Gammelt navn – nye prioriteringer

Graffitier i Benghazi, Libyen

Det nye Arabiske Initiativ blev lanceret at Udenrigsministeren og Udviklingsministeren ved at arrangement i Politikens Hus i december.

Det Arabiske forår har betydet helt nye rammer og muligheder for at arbejde i regionen. Det tager den nye regering med Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og Udviklingsminister Christian Friis Bach (RV) i spidsen nu konsekvensen af. Der skal bruges flere penge på Det Arabiske Initiativ, og pengene bliver mere fokuseret på at støtte demokratiske strukturer.

”Det vi er vidne til er intet mindre end historiske omvæltninger”, sagde Villy Søvndal til en fuld sal i Pressen i Politikens Hus.

Rammen for Det Arabiske Initiativ er fra 2012 forhøjet til 275 millioner kroner fra de hidtidige 100 millioner. En del af pengene er dog overført fra Frihedspuljen, som i kølvandet på revolutionerne havde taget de arabiske lande med ind. Den bliver nu bliver lagt ind under DAI.

Udviklingsminister Christian Friis Bach understregede, at revolutionsbølgen har givet nogle helt nye muligheder.

”Der er tændt et enormt håb og et engagement i befolkningen”, sagde han. Alene i Tunesien er der opstået 1400 civile organisationer siden revolutionen. ”Før var der én dør – regimets. I dag er der hundredvis af døre”.

Demokratisering i fokus

Samtidig bliver formålet formuleret klarere. Det Arabiske Initiativ bygger blandt andet på nogle bilaterale aftaler, og direkte henvisninger til demokratiske reformer var tidligere ikke spiselige for de fleste af de mere eller mindre autoritære arabiske regimer. Men for fremtiden er støtte til reform- og demokratiseringsprocesserne blevet en del af det overordnede formål på linje med dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden.

”Når vi er engageret, så er vi det på baggrund af nogle værdier – demokrati, ytringsfrihed”, sagde Villy Søvndal. ”Derfor er en del af opgaven nu at være med til at etablere nogle grundlæggende demokratiske strukturer”.

Det, der for fremtiden hedder spor 1 i DAI, har da også fået overskriften ”Demokratisering, reformer, civilsamfund”. Det omfatter størstedelen af de hidtidige aktiviteter, med fokusområder som medier, akademisk samarbejde, ligestilling og kvinders deltagelse, menneskerettigheder, retsvæsen og torturbekæmpelse, unge og endelig folkelig deltagelse. Det sidste omfatter blandt andet støtte til valg, politiske partier og parlamentarisk arbejde, men også et par af de hidtidige overskrifter som kultur og dialog.

Fokus på de nye demokratier

Geografisk har de postrevolutionære lande Egypten, Tunesien og Libyen fået særligt fokus.

Det betyder dog ikke, at samarbejderne i de hidtidige landespecifikke indsatser i Jordan, Marokko og Yemen bliver prioriteret helt ud, men de bliver faset ind i de generelle regionale programmer. Udenrigsministeren understregede også, at der er behov for særligt fokus på de konfliktramte lande Syrien og Yemen, selv om det lige nu er tæt på umuligt at arbejde i landene.

Generelt er hele området fra Marokko til Iran dækket af initiativet, dog sådan, at der er særlige programmer for Irak, de palæstinensiske områder og dialogarbejdet mellem Israel og den arabiske verden. Kontorchef i MENA-kontoret Michael Lund Jeppesen understregede også vigtigheden af en geografisk bredde internt i landene.

”Det er en kæmpe opgave at komme ud i andre dele af landet end Kairo,” sagde han.

Økonomisk udvikling og jobskabelse

Autokratiske regimer, manglende ytringsfrihed og krænkelser af menneskerettighederne var grunden til en god del af den vrede, der satte revolutionerne i gang. Men det samme var de udsigtsløse forhold for millioner af unge arbejdsløse.

”Det er vigtigt at huske, at mennesker ikke lever af demokrati alene”, lød det flere gange fra Villy Søvndal.

Derfor har DAI også fået et helt nyt spor, der handler om økonomisk udvikling og jobskabelse. Her er fokus udelukkende på de to nyfødte demokratier, Egypten og Tunesien. Pengene vil dels blive lagt i en ny Arabisk Investeringsfond under Industrialiseringsfonden for Udviklingslande og dels blive brugt til at styrke rammerne for erhvervslivet i de to lande. Det er for eksempel de projekter med arbejdsmarkedets partnere, der allerede er i gang.

”Hvis ikke der sker en økonomisk udvikling, så er det svært at sikre en stabil udvikling”, sagde Udviklingsministeren.

Christian Friis Bach lagde også en række overordnede principper ud for alle dele af indsatsen.

”Der er ingen model der passer til alle lande, det skal være drevet af en efterspørgsel og det skal være langsigtet og robust”, sagde han.

Forudseende intiativ

Begge ministre bemærkede det store fremmøde på mødet i Pressen. Omkring halvanden hundrede organisationsfolk, journalister og forskere på området var mødt op. Villy Søvndal takkede også for det engagement, som bliver vist af de mange organisationer, og så havde han roser til den foregående regering.

”Det var forudseende at skabe Det Arabiske Initiativ”, sagde han.

Kontinuiteten blev også understreget af embedsmændene, da de overtog podiet.

”Danmark er i en helt unik situation. Vi er oppe og køre – alle de andre er ved at etablere,” sagde Michael Lund Jeppesen.

Til gengæld så rykker rigtig mange af de andre europæiske lande ind med lignende indsatser nu, og flere både i salen og på podiet understregede behovet for at koordinere indsatserne.

Det nye spor 3 under DAI er da også en styrket dansk indsats i multilaterale fora. Desuden understregede embedsmændene, at de gerne ser ansøgninger på større programmer. Mindre projekter vil blive fastholdt under de minipuljer, som KVINFO, MS, Center for Kultur og Udvikling og DUF i dag administrerer, og som blandt andet skal sikre et bredt engagement i det danske samfund.

Andre pegede på den fare, der er for, at de mange donorpenge vil få en organisations-industri til at vokse op i landene. Christian Friis Bach erklærede sig enig, men spillede samtidig bolden tilbage til de forsamlede organisationsfolk.

”Det er jeres opgave at skelne mellem skuffe-organisationer og bredt funderede og finde de rigtige partnere, som virkeligt kan levere”, sagde han.

Fleksibel fordelingsnøgle

Når det gælder fordelingen af midlerne, så vil spor 1 udgøre 60 procent (ca. 160 mio.), spor 2 vil udgøre 35 procent (100 mio) og de sidste 5 procent bliver brugt i spor 3 (15 mio).

Der er dog på ingen måder sat skotter op mellem de tre spor.

”Midlerne er ikke kasseopdelt, og kan prioriteres om mellem sporene i forhold til udviklingen”, sagde seniorrådgiver Mogens Blom. Samme fleksibilitet gælder også i forhold til lande med særligt fokus, så man kan reagere hurtigt i forhold til nye udviklinger.