Jordanske unge imponerer Mærsk med kreativ problemløsning

Det blev en eksplosion i kreativitet, da jordanske studerende var på Innovation Camp under et dansk-jordansk universitetssamarbejde. Og Mærsk Line Jordan høstede fantasifulde ideer og talent.

Der er nervøsitet i luften på Mærsk Line kontor i Amman, Jordan. Ikke blandt de ansatte, men for en gruppe unge jordanske studerende, som skal fremlægge kreative løsningsforslag på et problem, som de har fået 48 timer til at løse. Det er klimakset på en Innovation Camp arrangeret af Danish-Jordanian University Cooperation (DJUCO), som fandt sted den 24-26. januar.

Hundredevis af gule post-its, kopper kaffe og søvnunderskud senere er gruppen troppet op til dom – det ene hold hos Mærsk Line, det andet hos firmaet Pharmacy1.  Adrenalinen pumper, for med juryens gunst, er der måske også mulighed for at blive bemærket af de store virksomheder.

Mærsk personalet sætter sig til rette i metalstolene, mens projektlederne giver sidste råd til deltagerne ude på gangen.

Det er ikke alle, som har multinational kaliber. Det giver dem et andet perspektiv at arbejde med europæere Tarek Liddawi, leder af kundeservice i Mærsk Line Jordan

”Projektet handler om at styrke relationen mellem universiteterne og det private erhvervsliv og omsætte akademisk viden til praktisk viden”, forklarer projektleder Kristian Holm, som har læst historie og arabisk i Århus og tidligere arbejdet for Dansk Røde Kors. ”Givet at uddannelsessystemet hernede er mere i stil med vores sorte skole, så er det sjovere at lege med teori end bare lære udenad”.

Ud af 150 ansøgninger har de valgt 29 studerende fra hele landet med en bred akademisk baggrund.

”Der er meget demotivation blandt vores unge”, siger Rami Shishan, formanden for organisationen Loyac, som er DJUCOs lokale samarbejdspartner. Han er selv blevet hjulpet videre i karrieren af mentorer. ”Det handler om at give dem gløden, det skete for mig, og det vil jeg gerne give videre”.

Innovativ løsning på vold på campus

Voldstilfælde på jordanske campusser er eksploderet det sidste års tid og har sat et negativt præg på studiemiljøet. Det er den case, Mærsk har udfordret de unge til at påvirke – ikke just en ordinær business case.

”Det er jo et problem, som også påvirker vores personale og vores kunder”, forklarer Tarek Liddawi, leder af kundeservice i Mærsk Line i Jordan, Bahrain, Iraq og Kuwait.

”Det ligger under vores ”corporate social responsibility”, vi går meget op i vores navn, og vi ønsker også at give tilbage til samfundet ved at investere i ungdommen og fremtiden”, forklarer Zarina Hedda De Castro, Mærsk Lines HR Business Partner. Der er 40 ansatte på hovedkontoret, men med containerterminalen i Aqaba tæller arbejdsstyrken 700 mennesker.

Vi har valgt en let løsning på et tungt problem. Det er jo ikke alle, som er del af volden, vi ønsker at muntre dem op Aya Ghradheb al Taher, Business Information System studerende på Jordan Universitet 

Det er ikke første gang, at Mærsk åbner dørene til studerende. De har holdt møder, hvor de fortæller, hvad de leder efter hos nye rekrutter, hjælper med at lave et godt CV og giver studerende karriererådgivning.

”Som arbejdsgiver ønsker vi at tiltrække gode talenter. Det er ikke alle, som har multinational kaliber. Selvom nogle er meget kvikke, så kan de mangle eksponering til udlandet og erfaring med at interagere med andre kulturer. Det giver dem et andet perspektiv at arbejde med europæere”, siger Tarek Liddawi, som mener, at han kan se den forskel på de jordanske unge, som har været i Danmark gennem DJUCO og har fået perspektiv på uddannelsessystemet.

Og så kommer den første gruppe ind.

Bekæmpe vold med latter, gamelabs og komiteer

En boksesandsæk, en mexicansk pinata og en lille model af en campusindgangsport beklædt med bobleplast. Alle er det genstande, der skal installeres på campus, så de studerende kan afreagere på dem, forklarer Aya Ghradheb al Taher. Der bliver fnist på tilskuerrækkerne. Og det er dén reaktion, gruppen er ude efter.

”Vi har valgt en let løsning på et tungt problem. Det er jo ikke alle, som er del af volden, vi ønsker at muntre dem op”, forsætter Aya Ghradheb al Taher.

”Tror I virkelig, at det vil kunne reducere volden?” spørger et jurymedlem og får prompte svar: ”Smilet vil gøre en forskel”.

”Det kan godt være, at Mærsks logo ikke skal sidde på boksesækkene,” bemærker Tarek Liddawi med et skævt smil, da gruppen forlader lokalet.

Video fra DJUCOs Innovation camp produceret af  praktikant Morten Skov Bendtsen.

Gruppe nummer to har set på statistikken: 85 procent af volden opleves af de studerende. 78 procent sker på det humanistiske fakultet og mest blandt mænd. De foreslår derfor at indrette gamle Mærsk containere som ”gamelabs” med WII og X-Box spillekonsoler. ”For at bruge fritiden på en positiv måde”.

”Kan det ikke opildne folk til at udøve mere vold?” spøger juryen. Det mener gruppen ikke. ”Nej, vi har researchet, og studier viser, at de fleste får udløb for deres aggressioner gennem computerspil.”

