Islam light: Revolutionens religion?

Den facebookside, der fik flest fans af dem, der blev oprettet under den egyptiske revolution, tilhører tv-prædikanten Amr Khaled. Han var en af de få religiøse figurer, der stillede sig på samme side som demonstranterne, og blev modtaget som en folkehelt, da han vendte tilbage til Egypten. Artiklen kigger nærmere på fænomenet Amr Khaled.

De seneste måneder har TV og aviser været fulde af billeder af jublende unge egyptere, som fejrer Mubaraks fald, og det, de håber, er begyndelsen til et frit og demokratisk Egypten. Medierne har først og fremmest fokuseret på de sekulære unge, men faktisk er der mindst lige så mange troende muslimer blandt de glade demonstranter.

Disse unge mennesker er ikke nødvendigvis religiøse på samme måde som de gamle mænd i det Muslimske Broderskab er det. De foretrækker muslimsk popmusik frem for koranrecitation. De går i jeans og (kopi) Gucci-sko. Og så er de – ligesom millioner af andre unge overalt i Mellemøsten – vilde med den egyptiske Tv-prædikant Amr Khaled.

Amr Khaled er netop vendt tilbage til Egypten efter at have levet i eksil i England siden 2002. Under oprøret besøgte han de unge demonstranter i bl.a. Alexandria og Kairo, hvor han blev modtaget som en folkehelt.

Faktisk var han en af de få religiøse personligheder, som fra første færd turde støtte de unge i deres oprør. ”Blodet er begyndt at rulle i egypternes årer,” sagde han til en begejstret folkemængde i byen Sohag i Øvre Egypten. ”Nu kan I gøre hvad I vil – drømme større, arbejde hårdere.” Senest har Amr Khaled meldt ud, at han overvejer at etablere et politisk parti i Egypten og måske endda stille op til præsidentvalget.

Men hvem er Amr Khaled? Hvad er det for en slags islam, han og hans unge tilhængere står for? Og hvilken rolle kommer de til at spille i det fremtidige politiske landskab i Egypten?

Amr Khaled er født og opvokset i Egypten og oprindelig uddannet revisor. I starten af halvfemserne begyndte han at prædike i moskeer og private klubber i Kairo. Ifølge Amr Khaled handler Islam ikke bare om at bede fem gange dagligt, at sætte tørklædet på den rigtige måde eller at lære Koranen udenad.

Islam handler ligeså meget om at fremme fredelig sameksistens og bidrage aktivt til et bedre samfund. Eller som Amr Khaled siger: ”Det handler om at skabe en renæssance af den muslimske verden.” Forandring spiller således en stor rolle i denne nye bevægelse.

Hans utraditionelle måde at prædike på blev hurtigt en succes, og i dag tæller hans fans millioner af muslimer over hele verden. De ser hans religiøse shows på satellit-tv eller på Internettet.

Ifølge Washington Post blev der under demonstrationerne oprettet 14,000 egyptiske Facebook-sider, og den der havde flest fans, var Amr Khaleds. Modsat traditionelle muslimske sheiker taler Khaled et letforståeligt arabisk, og hans stil er personlig og følelsesladet snarere end streng og disciplinær.

Kritikere beskriver hans fortolkning af Islam som en ’light’ version. Selv siger han, at hans mål bare er at få unge til at elske deres religion frem for at frygte den.

I løbet af de seneste år har andre prædikanter taget Amr Khaleds stil til sig, ligesom en række ungdomsorganisationer er blevet grundlagt baseret på hans ideer. På den måde er Amr Khaled blevet katalysator for en bred bevægelse blandt unge både i og uden for Egypten.
I sit populære TV-program Life Makers fra 2004 opfordrede Amr Khaled unge muslimer over hele Mellemøsten til at engagere sig i deres lokalsamfund. En god muslim er, med Khaleds ord, en aktiv muslim.

Han foreslog de unge at indsamle genbrugstøj og uddele det blandt de fattige. Tusindvis af unge arabere deltog, og i de følgende måneder fik stadig flere interesse for frivilligt arbejde.

Dengang var typiske aktiviteter f.eks. kurser for analfabeter, maduddeling og sundhedskampagner. Med tiden er bevægelsen begyndt at involvere sig i mere udviklingsorienterede aktiviteter.

Da Amr Khaled for nylig var i Sohag, benyttede han lejligheden til at relancere sit storstilede mikrolåns-initiativ Improving Lives Project, som tidligere blev forbudt af Mubaraks regime.

Det er Amr Khaleds plan (sammen med telefonselskabet Vodafone) at træne 35.000 unge til at implementere indtægtsgenererende projekter blandt fattige familier overalt i Egypten.

For Amr Khaled handler den muslimske renæssance ikke bare om at bekæmpe fattigdom, men også om at promovere fredelig sameksistens på tværs af religiøse og ideologiske skel.

Under Muhammed-krisen var han i Danmark for at opfordre de stridende parter til at tale sammen, og for nylig blev han inviteret til Yemen for at modvirke Al Qaedas indflydelse blandt landets unge.

Inspireret af Khaled og hans TV-program A Call for Co-existence har mange unge engageret sig i forskellige dialog-projekter, ligesom flere ungdomsorganisationer gør en aktiv indsats for at opmuntre til debat blandt deres medlemmer. ”Det handler om at diskutere og forsøge at overbevise hinanden på en fornuftig og respektfuld måde,” siger en ung pige: ”Det er sådan, vi lærer af hinanden.”

