er så sort/hvidt”. Sådan sagde en af Dansk Ungdoms Fællesråds nye dialogambassadører under et interview inden DUF’s dialogprojekt satte i gang i august måned.

Projektet følges tæt af to forskere på DIIS, Marie-Louise Wegter og Karina Pultz.

Ovenstående citat illustrerer de forventninger til dialog, som blandt andet ligger til grund for, at der de seneste år i Europa er iværksat en lang række dialogprojekter med henblik på at fremme forståelse og tolerance mellem forskellige kulturer og religioner.

Det er antagelsen, at dialogaktiviteter af forskellig art kan nedbryde stereotyper, nuancere holdninger og fremme gensidig forståelse og tolerance.

Hvordan virker dialogen?

Men hvordan ser interkulturel dialog ud i praksis? Hvad kommer der ud af at lancere sådanne dialogaktiviteter? Fremmer de gensidig forståelse og tolerance eller forstærker de i stedet eksisterende forestillinger om ”Vesten” og ”den muslimske verden” som to uforenelige størrelser? Empiriske undersøgelser af denne slags projekters virkning har været få, så i realiteten ved vi faktisk meget lidt om, hvad denne slags aktiviteter bærer med sig.

Marie-Louise Koch Wegter og Karina Pultz fra Dansk Institut for Internationale Studier har sat sig for at undersøge effekterne af pilotprojektet ”Dialogambassadører”, som finansieres af det danske Udenrigsministerium og iværksættes af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Pilotprojektet blev skudt i gang i Danmark i slutningen af august 2009 og finder sted i Danmark, Jordan og Egypten i oktober 2009. DUF’s projekt har til formål ”at udvikle effektive metoder til dialog.

Med effektiv dialog menes dialog, der gensidigt skaber en bedre, mere nuanceret indsigt i holdninger og synspunkter,… – samt gensidigt øger tolerancen for eksistensen af forskelle i holdninger og synspunkter”.

Bag dialogaktiviteterne ligger således dels en idé om, at indsigt kan skabe øget forståelse og tolerance, og dels en antagelse om at forskellige metoder kan bibringe noget forskelligt.

Der er altså både et oplysningsaspekt, men også en antagelse om at formen og rammerne for dialogen ligeledes er af betydning.

To parallelle undersøgelser

Disse to aspekter vil blive undersøgt gennem to parallelle undersøgelser. Vi undersøger både effekterne af dialogen mellem dialogambassadørerne og effekterne af de dialogaktiviteter, som de udfører på forskellige uddannelsesinstitutioner i Danmark, Jordan og Egypten.

Den førstnævnte del undersøges gennem interviews med 12 udvalgte dialogambassadører før projektets start og igen efter projektets afslutning, samt ved deltagerobservation på deres uddannelsesseminarer og under selve dialogaktiviteterne.

Den sidstnævnte del af undersøgelsen gennemføres ved at følge en række af dialogambassadørernes aktiviteter i Danmark, Jordan og Egypten og i den forbindelse gennemføre interviews med udvalgte deltagere både før og efter de har deltaget i aktiviteterne.

Undersøgelsen er som udgangspunktet induktiv og baseret på kvalitative interviews, formuleret som en række åbne, undersøgende spørgsmål, der beder informanterne sætte ord på deres oplevelse af dialogaktiviteterne.

I analysen af interviewene vil vi tage udgangspunkt i en række forskningsspørgsmål, knyttet til DUF’s formålsbeskrivelse, som afspejler de positive forventninger til dialogprojekter af en sådan art. Vi undersøger blandt andet om og i hvilket omfang, dialogaktiviteterne fører til mere viden og en bedre, mere nuanceret indsigt i hinandens holdninger og synspunkter.

Derudover undersøger vi om og i hvilket omfang dialogaktiviteterne bidrager til et holdnings- eller stemningsskifte over for ”den anden”, herunder om eventuelt opfattede kulturforskelle føles mere eller mindre overkommelige efter aktiviteterne.

Vi inddrager også refleksioner omkring, hvad det er der gør, at man får en øget forståelse af et andet menneskes holdninger og baggrund. Vi inddrager to meget forskellige teoretiske perspektiver for at kunne belyse dialogaktiviteterne fra forskellige vinkler.

Vi benytter idehistorikeren Jürgen Habermas oplysningsteoretiske tilgang til at undersøge den kommunikative, såkaldt rationelle del af dialogen og politologen William E. Connolly som blandt andet med udgangspunkt i hjerneforskningen argumenterer for, at den rationelle kommunikation kun udgør en del af det, der sker, når mennesker indgår i dialog.

Vi undersøger således ikke blot de rationelle aspekter af vores interaktion med ”den anden”, men også de kropslige og emotionelle.

Alle parametre i spil

Vi havde allerede lejlighed til at tage hele registret af fortolkende perspektiver i brug, da ambassadørerne mødte hinanden og påbegyndte deres samarbejde i slutningen af august. Alle parametre var i spil da de i den første samarbejdsøvelse grinende, snakkende og diskuterende kastede sig ud i at bygge en rutsjebane af hænder, hvor en bold kunne trille ned uden at blive tabt på gulvet.

Der blev også spillet på alle tangenter, da ambassadørerne engagerede den første samling unge på Vig højskole i dialog om familierelationer den 19. august. Om det lykkes at snakke, argumentere eller charme sig frem til øget indsigt, gensidig forståelse og tolerance blandt dialogambassadører og skoleelever i Danmark, Egypten og Jordan glæder vi os til at fortælle, når undersøgelsen afsluttes sidst på året.