Har Egypten plads til den moderate stemme?

Ny phd. afhandling sætter fokus på en ny form for muslimsk medborgerskab, som er spiret frem blandt unge frivillige i Kairo – og som lige nu er vigtigere end nogensinde

For få dage siden stod Sara Lei Sparre i et auditorium på Københavns Universitet fyldt med familie, venner og kolleger og forsvarede sin phd. afhandling ”A Generation in the Making”.

Mange års intens forskning var kommet til vejs ende, og Sara Lei Sparre kunne fortælle om resultaterne af i alt 9 måneders ophold i Kairo, hvor hun havde delt mad ud til fattige borgere sammen med unge frivillige i den muslimske velgørenhedsorganisation Resala og lavet over 80 interviews med fokus på bevidstheds-og identitetsdannelse hos en gruppe unge muslimer i Kairo.

Hør indslag med Sara Lei Sparre i P1 morgen 

Den dag, Sara Lei Sparre fejrede, at phd’en var i hus, blev endnu en blodig dag i Kairo med massedemonstrationer, blodbad i gaderne og lig på række i moskeerne.

”Mange mennesker troede ikke, at vi kunne forandre noget – men et kunne vi.” Med dette citat fra Hassan, en ung egyptisk aktivist, indledte Sara Lei Sparre sit phd. forsvar – og hun pointerede, at lige nu, hvor Egypten står på randen af kollaps, så er Hassans historie vigtigere at fortælle end nogensinde før. Hassan er en af de unge egyptere, som gennem frivilligt arbejde i den muslimske velgørenhedsorganisation Resala blev rustet til revolution.

Det frivillige arbejde var med til at give ham en stærkere social og politisk bevidsthed og modet til at forandre sit fædreland. Men spørgsmålet er, hvad Hassan og de andre frivillige fra Resala gør af sig selv lige nu?

Lige nu bliver alt islamisk i Egypten associeret med det onde, og jeg kan godt frygte, at mange frivillige vil trække sig helt tilbage fra samfundet,  Sara Lei Sparre

”Resala og lignende organisationer har været et frirum for de mange unge egyptere, der er blevet trætte af den hårde politiske tone,” pointerer Sara Lei Sparre og fortsætter:

”Men Resala kan være i krise lige nu. De har ikke valgt side i den aktuelle konflikt i Egypten, men insisterer på det civile engagement. Lige nu bliver alt islamisk i Egypten associeret med det onde, og jeg kan godt frygte, at mange frivillige vil trække sig helt tilbage fra samfundet, fordi de føler, at det ikke længere kan betale sig at deltage,” siger Sara Lei Sparre med bekymring i stemmen. Men på den anden side mener hun også, at mange egyptiske unge er blevet afhængige af at deltage i de aktiviteter for sociale udsatte grupper, som Resala står bag.

”Resala har været med til at skabe en udgave af den muslimske medborger, hvor man ser det sociale engagement som en religiøs forpligtelse. Det er i høj grad også et  generationsfænomen, hvor man dyrker det religiøse på en måde, der er mere rettet mod samfundet. Det er en form for medborgerskab, man ikke har set blandt forældregenerationen,” fortæller Sara Lei Sparre.

 

Foto: Sara Lei Sparre
Foto: Sara Lei Sparre

 Mad og medicin til demonstranterne

Sara Lei Sparre følger i sin phd. en gruppe unge egyptere før og efter det historiske oprør på Tahrir-pladsen i 2011, der førte til præsident Mubaraks fald. De unge er frivillige i den ældste egyptiske velgørenhedsorganisation, Resala. De er moderate troende muslimske kvinder og mænd og bruger deres fritid på at hjælpe fattige.

Da det 18 dage lange oprør på Tahrir-pladsen fandt sted, organiserede de unge fra Resala frivillige hjælpegrupper, der leverede mad og medicin til demonstranterne. Senere åbnede de et felthospital på pladsen. De unge brugte de færdigheder, de havde fået fra frivilligt organisationsarbejde, og oprøret var derfor mere organiseret, end det umiddelbart kunne se ud til.

