Foto: Doculogia

Dialogen skal ud af konferencesalene

“Vi er nødt til at tale med så mange som muligt, så længe som muligt. Samtale er det allerstærkeste redskab til at kunne forebygge vold,” siger den danske debattør og brobygger Özlem Cekic på en konference, der samler akademikere og samfundsdebattører fra Danmark og den arabiske verden.   

“Det starter og slutter med os.” Sådan siger den danske debattør og brobygger Özlem Cekic, mens hun kigger ud på forsamlingen af højtstående kristne og muslimske ledere, akademikere og aktivister, der sidder foran hende. De er kommet fra Irak, Syrien, Jordan, Libanon og Danmark for at diskutere, hvordan de kan udbrede budskabet om dialog, fredelig sameksistens og tolerance.

Det har de gjort i fire år på den dansk-arabiske konference for interreligiøs dialog, som denne gang finder sted på Rotana Hotel i Libanons hovedstad. Konferencen, der er arrangeret af Danmission og organisationens arabiske samarbejdspartner, Forum for Development, Culture and Dialogue, har skabt tætte bånd mellem deltagerne.

“Vi er nødt til at tale med så mange som muligt, så længe som muligt. Samtale er det allerstærkeste redskab til at kunne forebygge vold.”

Özlem Cekic

Men samtidig er udfordringerne vokset. Religiøs og voldelig ekstremisme har fået fat om et i forvejen konfliktplaget Mellemøsten, og flygtningekrisen har sat skub i en række islamkritiske partiers fremfærd i Vesten.

Derfor er de religiøse ledere nu enige om, at de skal gøre endnu mere for at udbrede deres budskaber, så mennesker kan leve sammen uanset tro og etnisk tilhørsforhold. Men de er i tvivl om, hvor de skal starte. Det er det, de drøfter på konferencen.

Riad Jarjour på konference i 2017.

De kigger opmærksomt op på det tidligere danske folketingsmedlem, mens hun forklarer dem, hvordan hun i syv år har konfronteret de mennesker, der sender hende hademails – én ad gangen. Özlem Cekics historie er nemlig et håndgribeligt eksempel på, at dialog nytter, når bare man også selv sørger for at række ud. Det starter og slutter med én selv, som hun siger:

“Vi er nødt til at tale med så mange som muligt, så længe som muligt. Samtale er det allerstærkeste redskab til at kunne forebygge vold.”

Fra karikaturkrise til venskab

Deltagerne har da også allerede erfaring med, at dialog virker. Da Jyllands-Posten i 2005 trykte 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed, førte det til massive protester i Mellemøsten – og en diplomatisk krise for Danmark. Mange steder brændte vrede muslimske demonstranter Dannebrog af foran danske ambassader – og i Damaskus og Beirut blev der sat ild til bygninger.

Handelsboykot, protester, overfald og voldelige sammenstød. Det er den historie, der går forud for dialogkonferencen i Beirut. Det var nemlig karikaturkrisen, der i sin tid fik domprovst Anders Gadegaard fra København til at foreslå et dansk-arabisk samarbejde, da han første gang mødte Riad Jarjour, som er præst, professor og generalsekretær i Arab Group for Muslim-Christian Dialogue i Libanon – udover at være leder af Danmissions partnerorganisation Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) i Syrien/Libanon.

Det var nødvendigt med en dialog mellem danske og arabiske kristne og muslimske ledere, blev de to enige om – og i 2012 afholdt de den første konference for Danish-Arab Interfaith Dialogue i Beirut.

“Vi ville give Mellemøsten et andet billede af Danmark – og vi havde brug for inspiration til, hvordan man kunne få et bedre forhold muslimer og kristne imellem i Danmark,” forklarer Anders Gadegaard, da det er hans tur på konferencens panel.

Han fortæller, at deltagerne på den første konference satte en række mål, som de forpligtede sig på: De ville udvise solidaritet med andre trossamfund, stå sammen mod religiøst motiverede hadforbrydelser, tale for en ansvarlig brug af ytringsfrihed og støtte hinanden i at oprette religiøse institutioner som kirker og moskéer.

Det er lykkedes. Deltagerne taler alle som én om, at de på de fire konferencer, der er blevet holdt siden 2012, har opbygget et solidt netværk – og en vigtig tillid til hinanden. I Danmark har det særligt været at mærke mellem kristne og muslimske miljøer, understreger Mads Christoffersen, der er generalsekretær i Danske Kirkers Råd.

