Hårde odds for dialog mellem unge fra Danmark, Jordan og Egypten

En ny undersøgelse viser, at der er behov for et tøbrud i form af nedbrydning af negative fordomme før en dialog har chancen for at spire.

Mange danske skoleelever forbinder Mellemøsten med religiøs fanatisme og terror, og i Jordan og Egypten forbinder mange unge Danmark med en uvilje mod muslimer på grund af sagen om Jyllandspostens karikaturtegninger.

Det blev klart, da en undersøgelse af DUF’s dialogambassadørprojekt tog temperaturen på dialogklimaet mellem unge i Danmark og to arabiske lande.

Undersøgelsen viser, at der er behov for et tøbrud i form af nedbrydning af negative fordomme før en egentlig dialog har chancen for at spire.

Bag undersøgelsen står Marie-Louise Wegter og Karina Pultz fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

De skriver bl.a.: ”Interkulturel dialog – eller mellemfolkelig dialog – udgør det aktuelle globale svar på konfrontation på tværs af kulturer. Men i visse tilfælde er det måske mere relevant at finde tilbage til efterkrigstidens fokus på oplysning og på slet og ret at nedbryde fjendebilleder.

En grundlæggende præmis for en god dialog er en gensidig anerkendelse af, at der i samtalen er basis for at modtage såvel som at give. Den præmis er som regel ikke til stede, hvis vi står over for mennesker, som vi af en eller anden grund tillægger fjendtlige holdninger.

Tilstedeværelsen af udbredte gensidige negative fordomme, til tider grænsende til egentlige fjendebilleder, var lige præcis hvad vi stødte på, da vi i efteråret fulgte Dansk Ungdoms Fællesråds dialogprojekt ”Dialogambassadører”, der er finansieret af det danske Udenrigsministerium.

Unge danskere, jordanere og egyptere rejste rundt i Danmark og Mellemøsten for at skabe interkulturel dialog blandt unge i alderen 15 – 30 år.

I vores interviews med deltagere i de tre lande gav mange danske skoleelever udtryk for, at de forbinder Mellemøsten med religiøs fanatisme og terror. Og i Jordan og Egypten forbandt mange unge Danmark med en uvilje mod muslimer på grund af sagen om Jyllandspostens karikaturtegninger.

Det er et hårdt grundlag at skulle starte en frugtbar dialog med hinanden på.

Samtidig var det imidlertid tydeligt, at de negative fordomme i alle tre lande faldt sammen med et ekstremt begrænset vidensniveau om henholdsvis Danmark og Mellemøsten, og at interessen i at vide mere om hinanden – og i virkeligheden også i at få mindsket den diffuse utryghed ved det ukendte – var allestedsnærværende.

Dialogambassadørprojektet viste sig at være en særdeles effektiv bulldozer, når det gjaldt nedrivningen af negative fordomme og ”menneskeliggørelsen” af hinanden, sådan som flere deltagere rent faktisk udtrykte det.

Som sådan er det værd at studere for alle, der beskæftiger sig med dialog med den arabiske verden, og som måske synes at oddsene p.t. er lidt svære.


Resultater af undersøgelsen kan læses her

Læs mere om dialogambassadørerne i debatsektionen:
‘Dialog der nytter – og virker’, reportage af Gitte Kjær Petersen
‘Dialog under lup’ af Marie Louise Wegter