Helt nye rammer

Demonstrationer, opstand, revolution – omvæltningerne i Egypten og Tunesien har skabt helt nye muligheder, behov og vilkår for mange af projekterne under Partnerskab for Dialog og Reform.

Allerede mens demonstrationerne stod på, begyndte flere organisationer at forberede nye indsatser. En af de første reaktioner rettede sig mod den danske mellemøstpolitik. 10 organisationer gik sammen om et åbent brev til udenrigsminister Lene Espersen for at få hende til at melde klarere ud til fordel for de demokratiske kræfter.

De 10 har alle forskellige aktiviteter i Mellemøsten, og flere understreger, det arbejde giver noget at bygge videere på..

”Via Partnerskab for Dialog og Reform er man milevidt foran de andre europæiske lande”, siger leder af International Media Support (IMS), Jesper Højbjerg.

Allerede ugen før Mubarak var gået af i begyndelsen af februar, samlede IMS 23 af sine internationale partnere til en videokonference, der gav et overblik over eksisterende projekter og identificerede fælles interesser. I Tunesien har European Meditteranean Human Rights Network (EMHRN) taget en god del af koordinationen på sig, begyndende med en konference midt i marts.

Første projekter på vej

IMS og EMHRN er da også som de første af Udenrigsministeriet blevet bedt om at starte projekter ud med det samme finansieret af de midler, der er blevet tilført fra Frihedspuljen. I begyndelsen af april står EMHRN, der i forvejen har flere tunesiske menneskeretsorganisationer blandt sine medlemmer, for at åbne et menneskerettighedskontor i Tunis. Kontoret skal støtte etablering og konsolidering af civilsamfundsorganisationerne i landet.

”De har slet ikke fundet deres ben endnu. De skal til at bygge op efter at have været i ren overlevelseskamp, ” siger Marc Schade-Poulsen fra EMHRN. Som flere af de andre organisationer peger han på faren for, at de internationale donorer falder over hinandens ben. Koordination er meget vigtig.

I Egypten skal IMS i samarbejde med arabiske partnere genoptage det arbejde, man under tidligere valg har haft med selvmonitorering for at udvikle uafhængigheden og den professionelle etik i medierne. Et lignende arbejde skal startes op i Tunesien. Samtidig skal begge lande have nye medielovgivninger. Det er nu rammerne for fremtidens samfund bliver defineret, og det ænderer fokus på indsatsen.

”Der er et skifte fra dialog til reform”, siger Jesper Højbjerg fra International Media Support.

Nogle af de bestående projekter har også kunnet mærke uroen, om ikke andet så ved at sætte mange aktiviteter på hold. I CKU og KVINFOs bloggerprojekt, der er ved at forberede en stor konference, sagde den egyptiske koordinator op, da hun fik alt for travlt med alt muligt andet.

”Men det viser jo egentlig bare at vi havde fat i den rigtige”, sigere Anne Margrethe Rasmussen, der leder KVINFOs mellemøstaktiviteter. Flere af kvinderne i projektet er også blevet nogle af de centrale stemmer i blogosfæren både i de lande, hvor styret er væltet, og i lande som Saudi Arabien, hvor presset for reformer vokser.

Selv har Anne Margrethe boet i to perioder i Tunis, og er nu for anden gang siden revolutionen på vej til landet for at forberede projekter og deltage i et par konferencer – blandt andet EMHRNs. Som de fleste andre organisationer har KVINFO ikke haft andet arbejde i Tunis end nogle tværregionale projekter, fordi det var svært at arbejde under Ben Alis styre.

”Det er med en lille smule dårlig smag i munden, fordi vi gør det nu, efter de selv har gjort opstand mod undertrykkelsen,” siger Anne Margrethe Rasmussen. Hun peger på behovet for, at indsatsen nu når ud over de få organisationer i Tunis, der er lykkedes med at holde sig i live under diktaturet. Bevidstheden om hvad valg og demokrati egentlig indebærer er meget lav ude i landet.

Behov for frie rum

Fra Center for Kultur og Udvikling (CKU) lufter projektleder Morten Gøbel Poulsen lignende tanker.

”Hvis Danmark kun støtter opbygningen af formelle demokratiske institutioner, begår vi en kæmpe fejl,” siger han på telefon fra Cairo. Både her og i Tunis er der stadig daglige demonstrationer og situationen er anspændt. Der er mange rygter og ind i mellem voldelige sammenstød mellem forskellige befolkningsgrupper.

”Der er nogen der puster på, som har interesse i konflikter,” lyder hans vurdering. CKU samarbejder i forvejen med et par lokalt baserede kulturhuse i byen, som lægger hus til debatter, udvekslinger og foredrag, ofte ledsaget af forskellige kunstneriske markeringer, der er med til at forene folk. ”Det handler meget om at skabe frie og uafhængige rum. Det er helt afgørende,” siger han.

Knappen må nulstilles

På Dansk Institut for Menneskerettigheder (DIHR) har Ashraf Mikhail fulgt revolutionen i Egypten tæt. Han peger på udfordringen med at få inddraget de grupper, der var drivkraften i revolutionen Problemet er at det etablerede civilsamfund, som man i forvejen har et netværk med, under selve revolutionen var ret irrelevant.

”Vi bliver nødt til at tage ned og mødes med de rette aktører”, siger han. ”De findes online, opererer, koordinerer, har initiativ, men ikke nogen juridisk identitet. Det vil kræve hjælp til kapacitetsopbygning”. Han advarer samtidig mod at trække for mange paralleller til tidligere revolutioner i Østeuropa eller Iran.

Situationen bør studeres på sine egne præmisser, mener han. Foreløbig har instituttet udarbejdet en række generelle målsætninger for, hvad der er behov for i opbygningen af en ny samfundsstruktur.

”Man skal nulstille knappen med alle de erfaringer man har med Egypten”, siger han. ”Man må tænke strategien forfra”.