Egypten er min nabo

Reportage fra det 9. Heads of Network møde i Anna Lindh Fonden (ALF), Bruxelles, 2.-4. december 2010.

Ved det årlige møde i Anna Lindh Fonden er de 42 landerepræsentanter placeret alfabetisk. Egypten og Danmark er således naboer. Og der går ikke lang tid før den egyptiske udsendte Aly Maher og jeg får talt os frem til, at vi i længere tid har boet to husnumre fra hinanden på Taha Hussein Street i Cairo.

Den lokale dialog begynder og det interregionale samarbejde sættes i perspektiv.

Stemningen i konferencesalen er højtidelig og blandingen af mennesker afspejler mangfoldigheden i Middelhavsregionen. Aly og jeg taler om Cairo, caféen på hjørnet og de konferencer ved Biblioteket i Alexandria, hvor vi begge har deltaget i andre sammenhænge.

Han har besøgt Danmark flere gange og synes godt om landet, især om sommeren. På den måde bliver min nabo ved bordet – og altså tidligere nabo i Cairo – et billede på noget af det ALF handler om.

Anna Lindh Familien

I Alexandria startede ALF sine aktiviteter i 2005 med store visioner om at forbedre relationerne og bringe mennesker sammen i middelhavsområdet. Via en paraply af nationale netværk er i dag godt 3.800 organisationer medlemmer og der er mange gode eksempler på projekter og initiativer på tværs af lande og sektorer.

En udvikling der får ALFs administrerende direktør, Andreu Claret til at betegne netværket som en stor familie. En familie, hvor gode oplevelser deles – og som man især har brug for, når det ikke går så godt.

For arbejdet udfordres i stigende grad af de manglende resultater for Unionen for Middelhavet, den fortsatte konflikt i Israel og Palæstina, samt nedgangen i ’Obamabølgen’, der ellers gav håb om forandring og progressiv dialog i regionen.

Første opfordring lyder derfor på at arbejde på at genfinde momentum og udfordre familiestrukturen for at finde nye løsninger.

Bureaukrati og netværk

ALF er en kompliceret størrelse, der i udgangspunktet servicerer civilsamfundene i medlemslandene, men som samtidig er afhængig af de enkelte landes regeringer og EU kommissionen for at sikre den nødvendige støtte. Der er begrænsede midler til projekter, og både administrationskrav og procedurer er unødigt komplicerede.

Et kritikpunkt der genlyder gennem mødet, og som af medlemsorganisationerne ses som den største udfordring for øget samarbejde.

Dette er dog ikke nogen overraskelse for ALF, der arbejder på at strømline processerne og accelerere mulighederne for netværkssamarbejdet.

For hvis det skal lykkes at fortælle historien om den store familie, der kan finde ud af at arbejde sammen, skal der ske en simplificering – og det er en af de overordnede hensigter i 2011.

Et mål, der samtidig skal bane vejen for aktiviteter, der kan genopfinde ALF som central aktør i den interkulturelle dialog.

Euro-Med Award for Dialogue

En af måderne, hvorpå synlighed og formidling af gode praksisser kan bringes ud i offentligheden er ved uddelingen af Dialogprisen.

Dette års tema er sammenhængen mellem interkulturel dialog, social forandring og håndteringen af klimaudfordringen. Organisationen ECOPEACE – Friends of the Earth Midlle East (FoEME) er skabt som et fælles initiativ blandt jordanske, palæstinensiske og israelske miljøorganisationer.

De arbejder for at beskytte de fælles ressourcer i området, skabe opmærksomhed om problemerne på tværs af landegrænserne og på den måde fremme bæredygtighed.

FoEME fortæller begejstret om deres projekter med at engagere en bred vifte af mennesker i de tre lande og skabe dialog ved at fokusere på de fælles vandressourcer.

Danske Olaf Gerlach-Hansen, leder af Culture Futures, er inviteret til at uddele prisen og moderere debatten blandt deltagerne.

En debat med rig nysgerrighed, ikke mindst om hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at arbejde på tværs af de tre lande og skabe både miljømæssig forandring og positiv integration. Resultaterne er imponerende, selvom det dog står klart tilbage, at der ikke kan sikres nogen form for bæredygtighed før en fredsaftale er på plads.

Glo-kal kritik og godt naboskab

Der er flere overraskelser ved mødet i Bruxelles, der især bærer præg af åben og kritisk dialog blandt deltagerne. Netværket er stadig under udvikling og det er nødvendigt at forholde sig til, hvordan den interkulturelle dialog kan komme regionens 700 millioner mennesker til gode.

Der er i hvert fald tale om to former for dialog – den lokale og den regionale – og det er i dette spændingsfelt ALF søger at gøre en forskel. Gode eksempler på lokal dialog kan udveksles globalt og blive til strukturer, der sætter rammer for netop dialogen. Ved at vide, hvad der lokalt er behov for, kan der arbejdes strategisk på tværs af grænser.

Samtalerne om det interkulturelle samarbejde udvikler sig og middagen giver plads til uformel samtale som afbræk i det ellers 14 timer lange dagsprogram. Min nabo Aly gør det klart:

Det kan være kompliceret at kritisere sin egen vært, hvilket i Egypten senest er blevet understreget ved det netop overståede valg. Men med gode naboer er der mulighed for at argumenter og krav om forandring stiles til rette vedkommende og potentielt set også bliver hørt.