Huda Lutfi arkiverer det historiske øjeblik

Uddrag af en korrespondance med den egyptiske kunstner Huda Lutfi om kunst og politik.

”Kære Helle- beklager vi ikke kunne ses efter mit møde med Muna. Jeg var nødt til at løbe til et andet møde nede i byen…”

Dette er det nærmeste, jeg kommer på et interview med Huda Lutfi lidt mere end en uge før hun rejser til Danmark for at lancere en monografi med titlen HUDA LUTFI. Muna er min kollega i Dansk-Egyptisk Dialog Institut, der har planlagt turen til Danmark. Bogen er allerede ude i Cairo og Dubai, hvor The Third Line Gallery har arbejdet på projektet med Huda Lutfi i to år.

Spørgsmål: Skal kunstnere spille en rolle i politik?

Huda Lutfi: Kunstnere er også borgerne, og hver kunstner kan frit vælge standpunkt. Hvis det er oprigtigt, vil det helt sikkert betyde noget, hvad kunstnere følte og levede i disse historiske øjeblikke.

Jeg stiller spørgsmålet efter at have overværet en forelæsning af Huda Lutfi ved Det Amerikanske Universitet (AUC) i Kairo for et par uger siden. Lutfi præsenterede sit »Vidnesbyrd« om det historiske øjeblik, da egypterne bragte Hosni Mubarak til fald, og forventningerne til fremtid en var store.

Da det ikke er muligt at finde et hul i kalenderen før turen til Danmark, kommunikerer vi på e-mail.

”Jeg bor tilfældigvis i downtown tæt på Tahrir-pladsen, og med mine politiske holdninger følte jeg, at jeg ikke havde andet valg end at blive inddraget i det, der skete på gaden.

Som jeg nævnte i mit vidnesbyrd, blev atelieret irrelevant, og jeg ønskede at være på Tahrir-pladsen for at være en del af dette store historiske øjeblik. De unges entusiasme smittede, jeg følte mig yngre og oplivet, fik mere håb for en bedre fremtid for os alle, og for at vi kunne komme af med den kroniske korruption og de uretfærdigheder, der æder af det egyptiske samfund.”

Huda Lutfi er historiker og blev kunstner, da hun var over 40. På en skærm i et auditorium i AUC’s Oriental Hall fortæller hun historien om værker fra halvfemserne, 00‘erne – og efter revolutionen. Lutfi er venstreorienteret og havde sammenstød med Mubaraks kulturpolitik som en del af den alternative kunstscene i Kairo i 20 år.

Som de fleste i sin generation troede hun ikke, at den egyptiske ungdom havde det i sig at ændre den politiske dagsorden. ‘25. januar revolutionen’ var derfor en stor og glædelig overraskelse. Mens Huda Lutfi selv ikke lavede kunst på Tahrir-pladsen, besluttede hun sig for at dokumentere den.

”Under mine daglige ture på Tahrir-pladsen, blev mit kamera et værktøj til at dokumentere, hvad jeg så og oplevede i disse historiske øjeblikke. Som kunstner blev jeg ydmyg – ikke blot over at opleve det politiske engagement hos unge demonstranter, men ved at se deres kreative energi.

Jeg har aldrig før set så stærke kunstværker og kunst, der taler til øjeblikket, og jeg taler ikke kun om graffiti kunst. Kreativiteten blomstrede i performance, installationer, malerier på selve pladsen og på papir. Der blev lavet fantastiske malerier og tegneserier på Tahrirpladsen. Politiske slogans, poesi og sange var hverdag, og de optrædende og sangere var almindelige mennesker, der kom fra folkelige bydele i Kairo og andre steder i Egypten.

Den kreative energi var en del af oprøret, og ingen kunstner kunne konkurrere med det. Så at bruge kameraet til at dokumentere det var det valg, jeg følte, jeg kunne tage, og det har aldrig været så nemt og så behageligt at tage billeder af mennesker, der mente, at dette var det rette tidspunkt til at udtrykke, hvordan de følte om det, der foregik i deres land.”

Nu er Huda Lutfi i gang med at arkivere indtrykkene på den måde, hun gør det: at lave kunst. Hun viser os collager af politifolk med et par kvindeansigter imellem, gentagelser af slogans fra Tahrir, et sæt narrehatte med udklip fra aviser, billeder, arabiske sætninger. Hvert kunstværk har sin historie. Huda Lutfi formidler sin kunst som kulturhistoriker og lader generøst tilhørerne komme helt ind i arbejdsprocessen med hvert enkelt billede.

Da jeg kom tilbage til mit atelier var det en vanskelig opgave. Jeg følte mig fortabt, ubeslutsom, tøvende og stillede mange spørgsmål. Skulle jeg vende tilbage til kunstprojektet jeg arbejdede på? Skulle jeg begynde at se på alle disse billeder, jeg tog og skabe værker baseret på disse billeder?

Det jeg arbejder på i øjeblikket er en slags arkivering, men med et æstetisk twist eller en leg. Jeg laver collage, konstruerer, blander medierne, bruger fundne objekter osv …. og det er politisk!
Jeg ønsker at bevare nogle af billederne for eftertiden, og ikke mindst de fortællinger om humor i oprøret, for at skabe et beskedent, kunstnerisk arkiv over, hvad der skete og hvordan jeg oplevede det.

Huda Lutfi kombinerer en verden af ​kunst, historie, personlige erindringer, politik på en måde, der gør man tænker på sin egen historie, uanset hvor man kommer fra. Så hør hende, hvis du kan, og lån bogen HUDA LUTFI på biblioteket, se billederne og læs historierne.

Spørgsmål: Har du stadig håb for fremtiden?

Huda Lutfi: ”Uden håb kan det være trættende at leve, så jeg fortsætter med at have håb, ikke om en perfekt fremtid, men om en forandring til det bedre, det vil tage tid, og jeg tror det egyptiske udtryk: “tålmodighed er smuk” er meget relevant her Jeg mener, at vi bør stille op mod uretfærdighederne og det vil jeg til enhver tid gerne gøre.
varme hilsner
Huda”


Af Helle Schøler Kjær, Dansk-Egyptisk Dialoginstitut

KVINFO var i oktober vært for den danske lancering af monografien HUDA LUTFI.
Læs mere om bogen

Monografien HUDA LUTFI er sponsoreret af The Arab Fund for Arts and Culture og Daman Investment. Dansk-Egyptisk Dialog Institut og den hollandske ambassade i Egypten har givet tillægsbevillinger for at gøre bogen færdig.