En pris for benarbejdet bag Tunesiens demokratiske transition

Nobel Fredsprismodtagerne, Den Tunesiske Dialogkvartet, har haft en afgørende rolle i en demokratiseringsproces, som mange lande i verden kan være misundelige over, skriver EuroMed Rights direktør.

Årets Nobel Fredsprismodtagere, Den Tunesiske Nationale Dialogkvartet – bestående af den tunesiske fagforening UGTT, den tunesiske arbejdsgiverforening UTICA, den nationale advokatforening og den tunesiske menneskerettighedsliga (LTDH) – er yderst velvalgte modtagere af fredsprisen. 

Kvartetten har haft en afgørende rolle i en demokratiseringsproces, som mange lande i verden kan være misundelige over Marc Schade-Poulsen, Executive Director EuroMed Rights

Kort fortalt tog de fire civilsamfundsorganisationer initiativet til – og gennemførte – hvad der sjældent er set i politiske transitionsprocesser, nemlig at bringe en regering og opposition sammen for at få dem til at indgå forlig omkring landets politiske fremtid. Det skete i en periode, hvor den politiske proces i Tunesien var fuldstændig fastlåst mellem regeringskoalitionen ledet at det islamistiske parti EnNahda og en stor del af den øvrige forfatningsgivende forsamling, efter to politiske mord på kendte venstrefløjspolitikere truede med at føre den skrøbelige transitionsproces ind i en voldsspiral.

Med kvartetten for bordenden lykkedes det at etablere en fredelig proces, der førte til at den forfatningsgivende forsamlings vedtagelse af en ny forfatning, der i dag er bred konsensus omkring.

En lang historik for demokratisering

Kvartetten har derfor haft en afgørende rolle i en demokratiseringsproces, som mange lande i verden kan være misundelige over. Tunesien viser i dag, at den arabiske verden ikke er dømt til autoritarisme, ekstremisme, kvindeundertrykkelse eller andre negative indtryk, regionen forbindes med.

Det er ikke hvem som helst, der var med i kvartetten. Fagforeningen, UGTT, er en historisk organisation, der opstod under befrielseskrigen mod Frankrig og som siden uafhængigheden har haft en vis form for uafhængighed af det autoritære politiske regime (alt efter de politiske konjunkturer).

Ligeledes er Advokatforeningen en historisk organisation, som det aldrig lykkedes det enerådende parti at få kontrol over under hverken Bourguiba eller Ben Ali.

Endelig er den tunesiske menneskerettighedsliga (LTDH), etableret i 1978, den første uafhængige af slagsen in Afrika og den arabiske verden. Også LTDH lykkedes det aldrig regimet at få krammet på.

Et langt sejt træk

EuroMed Rights og EuroMed Menneskerettighedsfonden har gennem tiden, bl.a. med dansk støtte, arbejdet tæt sammen med disse tre organisationer. Siden EuroMed Rights blev etableret i 1997 og frem til den tunesiske revolution var Euromed Rights ammen med de tunesiske advokater og en række internationale organisationer til stede ved en stribe af retssager, regimet ’opførte’ mod LTDH og dets medlemmer. Parallelt deltog vi og organiserede international lobby virksomhed med Ligaen og medlemmer af advokatsamfundet for at gøre opmærksom på situationen i Tunesien og undertrykkelsen af al opposition under Ben Ali regimet.

I 2000 organiserede vi et stort regionalt seminar i Marokko om foreningsfrihed, der reelt var et dække over et hemmeligt møde mellem repræsentanter for de forskellige tendenser i LTDH. Det førte til en vellykket generalforsamling, der bragte en tiltrængt fornyelse til Ligaens ledelse, og gjorde at Ligaen kunne holde politisk afstand til Ben Ali’s styre op til revolutionen.

Fra midten af nullerne, støttede Fonden også i al hemmelighed Ligaen økonomisk på tidspunkter, hvor regimet havde omringet Ligaens lokaler, og søgte at udsulte den økonomisk. På den måde var LTDH i stand til at holde sine lokaler åbne og fortsætte sit arbejde, indtil revolutionen satte ind.

Vedvarende støtte

Det har selvklart været en fornøjelse at være vidne til den hædersbevisning, der er blevet Kvartetten til del, og som vi håber, kan styrke demokratiseringsprocessen yderligere Marc Schade-Poulsen, Executive Director EuroMed Rights

Da forløberen for revolutionen – oprørene i minedistrikterne omkring Gafsa – startede i 2008, var EuroMed Rights og Fonden på de lokale fagforeningsfolks og advokaters side igen. Det skete med politisk støtte ved retssager mod ledere af oprøret, international lobbyvirksomhed og med finansiel støtte til familier af fængslede fagforeningsfolk (på det tidspunkt var UGTT’s centralledelse fuldt kontrolleret af styret).

Efter revolutionen var EuroMed Rights på grund af dette arbejde den første udenlandske NGO, der fik en aftale med premierministeren om at åbne et kontor i landet.

Her har vi fortsat med at støtte civilsamfundets arbejde, herunder LTDH, der efter revolutionen har haft svært ved at finde sine egne ben og forny sig i en kontekst, hvor de ikke længere var dissidenter, men skulle deltage i reformprocesser.

UGTT er kommet af med den tidligere pro-regime venlige ledelse og har etableret sig som en politisk modpol til det islamistiske parti EnNahda, medens Advokatforeningen har bevaret sin uafhængige status og respekt i samfundet og omfatter både islamister og venstrefløjsfolk.

Det har selvklart været en fornøjelse at være vidne til den hædersbevisning, der er blevet Kvartetten til del, og som vi håber, kan styrke demokratiseringsprocessen yderligere. Så vi ser frem til at forsætte det langvarige samarbejde med Kvartettens medlemmer, som også omfatter et større netværksarbejde, der skal styrke kvinders rettigheder, en reform af justitsområdet, migranter og flygtninges rettigheder, og endelig, og højst tiltrængt, befolkningens økonomiske og sociale rettigheder.