Er Egypten klar til demokrati?

Præsident Mubaraks helbred skranter og et parlamentsvalg er på trapperne. Men hvad betyder det for borgerne i Mellemøstens mest folkerige land, Egypten?

Tre skarpe hjerner satte fingeren på Egyptens galopperende puls, da Dansk Egyptisk Dialoginstitut i starten af oktober afholdt Winter School.

Selvom sommeren er gået på hæld, er Cairo stadig en by på kogepunktet. En klæbende efterårsvarme hænger over byen og blander sig med smoggen og byens lydtapet af konstant dyttende bilhorn. Også på den politiske arena syder og bobler det i millionhovedstaden.

De 80 mio. indbyggere i Egypten har i de sidste 29 år levet i et land i undtagelsestilstand.

Hosni Mubarak har siddet urokkelig på tronen i Cairo – men nu er taburetten begyndt at vakle under ham. Helbredet skranter, og den 82 årige Mubarak tager med jævne mellemrum en pause fra rampelyset for at modtage lægebehandling i udlandet.

I Cairo svirrer rygterne om, hvad der vil ske når Mubaraks æra er slut. Er årtierne med nødretslov, valgsvindel, tortur i fængslerne og overgreb på menneskeretsforkæmpere omsider ved at være overstået – eller venter der den egyptiske befolkning mere af den samme medicin, blot med en ny diktator ved roret?

Tre skarpe hjerner med hver deres vinkel på det egyptiske samfund, har denne oktobersøndag sat sig klar i panelet for at tage temperaturen på Egypten netop nu, hvor også et parlamentsvalg er på trapperne.

Hesham Qasem er forfatter og grundlægger af den uafhængige avis Al Masry al-Youm; Heba Morayef er researcher for Human Rights Watch med speciale i krænkelser af menneskerettighederne i Egypten og Libyen og Hossam Bahgat er stifter af The Egyptian Initiative for Personal Rights, der er en uafhængig menneskeretsorganisation, som arbejder for at beskytte den personlige frihed for enkeltpersoner og trossamfund.

Vi er på Dansk Egyptisk Dialoginstituts Winter School, hvor 25 heldige hoveder har fået chancen for at komme en uge på skolebænken og blive klogere på de aktuelle reformprocesser i den arabiske verden.

Den demokratiske infrastruktur brudt sammen

”Egypten er ikke klar til demokrati lige nu. Hele Egyptens demokratiske infrastruktur er brudt sammen. Civilsamfundet holdes nede, medierne og det juridiske system oplever meget hårde tider, og det demokratiske system fungerer ikke.

Oppositionen er svag og fragmenteret. Der vil gå mindst 10 år, før vi har et velfungerende system igen.”

Sådan lyder det fra Hesham Qasem, der er en institution indenfor egyptisk journalistik og aktivisme.

I 1990’erne etablerede han avisen Cairo Times, som blev lukket ned. Derefter etablerede han al Masry al Youm, Egyptens første uafhængige avis der siden har udviklet sig til et omfattende mediehus, som han ledte indtil 2006.

Nu er han i gang med at etablere en ny uafhængig avis og derudover en ledede rolle i at udvikle arabiske medier sammen med World Association of Newspapers.

Hvis man ikke bygger landet op med sunde institutioner, falder man tilbage i diktaturet igen, uanset hvem der efterfølger MubarakHESHAM QASEM, REDAKTØR OG DEBATTØR

”Hvis man ikke bygger landet op med sunde institutioner, falder man tilbage i diktaturet igen, uanset hvem der efterfølger Mubarak. Præsident Mubarak har ikke startet processen – han har tværtimod leveret 28 år med økonomisk mismanagement og overtrædelser af menneskerettighederne.,” siger Hesham Qasem.

Egypten skal til parlamentsvalg den 28. november, og næste efterår er der præsidentvalg – et valg, der højst sandsynligt vil sætte en ny mand i spidsen for det store arabiske land. Borgerne i Egypten vejrer morgenluft – men er også nervøse for fremtiden.

Stemningen i Egypten er anspændt. På det seneste har vi set en stærk stigning i antallet af arrestationer af individuelle aktivister.HEBA MORAYEF, HUMAN RIGHTS WATCH

Anspændt stemning i Egypten

”Stemningen i Egypten er anspændt. På det seneste har vi set en stærk stigning i arrestationerne af individuelle aktivister.

Det foregår for det meste på den måde, at folk bliver anholdt og løsladt samme dag, så sagerne ikke påkalder sig international opmærksomhed. Egypten er meget opmærksom på sit image i forhold til omverdenen,” fortæller Heba Morayef fra Human Rights Watch.

Det er især folk, der samler underskrifter ind til det kommende valg, der bliver kortvarigt tilbageholdt af politiet. Men generelt er det sådan, at politiets reaktion afhænger af, hvor situationen udspiller sig og hvilken sag, den handler om.

Der har været flere optøjer i Alexandria, som ikke har ført til arrestationer, mens den seneste demonstration i Cairo, organiseret af ungdomsbevægelsen 6.april Movement, førte til over 100 arresterede, hvoraf flere blev slået af politiet.

Når politifolk i Cairos gader tager knipler frem og uddeler slag til demonstranterne, har det ingen konsekvenser.

”Egypten adskiller sig fra andre lande, når det kommer til overgreb på menneskerettighederne, fordi regimet aktivt prøver at beskytte dem, der begår overgrebene.

Overgrebene sker systematisk og med ’velsignelse’ fra staten – og dem der står bag overgrebene, kan næsten være sikre på at opnå immunitet,” pointerer Hossam Bahgat.

