Byfornyelsesprojekt skaber forandring i megabyen Kairo

Arkitekter og kunstnere bag to genoplivede passager i det centrale Kairo har skabt håndgribelig fornyelse i en vanskelig tid i Egypten.

Det er ikke sikkert man umiddelbart lægger mærke til forandringen, hvis man går ned af Adli Gaden i det centrale Kairo. I mylderet udkæmper gadesælgere, dyttende billister og huller i fortovet en intens kamp om ens opmærksomhed, og blikket når måske slet ikke at flytte sig ind i Kodak-passagen, inden kroppen har bevæget sig forbi.

Men stopper man først op og kigger efter, vil de fleste, som er vandt til at bevæge sig rundt i Downtown Kairo, straks blive forundret. Træer og buske skyder op i små aflange øer mellem passagens vellagte fliser. Ind i mellem dem er der stenbænke og skraldespande i stål, og på de gamle falmede facader hænger nye lamper i den originale art deco-stil. Træer, buske, skraldespande og nye gadelamper. Alt sammen noget som øjnene stort set aldrig vil falde til hvile på noget andet sted i megabyens midte.

Vi forsøger med dette projekt at overkomme en stor kløft, som både er social, politisk og kulturel. På den måde er en passage en glimrende metafor Omar Nagati, arkitekt og grundlægger af Cluster

’Den grønne oase’ er den renoverede passage blevet døbt. Og hvis man betragter downtowns kaotiske og kakofoniske gader som en ørken, er Kodak Passagen virkelig en oase af grøn fred. Sammen med den nærliggende Phillips Passage, er den af en gruppe egyptiske og danske arkitekter og kunstnere blevet forvandlet fra et hengemt og forfaldent sted til et attraktivt offentlig rum.

Passage mellem uafhængige aktører og myndigheder

Men spørgsmålet er da: hvad forskel gør en enkelt oase i en meget stor ørken? Og hvordan kan indvielsen af de to renoverede passager blive akkompagneret af et helt orkester af voluminøse ord som social inklusion, katalysator, ejerskabsfølelse og revolution.

Direktøren af Det Dansk-Egyptiske Dialog Institut H.C. Korsholm Nielsen var med til lanceringen af Cairo Passages og indvielsen af den første nyrenoverede passage. Foto: DEDI
Direktøren af Det Dansk-Egyptiske Dialog Institut H.C. Korsholm Nielsen var med til lanceringen af Cairo Passages og indvielsen af den første nyrenoverede passage. Foto: DEDI

“Vi forsøger med dette projekt at overkomme en stor kløft, som både er social, politisk og kulturel. På den måde er en passage en glimrende metafor. En passage er noget der forbinder to steder, og det er det vi forsøger at gøre”, siger Omar Nagati, arkitekt og grundlægger af Cluster (Cairo Lab for Urban Studies, Training & Environmental Research), som er hovedaktøren bag projektet.

På den ene side af kløften står myndighederne. Til indvielsen af de to nye ’oaser’ ankommer viceguvernøren i Kairo med et stort entourage til Kodak-Passagen, som forinden er blevet gennemsøgt af politihunde og et bombehold. Det er stadige tilspidsede tider i Egypten, og sikkerhed går forud for alt. Enhver form for privat initiativ risikerer at blive betragtet som en trussel mod den nationale sikkerhed, og det er derfor en betydelig succes, at Cluster med hjælp fra Dansk-Egyptisk Dialoginstitut har fået bystyret til at acceptere projektet.

“Det tog meget arbejde at få dem med om bord. Men det var et vigtigt skridt i forsøget på at få uafhængige aktører og myndigheder til at arbejde sammen. Alt for ofte støder de sammen og anser hinanden som modstandere. Nu er der forhåbentlig åbnet op for, at flere initiativer kan blive til virkelighed i fremtiden”, siger Lama Attia, program assistent på Dialoginstituttet.


Byfornyelse i Egypten en by i Rusland

Byfornyelse i Kairo er ofte ensbetydende med tvangsforflyttelse og ekspropriering. Myndighederne lytter sjældent til borgerne, og borgerne er per refleks skeptiske overfor myndighedernes intentioner. Private initiativer når kun frem til idestadiet eller udføres i strid med staten.

“Der er en herskende stemning af mistillid i vores samfund, hvor der ikke er nogen, der tager rollen som vogter i det offentlige rum. Alle opererer ud fra devisen ’tag alt hvad du kan’, og det offentlige rum kommer derfor til at blive summen af private interesser”, forklarer Omar Nagati.

Vi mistede det momentum revolutionen havde skabt, og jeg er ikke sikker på, hvornår vi kan finde det igen. Vores eneste mulighed nu er at arbejde ’on the ground’ og skabe virkelige, fysiske resultater, som kan give en følelse af, at der trods alt stadig kan skabes forandring og fornyelse Omar Nagati, arkitekt og grundlægger af Cluster

Denne sum er sjældent et kønt syn. Passagerne i Downtown Kairo, som blev bygget for knap hundrede år siden med inspiration fra arkaderne i Paris, er for det meste i forfald. Hvad der engang var charmerende strøg i den kosmopolitiske elites kvarterer, er i dag mørke gyder, som få udefrakommende bevæger sig ind i.

Håndgribelig forandring efter mangel på reformer

Også på et større politisk plan er der meget som ender i blindgyder på grund af den altdominerede mistillid. Efter revolutionen voksede den dybe afgrund mellem staten og de revolutionære grupper sig så stor, at et kompromis til fællesskabets bedste blev umuligt. Håbet om store politiske reformer er gået op i røgen fra politiets tåregas, og derfor er der ifølge Omar Nagati kun én vej fremad.

“Vi mistede det momentum revolutionen havde skabt, og jeg er ikke sikker på, hvornår vi kan finde det igen. Vores eneste mulighed nu er at arbejde ’on the ground’ og skabe virkelige, fysiske resultater, som kan give en følelse af, at der trods alt stadig kan skabes forandring og fornyelse. Vi skal skabe noget håndgribeligt, der kan bygges videre på”, siger han.

For Cluster er det afgørende ikke det kunstneriske og arkitektoniske resultat.

»Det vigtigste er, at de lokale begynder at tage ejerskab over deres lokalområde, og det synes jeg allerede vi har set. De har uden vores involvering oprettet et råd, der skal stå for at sikre vedligeholdelsen af Kodak Passagen. Vores mål er, at projektet bliver et lille skub i ryggen, som får folk til at sætte deres egne projekter i gang«, siger Beth Stryker, den anden af de to grundlæggere af Cluster.

Baggrund:

I foråret 2014 afholdte Cluster, Dansk-Egyptisk Dialoginstitut og Center for Kultur og Udvikling en design workshop i Kairo, med fire danske og fire egyptiske kunstnere og arkitekter. Resultater blev adskillige konceptideer til fornyelse af to passager i det centrale Kairo. Lokale beboere, butiksejere og firmaer var involveret i processen for at sikre lokal forankring. To af disse ideer blev udvalgt og blev indvies i år.

Udover at skabe attraktive offentlige rum i de to passager har projektet også givet plads til alternative kunstnergrupper. I Kodak-passagen eksponerer de tidligere tomme lokaler ny kunst og kultur til egypterne. I Phillips-passagen er der skabt plads til en mini-biograf, hvor filmkollektivet Cimatheque kan holde forevisninger.