“Da der f.eks. kom en ’imam-lov’, sagde vi fra sammen,” fortæller han. Den såkaldte ’imam-lov’ blev vedtaget af Folketinget i 2016 for at bremse radikale forkyndere i Danmark. Undervejs blev loven fra flere sider bl.a. kraftigt kritiseret for at være på kant med grundloven i forhold til religionsfrihed og ytringsfrihed, men også for at være gennemsyret af en mistænkeliggørende tone over for religiøse og for at se religion som noget særlig farligt.

Nu er Mads Christoffersen og de øvrige konferencedeltagere klar til at tage næste skridt.

 

Dialog som mål eller middel?

Men hvordan får man budskabet om dialog spredt? Er det nok bare at tale med hinanden? Skal konferencerne have flere deltagere med omkring bordet næste gang?  Eller skal de rykke ud af konferencesalene?

Det er nogle af de spørgsmål, de religiøse ledere og aktivister tager op, da de sætter sig i små grupper for at diskutere, hvordan de fremover bør arbejde med dialog.

Ved et bord sidder egyptiske Hanan Yousef, der er præsident i Arab Network for Dialogue, over for blandt andre provst Anders Gadegaard. Hun mener, at dialog ikke længere må være et mål i sig selv, men i stedet bør være et middel til at skabe forandring. Og det sker først, hvis flere deltager, pointerer hun. “Ja, vi må fundet en måde at udvide kredsen på,” siger Anders Gadegaard.

Hanan Youssef foreslår, at netværket af deltagere på konferencen i højere grad rækker ud til medierne og får dem til at skrive om interreligiøs dialog. Hun mener også, at man kan tilskynde til akademisk arbejde, der undersøger, hvordan dialogen virker – og hvorfor den er vigtig.

Det får straks dr. Hassan Nasem Abed, som sidder i UNESCOs bestyrelse i Irak, til at bryde ind:

“Men vi har også brug for regeringernes hjælp,” indvender han, inden han understreger, at kampen mod radikalisering og ekstremisme ikke kan finde sted uden staters indblanding.

Danske Mette Møbjerg Madsen, der er nyudnævnt generalsekretær i Samvirkendes Menighedsplejer og i øvrigt næstformand i Danmissions bestyrelse, er ikke enig. Hun mener, at forandringen er stærkest, hvis den kommer nedefra:

“Det er ikke mediernes portrættering af flygtninge og muslimer, der har gjort en forskel for mig. Det er i stedet de individuelle møder,” siger hun og taler varmt for konceptet samtalesaloner mellem kristne og muslimer.

Danmissions Maria Lindhardt og Ozlem Cekic

Religiøse ledere skal tage ansvar

Özlem Cekic har travlt i konferencens pauser. Hun går smilende fra én samtale til den næste. Tager en snak med en tidligere rådgiver for den syriske informationsminister og ordner også lige et interview med Politiken inden kaffen.

“Det er helt fantastisk at være sammen med så mange mennesker fra så mange forskellige lande. De er jo hver især nøglepersoner for brobygning i de lande, de kommer fra. Det giver håb for fremtiden,” kommenterer hun, da hun lige træder til side for at nyde en kop kaffe for sig selv.

“Mellemøsten er i krise, og jeg kan godt mærke, at der er en utrolig dyb frustration her. Men krisen skyldes ikke kun politiske, kulturelle og socioøkonomiske problemer. Det er også religiøst. Og det bliver vi nødt til at være ærlige om. Også selvom det gør ondt.”

Ôzlem Cekic

Özlem Cekic understreger flere gange, at dialogen, der finder sted på konferencen her, er vigtig. Men hun tror også på, at deltagerne på konferencen kan gøre mere endnu. Selvom de religiøse ledere ikke kan bekæmpe radikalisering, terror, krig og splittelse alene, har de også et ansvar, mener hun.

“Mellemøsten er i krise, og jeg kan godt mærke, at der er en utrolig dyb frustration her. Men krisen skyldes ikke kun politiske, kulturelle og socioøkonomiske problemer. Det er også religiøst. Og det bliver vi nødt til at være ærlige om. Også selvom det gør ondt,” siger hun og tilføjer:

“Religiøse ledere har særligt et ansvar for at gå ud med religiøse skrifter i hånden og fortælle, hvorfor man ikke kan dræbe i Guds navn. Og det ansvar er de overhovedet ikke i nærheden af at løfte endnu.”

Dialog mellem naboer 

Den syriske præst og generalsekretær Riad Jarjour kan nikke genkendende til de andre deltageres diskussioner. Han anerkender, at der er brug for indsatser på højt niveau, og at budskabet om interreligiøs dialog skal spredes både til regeringer og medier.