Folk ved ikke, hvad de har ret til

Han arbejder til daglig med at fremme og beskytte de personlige rettigheder for enkeltpersoner og trossamfund i Egypten. Og der er nok at tage fat på. I 29 år har der hersket undtagelsestilstand i Egypten, og det betyder, at de rettigheder folk har ifølge grundloven, er suspenderet.

”Undtagelsestilstanden påvirker hele kulturen i Egypten. Folk ved simpelthen ikke, hvad de har ret til – og det sender et signal til sikkerhedsstyrkerne om, at det er ok at banke løs på folk,” siger Hossam Bahgat

Samtidig kontrollerer den magtfulde sikkerhedstjeneste det offentlige liv.
”Hvis du søger om tilladelse til at oprette en børnehave, kan du godt regne med at blive ringet op af en person fra sikkerhedstjenesten en time efter, at du har afleveret din ansøgning.

Det er hjerteskærende at se, hvordan sikkerhedstjenesten har infiltreret hele det offentlige liv.” siger Hosham Bahgat.

Folk ved simpelthen ikke, hvad de har ret til – og det sender et signal til sikkerhedsstyrkerne om, at det er OK at banke løs på folk. HOSSAM BAHGAT, THE EGYPTIAN INITIATIVE FOR PERSONAL RIGHTS

Han mener, at militærets magt udgør en seriøs fare for Egyptens fremtid. Og Heba Morayef er enig.

”Man kan bruge menneskeretssituationen som målestok for graden af frihed i Egypten. Den rolle, Egyptens sikkerhedsstyrker har, tegner et billede af den virkelige magtbalance i landet,” siger hun.

”Mubarak er soldat – og soldater begår ikke fejl ”
Spørgsmålet er, om dette vil ændre sig, når Mubaraks tid er slut, eller om Egyptens magtfulde sikkerhedstjeneste fortsat vil holde landets borgere i et jerngreb?

”Hosni Mubarak er soldat, og soldater begår ikke fejl. Han vil gøre meget for at sikre sit eftermæle, og jeg tror derfor, at det bliver en militærmand, der overtager posten efter ham. Hvis hjørnestenen for stabilitet ikke er der, er militæret det eneste der kan skabe stabilitet,” siger Hesham Qasem.

Mange analytikere har ellers udpeget Mubaraks søn, den 47 årige Gamal Mubarak, som den mest oplagte kandidat til at tage roret i Egypten, når Hosni Mubaraks tid er slut.

I mange arabiske lande er der tradition for at sønnen overtager tronen, men Hesham Qasem mener ikke, at den teori holder.

Mubarak er soldat og soldater begår ikke fejl…
Hvis hjørnestenen for stabilitet ikke er der, er militæret det eneste der kan skabe stabilitet. HESHAM QASEM, REDAKTØR OG DEBATTØR

”Gamal er en civil person med begrænsede evner,” griner han. Han spår, at det bliver Omar Suleiman, der kommer til at overtage posten efter Mubarak. Han har ligesom Mubarak en militær baggrund og har siden 1993 været efterretningschef i Egypten.

Samtidig har han en civil profil, og det er vigtigt, hvis overtagelsen ikke skal ligne et militærkup. Hesham Qasem mener, at det bliver en svær balancegang at sætte sig på tronen efter Mubarak.

”Der er ingen tvivl om, at der vil komme et politisk tomrum efter Mubarak. Alle med en IQ på over 25 vil forstå, at den næste præsident bliver nødt til at distancere sig fra Mubarak.

Det er bydende nødvendigt med reformer – en liberalisering af økonomien – ellers kan landet ikke overleve. Spørgsmålet er, hvor lang tid der vil gå, før der for alvor åbnes op for demokrati i Egypten, ”siger han.

Små lysglimt af håb

Heller ikke Hossam Baghat ser nogen aktuelle muligheder for reelle reformer i Egypten.
”Jeg tror, vi vil opleve en række kosmetiske reformer, der bevarer den systematiske undertrykkelse – men jeg tror ikke det vil ændre det store billede,” siger han med et suk.

Alligevel aner han små lysglimt af håb. Egypten oplever netop nu en politisk vækkelse af unge egyptere mellem 20 og 30 år, der ikke er blege for at kommentere den politiske situation på internettet.

”Det er tydeligt, at flere unge egyptere deltager aktivt i politik. Det er blevet cool at være aktiv på nettet, og her foregår en livlig debat om den politiske stagnation i landet,” pointerer Hossam.

Han nævner sagen om den unge Khaled Said, der i sommer blev tævet ihjel af politiet, fordi han sad på en internetcafe.

Sagen fik tusindvis af unge egyptere op af stolene; de mobiliserede en kæmpemæssig kampagne via blogs og facebook, og flere hundrede tusinde egyptere demonstrerede i gaderne.

”Sagen om Khaled Said er et eksempel på, hvor stor en kraft, den nye bølge af online aktivister kan have.

Der findes omkring 160.000 bloggere i Egypten, så det er potentielt en meget magtfuld gruppe, der kræver forandringer nu. Men de unge skal tune ind på de ting, der virkelig kan ændre samfundet,” siger Hossam Bahgat.

Heba Morayef fra Human Rights Watch er mere skeptisk.
”Det er da opmuntrende, at så mange unge er bevidste om hvad der foregår i Egypten, men jeg tror man skal passe på med at overdrive betydningen af online-aktivisme. Et klik er gratis – men det ændrer ikke det egyptiske samfund,” slår Heba Morayef fast.