Amr Khaleds forestillinger om at forandre samfundet er uløseligt forbundet med forestillingen om at forandre de unge selv. Med andre ord handler det ikke bare om at skabe en muslimsk renæssance, men også om at skabe gode muslimer.

Sideløbende med diverse samfundsorienterede aktiviteter er de nye ungdomsorganisationer begyndt at tilbyde selvhjælpskurser til deres medlemmer. Formålet er at styrke de unges selvtillid. Ofte er det universitetsprofessorer og succesfulde ledere af store virksomheder, der uden betaling underviser de unge i kommunikation, ledelse og forretningsetik.

En leder i en af organisationerne siger: ”Vores mål er ikke at udbrede islam – islam findes her allerede overalt. Nej, vores mål er at hjælpe de unge til at blive stærkere. Vores profet var en stærk mand og nyttig for sit samfund. Han er vores idol.”

Indtil massedemonstrationerne på Tahrir pladsen i Kairo i slutningen af januar har Amr Khaled og de nye ungdomsorganisationer holdt sig langt væk fra alt, hvad der bare lugtede af partipolitik. Men som oprøret udviklede sig, begyndte flere og flere at nærme sig de politiske brændpunkter.

Mange af de unge deltog i demonstrationerne mod Mubarak, og flere af ungdomsorganisationerne var med til at sørge for mad, tæpper, førstehjælp og oprydning på Tahrirpladsen.

Amr Khaled selv vendte tilbage til Egypten kun få dage efter demonstrationerne brød ud den 25. januar. ”Jeg kan slet ikke fatte, at jeg har lov til at tale igen,” sagde han til avisen Daily News Egypt. ”Alting vil ændre sig nu.”

Spørgsmålet er nu, om alting virkelig vil ændres. Hvilken betydning vil det have, hvis Amr Khaled vælger for alvor at gå ind i egyptisk politik? Vil hans unge tilhængere blive en del af en ny, politisk bevidst ungdomsbevægelse? Eller vil de vende tilbage til aktiviteter som management-kurser og uddeling af genbrugstøj?

Der er dem blandt hans tilhængere der helst ser, at han holder sig væk fra politik. ”Hans opgave er at motivere unge. Politik vil ødelægge ham,” mener en universitetslærer.

For andre er politik den eneste mulige vej frem. ”Vi har brug for en regering, og ikke bare NGO’er, hvis vi skal have forandring,” siger en ung aktivist, der har været med i Amr Khaleds organisation i et par år. ”Jeg håber, at han bliver præsident,” siger en håbefuld 11-årig pige.

Amr Khaled selv er noget uklar hvad angår det politiske budskab: ”Hvis vi vælger at gå videre med partiet, vil platformen være udvikling og sameksistens blandt forskellige grupper”.

Men politiske emner som forholdet mellem religion og politik, kvinders status og rettigheder samt forholdet til Israel risikerer at splitte Amr Khaled og hans tilhængere fra de sekulære unge i Egypten.

Ifølge Amr Khaled er hans mål ikke at etablere et religiøst parti som sådan, men det er vigtigt for ham, at det er religionen, der er den motiverende faktor.

Hvad angår kvinder, så opfordrer Khaled altid muslimske kvinder til at bære hovedtørklæde og følge deres mænds råd hvad angår arbejde uden for hjemmet. Og i spørgsmålet om Egyptens forhold til Israel tyder meget på, at Khaled de seneste år er blevet langt mere konfrontatorisk.

Hvis Amr Khaled beslutter sig for at gå ind i politik er der flere faktorer, der peger på, at hans ungdomsbevægelse kan blive en vigtig aktør i det nye Egypten.

For det første tilhører de unge, der støtter ham, næsten alle sammen den øvre middelklasse, så de er både veluddannede og ressourcestærke – og som sådan svære at overhøre, hvis først de beslutter sig for at råbe op.

For det andet er de velorganiserede og har gennem deres fokus på projekter, samarbejde og kritisk diskussion erhvervet sig en række færdigheder, der kan være anvendelige i politik. Endelig er de globalt orienterede og har internationale forbindelser, og de ser derfor ikke en modsætning mellem Mellemøsten og Vesten.

Tværtimod er et af deres mål at skabe bro og bedre forståelse befolkningerne imellem, og de ved, at de har brug for blandt andet Europa og USA for at skabe den nødvendige økonomiske udvikling.

Så uanset hvad er der mange gode grunde til at holde øje med en mand som Amr Khaled i det nye Egypten.

Sara Lei Sparre er antropolog og ph.d.-stipendiat på Afdeling for Antropologi ved Københavns Universitet og har tidligere arbejdet som forskningsassistent på Dansk Institut for Internationale Studier. Saras ph.d.-projekt omhandler ungdom, islam og social aktivisme i Egypten før og efter Den Egyptiske Revolution.

Marie Juul Petersen er religionssociolog og ansat på Dansk Institut for Internationale Studier. Marie har skrevet ph.d.-afhandling om transnationale muslimske NGOer, og beskæftiger sig nu med Organization of Islamic Cooperations aktiviteter inden for udviklingsbistand og humanitært arbejde.