Den tredje gruppe har lavet en nyhedsudsendelse. ”Her sker der ingenting, alle har travlt med at dygtiggøre sig”, meddeler en reporter på et universitet i Tyskland, mens en reporter på et jordansk universitet med tumult i baggrunden har svært ved at komme til orde.

Gruppen foreslår at nedsætte en national komite af studerende til at lægge pres på universitetsbestyrelserne om at tage affære og ikke give særbehandling til unge med tilhørsforhold til magtfulde klaner.

”Universitets rygte her er dårligt. Klansystemet i vores samfund er skidt, og vi er nødt til at implementere loven ligeligt for alle”, lyder budskabet.

Og vinderen er…

Juryen vurderer, at gruppe ét leverede den bedste præsentation og eksempel på samarbejde. Men prisen for den bedste idé går til gruppe nummer to og deres ”gamelabs”. Gruppe tre får anerkendelse for deres seriøse løsning, som juryen dog ikke ser særligt innovativt. De får alle diplomer og en masse merchandise.

”Det var en fantastisk oplevelse, og jeg har fået nye venner ”, siger 20årige Aya Ragheb Adeeb Altaher, som studerer Business Information System på Jordans Universitet, og hvis drøm er at læse en master i Europa.

DJUCO - Danish Jordanian University Cooperation logoLær mere om DJUCO på deres hjemmeside og følg arbejdet på projektets Facebook side

”Det giver dig inspiration. Mærsk involvering og den virkelige feedback tilførte en unik værdi til projektet”, siger IT-studerende Abedalhadi Khalil Sowan fra Al al-Bayt University i Amman.

Tarek Liddawi er imponeret over gruppernes præsentationsfærdigheder.

”Jeg var overrasket over, hvor mange, der under træningen var skeptiske. Men de viste nu, at de var i stand til at komme fra en problemorienteret til en problemløsende tankegang”.

De danske DJUCO folk er også tilfredse. ”Det var en fornøjelse at se”, siger Kristian Holm. ”Det kan godt være, at ideerne ikke bliver omsat, men nu har de prøvet at arbejde med innovation og nytænkning, og jeg er imponeret over, hvor hurtige de har været til at tage ideerne til sig”.

”De holdte sig ikke tilbage, men kastede sig bare ud i det. Nogle gange måtte vi spise selv, fordi de ikke kunne løsrive sig,” siger Johanne Raadal Skov, som er praktikant hos DJUCO i Amman. ”Jeg får lov til at bruge min uddannelse her, så jeg står ligesom de studerende, at de skal lære at bruge deres evner i ny praksis. Vi mangler også tit det led derhjemme mellem studieliv og erhvervsliv”.

Se billeder fra Innovations Campen her.

 

Bagom projektet med Peter Seeberg

peter_seeberg

Det var Mellemøstforsker Peter Seeberg, som i efteråret 2008 søgte udenrigsministeriet om midler til at igangsætte et projekt om akademisk samarbejde i Jordan, der var udpeget som et af de lande, hvor DAI ville støtte dialog- og reformaktiviteter. Siden har DJUCO arbejdet på forskellig vis på at styrke dialogen, forståelsen og samarbejdet mellem Danmark og Jordan og bygge bro mellem de to pædagogiske kulturer; primært gennem et fælles dansk jordansk uddannelsesforløb.  Kontoret i Amman er vært for møder, studiekredse aftener, workshops, debatter etablerer fora for udveksling af faglige ideer og erfaringer og at forbedre videnssamfund på begge sider.

Hvad  fik dig til at igangsætte dette samarbejde?

Oprindeligt opstod samarbejdet ud fra en idé om, at det ville være nyttigt og givende for Center for Mellemøststudier at etablere et mere permanent samarbejde med universiteter i Mellemøsten. Ambitionen faldt naturlig sammen med Det Arabiske Initiativs (DAI) intentioner om gennem dialog med aktører i Mellemøsten at bidrage til reformprocesser, og at det så blev Jordan hang bl.a. sammen med en personlig interesse i den del af Mellemøsten. Det var ud fra en forestilling om, at universiteter ofte spiller en vigtig rolle i politiske processer og at et samarbejde med kolleger og ikke mindst studerende på jordanske universiteter kunne skabe ny, kritisk diskussion i et konservativt universitetsmiljø – og i Jordan i bredere forstand.

Hvad ser du som den største succes af samarbejdet for Danmark og for Jordan?

Samarbejdet har netop fejret sit femte år og i den periode er der på godt og ondt foregået utrolige forandringer i Mellemøsten – ikke mindst i landene omkring Jordan. Vores samarbejdspartnere har været meget optaget af forandringerne og har taget aktivt del i processerne. Også i Jordan er der blevet stillet krav om reformer og det er min opfattelse, at vores projekt har skabt nye, væsentlige fora for dialog og kritisk diskussion.

Den største succes af samarbejdet har for mig at se været at bidrage til processer, hvor de jordanske studerende er blevet mere aktive, selvbevidste og kritiske. Desuden har projektets forsknings- og konferencesamarbejde pustet nyt liv i en stillestående arabisk universitetsverden, bidraget til at fremme kvinders uddannelsesmuligheder, som var en af idéerne med DAI og øget den akademiske dialog mellem Danmark og Jordan, Europa og Mellemøsten.