”Hvad de unge normalt gjorde for fattige egyptere via deres frivillige hjælpearbejde, gjorde de for oprørene på Tahrir-pladsen. Var det ikke for dem, havde oprøret højst sandsynligt ikke fået den samme store folkelige tilslutning. Den organisatoriske erfaring og sociale bevidsthed, som flere unge egyptere har fået de seneste år, viste sig at være et yderst vigtigt middel til at gennemføre revolutionen, som var overraskende velorganiseret,” siger Sara Lei Sparre.

Samtidig byggede Resalas arbejde på respekt på tværs af forskelligheder, og det sociale arbejde var med til at ændre de unges politiske bevidsthed og skabe en ny form for muslimsk medborgerskab.

 

Tahrir-pladsen, Egyten
Tahrir-pladsen, Egyten

Religiøs pligt at engagere sig

Det nye samfundsengagement var for mange unge muslimer motiveret af en religiøs pligt til at hjælpe gennem velgørende arbejde.

De unge frivillige tror på, at de får en plads i himlen, hvis de hjælper de fattige, Sara Lei Sparre

”De unge frivillige tror på, at de får en plads i himlen, hvis de hjælper de fattige,” siger Sara Lei Sparre og fortsætter:

”I mødet med de fattige, oplevede de unge samtidig behovet for forandring. De lærte, at dialog og samarbejde var vejen frem – evner der forbindes med medborgerskab i et demokrati.”

Sara Lei Sparre peger på, at den ungdomsbevægelse, der ses i Egypten, er et udtryk for en større bevægelse, som har bredt sig i de arabiske lande:

”Det er en regional tendens, at religiøse fællesskaber opfordrer unge muslimske borgere til at engagere sig i deres samfund ved at yde socialt arbejde. En bevægelse, som den populære islamiske tv-prædikant Amr Khaled blandt andre har været med til at sætte i gang i den arabiske verden, og som også ses i både Jordan og Tunesien,” fortæller hun.

Socialt arbejde gav politisk selvtillid

Resala er grundlagt i 1999, og med sine mere end 112.000 frivillige, kvinder såvel som mænd, er organisationen den ældste og største blandt en gruppe af nyligt etablerede egyptiske velgørenhedsorganisationer grundlagt af unge. Sara Lei Sparre har fulgt de samme mennesker før og efter den egyptiske opstand i begyndelsen af 2011, og hendes afhandling demonstrerer, hvordan de unge frivilliges bevidsthed og engagement formes gennem deltagelse i både ”langsom” social aktivisme i hverdagen og ”hurtige” og dramatiske politiske begivenheder.

”Tahrir-øjeblikket blev katalysator for en ny politisk selvtillid og handlekraft blandt de unge. Efter oprøret fik de pludselig mod til at udtale sig politisk som borgere, der har rettigheder og pligter. De fik en bevidsthed om at kunne forandre ting,” siger Sara Lei Sparre.

Men også mere indirekte og længerevarende interaktionsprocesser og dialog på tværs af generationerne i familien er af betydning. Selvom de unge ikke har talt om politik i organisationen, har deres ønske om forandring længe været større end deres forældres. En faktor, der også har været med til at danne deres politiske selvbevidsthed.

”Modsat forældrene har den unge generation ikke i så høj grad oplevet hverken frygten for terror fra militante islamistiske grupper i 80’erne og 90’erne eller statens modsvar. Netop derfor har de ikke haft det samme behov for stabilitet. Derimod forbandt mange unge stabilitet med stilstand og dystre fremtidsudsigter både politisk og økonomisk.  Deres forældre værdsatte perioden med politisk stabilitet, da den skabte ro omkring deres familieliv og karriere. Men mange unge ville have forandringer, og de viste sig også at have modet til det,” understreger Sara Lei Sparre.