“Jeg tror, at en af de største udfordringer for dialog er, at den ofte kommer til at finde sted i eliten eller blandt de veluddannede. Vi skal også oversætte dialogen til aktiviteter på gadeplan.”

Riad Jarjour
Arab Group for Muslim-Christian Dialogue & FDCD

Men han understreger også, at dialogen skal ud af konferencesalene. Han forklarer, at det er uden for byerne, at radikale bevægelser som Islamisk Stat finder grobund i Mellemøsten, fordi indbyggerne her stadig i høj grad lever i religiøse enklaver hver for sig – og derfor også ofte vokser op uden viden om andre end deres egne religioner.

“Jeg tror, at en af de største udfordringer for dialog er, at den ofte kommer til at finde sted i eliten eller blandt de veluddannede. Vi skal også oversætte dialogen til aktiviteter på gadeplan,” siger han med henvisning til det, man kan kalde diapraksis.

“Vi skal træne unge og kvinder, så de kommer med i den her samtale – og hjælper med at sprede den. Og så skal vi række ud til flere religiøse ledere. Tusindvis af mennesker lytter til det, de siger, hvad enten det er til fredagsbønnen eller søndagsgudstjenesten. Vi skal kæmpe for, at der ikke bliver prædiket had.”

Riad Jarjour
Arab Group for Muslim-Christian Dialogue & FDCD

Arab Group for Muslim-Christian Dialogue sender derfor muslimske og kristne ledere sammen ud til landsbysamfund for at holde foredrag og workshops. De har også tidligere sendt religiøse ledere til Egypten, når der har været spændinger mellem muslimer og kristne dér.

Men der er brug for mere endnu, påpeger Riad Jarjour. Og med det stærke fællesskab, konferencen været med til at skabe, tror han på, at det kan lykkes.

“Vi skal træne unge og kvinder, så de kommer med i den her samtale – og hjælper med at sprede den. Og så skal vi række ud til flere religiøse ledere. Tusindvis af mennesker lytter til det, de siger, hvad enten det er til fredagsbønnen eller søndagsgudstjenesten. Vi skal kæmpe for, at der ikke bliver prædiket had,” fastslår han.

Foto fra konferencen

Rum til de svære snakke

Efter konferencens sidste oplæg summer deltagerne i alle hjørner. De ler, giver hånd og kram til afsked. Özlem Cekic er siden konferencens begyndelse både blevet inviteret til Jordan, Egypten og Syrien. Hun er positivt stemt:

“Dialog betyder ikke, at vi alle sammen skal tro på det samme. Men så længe, vi kan tale om vores uenigheder, er vi nået langt. Og det har vi i den grad gjort her,” siger hun.

Hun peger på, at der både er blevet taget svære diskussioner om religiøse lederes rolle og ansvar i kampen mod ekstremisme, om politisk islam, om kvinders position i dialogarbejdet og om Syrien. Det er ikke alt sammen lige nemme emner, som hun udtrykker det.

Maria Lindhardt, Danmissions repræsentant i Mellemøsten, er enig. Alene det, at deltagerne er samledes år efter år for at diskutere aktuelle politiske emner på tværs af religiøse, nationale og ideologiske skel, er et tegn på fremskridt, påpeger hun. Nu bliver næste skridt at sprede dialogen fra konferencen endnu længere ud.

“Vi skal endnu mere ud og tale med andre. Vi skal ud og have fat i de mennesker, som ikke sidder sammen med os i konferencesalen. Vi skal have fat i dem, som vi har brugt tid på at snakke om.”

Maria LIndhart
Danmission

“Vi kommer til at bruge netværket mere i praksis nu, end vi har gjort tidligere. For nu er netværket og dermed fundamentet på plads – nu er vi klar til det,” siger hun og pointerer, at netværket er stærkere end nogensinde.

Udover fokus på den konkrete diapraksis, peger Maria Lindhardt på, at dialognetværket med samlet stemme kan involvere sig i internationale debatter. Der er også plads til, at nye deltagere kan inkluderes i dialogen. Hun ser f.eks. for sig, at andre nordiske lande kan deltage i konferencen.

Men allervigtigst: “Vi skal endnu mere ud og tale med andre. Vi skal ud og have fat i de mennesker, som ikke sidder sammen med os i konferencesalen. Vi skal have fat i dem, som vi har brugt tid på at snakke om”

Se den 20 minutters dokumentar, der blev produceret i forbindelse med Danish-Arab Interfaith Dialogue projektet: