En økonomi i oprør

Arbejdsløshed og økonomiske problemer var en del af årsagen til opstandene i de arabiske lande. Men økonomien har lidt yderligere under uroen, og i sidste ende risikerer det at underminere de demokratiske landvindinger.

Revolutionsbølgen i de arabiske lande blev udløst, da den 26-årige tuneser Mohamed Bouazizi i december satte ild til sig selv. Det, der lignede en desperat handling fra en forarmet og frustreret gadesælger, satte en hel region i brand.

Men mens oprøret har væltet eller rystet regimer, så har det ikke ført til bedre forhold for de millioner af unge arbejdsløse – snarere tvært imod. Uro og usikkerhed har udløst en økonomisk krise, der ikke ser ud til at vende foreløbig.

Lektor ved Center for Mellemøststudier på SDU, Peter Seeberg peger på, at effekten har været forskellig fra land til land. Værst er det gået i de lande, hvor styret har forsøgt at kvæle oprøret – Syrien, Yemen, Bahrain og ikke mindst Libyen. Men også i Egypten er der meget store problemer.

”Turismen er meget begrænset. Nogle af de meget besøgte steder som Kairo eller Aswan er stort set mennesketomme,” siger han. ”Desuden blev hele det egyptiske samfund i meget høj grad anfægtet. Dele af produktionslivet ligger mere eller mindre stille med endnu lavere effektivitet, end der plejer at være.”

Kapitalflugt og usikkerhed

”Det er en katastrofe,” siger en repræsentant for en af de store egyptiske erhvervsorganisationer, som ikke vil have sit navn frem af politiske årsager. Han peger på, at faldet i turismen har effekt i mange andre brancher som fødevarer og byggeri også, og desuden er markederne i Libyen og Yemen hårdt ramt. Og så liner han ellers tre nøglefaktorer op, som en ny regering skal tackle.

”Nummer et er sikkerhed og stabilitet. Vi kan ikke komme videre uden,” siger han. ”Nummer to er prisstigningerne og nummer tre arbejdsløshed. Til det sidste behøver vi investeringer, og så er vi tilbage til nummer ét,” siger han.

Men både de udenlandske og de lokale investeringer falder, og samtidig skønnes det at mere end 150 milliarder kroner har forladt Egypten. Fra Zürich er der beretninger om rige arabere, der ankommer med kufferter fulde af kontanter.

”Man forsøger at gemme sig nu, hvor der kommer en oprydning,” siger Peter Seeberg og hentyder til folk, der har været involveret i den omfattende korruption under Mubarak.

Negativ vækst

Lidt anderledes ser det ud i Tunesien, hvor overgangsregeringen var meget hurtig til at få beslaglagt værdierne hos Ben Ali-familien og dens nærmeste partnere. Desuden er uroen gået lidt mindre hårdt ud over turismen i Tunesien.

Generelt er det svært at få pålidelige tal fra regionen. For eksempel blotlægger en ny rapport om Tunesien fra EMHRN i hvor høj grad Ben Ali-styret sminkede de officielle statistikker.

Men i deres bedste skøn forudsiger International Institute of Finance, at Egypten, Jordan, Libanon, Marokko, Syrien og Tunesien til sammen vil få en negativ vækst på 0,5 procent i år. For Egypten alene bliver faldet 2,5 procent.

Ellers er situationen meget forskellig fra land til land. Jordan er ikke voldsomt mærket af uroen, men stemningen er nervøs, både politisk og økonomisk, beretter Peter Seeberg. Til gengæld er nabolandet Syrien tæt på et økonomisk sammenbrud, vurderer han, og endnu værre ser det ud i Libyen, hvor den altafgørende olieeksport er indstillet.

Det har flere af landene i Golfen til gengæld nyt godt af, hvor de høje oliepriser har udløst et regulært boom – minus Bahrain, hvor uroen skønnes at have kostet landet over 10 milliarder kroner, og det er tvivlsomt, om landet overhovedet kan genvinde sin rolle som regionalt bankcentrum.

Arbejdsløsheden rammer de unge

En af de alvorligste konsekvenser af den usikre økonomi er arbejdsløsheden. I Egypten udgør de unge 90 procent af de arbejdsløse. I Marokko viser de officielle tal, at arbejdsløsheden for folk under 34 nu er nået op over 30 procent.

Løfter om at gøre noget ved ungdomsarbejdsløsheden står da også centralt i det marokkanske styres forsøg på at reformere sig ud af den demonstrationsbølge, der også her har ramt landet.

”Det er absolut afgørende at få ændret vækstmodellen, at ændre uddannelses- og træningssystemet og at vælge en mere lokalt baseret ledelsesmodel, der tager mere hensyn til effekterne,” lyder det fra formanden for det økonomiske og sociale råd, som blev nedsat i Marokko efter de folkelige demonstrationer her i februar.

På Center for Mellemøststudier peger Peter Seeberg på, at omvæltningerne på længere sigt kan give gode muligheder for økonomisk fremgang, især hvis det lykkes dem af frigøre økonomien for den korruptionskultur, der har gennemsyret landene på mange niveauer. Men på kort sigt, står den snarere på mere uro, i hvert fald i Egypten.

”Udviklingen vil afhænge af valgene i efteråret 2011. Forløbet kommer til at afgøre om den internationale finansverden tager Egypten alvorligt,” siger han. ”Lige nu er der myriader af partier, mange af dem med uklare programmer. Det er helt uoverskueligt. Det fører næsten naturligt til en svær situation efter valget.”

Kan underminere demokratiet

Peter Seeberg peger på, at det kan underminere hele den demokratiske udvikling, hvis befolkningen kommer til at opleve en sænkning af en i forvejen lav levestandard under det nye styre.

”Historien rummer et antal setbacks. Der kan sagtens brede sig et mismod, men det er ikke sket endnu. Det er for tidligt,” siger han.

Fra Kairo tør den egyptiske erhvervsmand ikke give noget bud på udviklingen efter valget.

”Jeg har ikke svaret på det spørgsmål. Det er der ingen der ved,” siger han, og peger på faren for at det bliver ekstremisterne, der sætter sig på magten. ”Vi er bange. Enhver, der siger noget andet, lyver.” I sidste ende mener han ikke, det kun handler om det økonomiske klima, men om social ansvarlighed, hvis stabiliteten skal sikres.

”Min personlige mening er, at vi må frem til en større social ansvarlighed både lokalt og globalt. Vi kan ikke efterlade folk i fattigdom og uretfærdighed,” siger han.