 

Foto: Sara Lei  Sparre
Foto: Sara Lei Sparre

Modtaget godt af Resala

Under sine ophold i Kairo deltog Sara Lei Sparre i Resalas aktiviteter og var blandt andet med til at dele mad og medicin ud til fattige egyptere sammen med de unge frivillige.

”Jeg blev modtaget rigtig godt og fik hurtigt fuld adgang til organisationen. Jeg måtte deltage i alt, og fik adgang til alle papirer. Resala er en organisation der er kendt af stort set alle egyptere, så de kan også se en PR i, at jeg skriver om deres indsatser,” siger Sara Lei Sparre.

Hun mener, at man kan bruge hendes phd. afhandling til at få et indblik i de processer, som er med til at præge stemningen i den egyptiske befolkning.

Lige nu er der rigtig meget fokus på det politiske niveau. Hvad gør militæret, hvor er Broderskabet henne? Men det er vigtigt også at forstå de underliggende processer, Sara Lei Sparre 

”Lige nu er der rigtig meget fokus på det politiske niveau. Hvad gør militæret, hvor er Broderskabet henne? Men det er vigtigt også at forstå de underliggende processer, der danner baggrunden for, hvordan folk tænker, ” siger hun.

Spørgsmålet er, hvilken rolle de unge fra Resala og andre velgørende organisationer vil komme til at spille fremover?

“Når jeg følger mine mange bekendte i Resala på Facebook, kan jeg fornemme, at de ikke ved, hvor de skal vende sig hen. På den ene side er de ikke tilfredse med Morsi, på den anden side finder de militærets indgriben fuldstændig uacceptabel. De føler ikke, at der er plads til den moderate stemme i Egypten,” forklarer Sara Lei Sparre.

Samarbejde med Danmark?

Under Det Arabiske Initiativ har det i længere tid været en ambition at styrke Initiativets dialogmålsætning gennem inddragelse af en bredere vifte af partnere i den arabiske verden, herunder også religiøst baserede organisationer. Men med den seneste udvikling i Egypten er det er op ad bakke lige nu, i hvert fald i forhold til Resala, mener Sara Lei Sparre.

”Efter revolutionen i 2011 var der en åbning, hvor folk fra Resala spurgte ind til danske erfaringer med at skabe demokrati på græsrodsplan. Jeg har været med til at sætte møder i stand med bla DUF, men nu er situationen anderledes, og jeg tvivler på at Resala vil være interesseret i et samarbejde. For det første kan de risikere at blive lukket, og for det andet er der lige nu en udtalt vrede på Vesten. Hvis Resala samarbejder med vestlige organisationer, er der en risiko for, at nogle af deres donorer og frivillige i Egypten vender dem ryggen,” pointerer hun.

Portrætbillede2

Titlen på Sara Lei Sparres ph.d.-afhandling er “A Generation in the Making – The Formation of Young Muslim Volunteers in Cairo”. Afhandlingen er baseret på feltarbejde i Egypten af tre omgange i henholdsvis 2009-2010, december 2011 og juni 2012- både før og efter oprøret, der væltede præsident Mubarak i januar 2011.

Sara Lei Sparre kan kontaktes på saraleisparrre@yahoo.dk, Mobil: 61 33 09 93

 

Siden 2000 er der opstået en bevægelse af religiøst inspirerede hjælpeorganisationer i Egypten. De er ledet af unge, hjælper ofte fattige med basale behov og uddannelse og er organiseret som NGO’er. Organisationerne tiltrækker blandt andet de unge, fordi det er muslimers religiøse pligt at hjælpe de fattige.

Den første registrerede organisation er Resala, som blev etableret i 1999 i Egypten. Den har langt over 100.000 frivillige i hele Egypten, og er den største ungdomsorganisation i den arabiske verden.