Mens Egypten venter på valgresultatet

Frem til valgresultatet blev offentliggjort søndag eftermiddag, var stemningen spændt, og alle frygtede det værste.

På billederne fra Tahrir kunne man se, at de store TV-kanaler ikke havde reportere på selve pladsen, men i god afstand. lle frygtede, hvad der ville ske, hvis rygterne talte sandt om, at militærrådet ville indsætte Mubaraks sidste premierminister Ahmed Shafiq som præsident. Helle Schøler Kjær har skrevet denne rapport fra Kairo tre dage før valgresultatets offentliggørelse.

Torsdag den 21. juni: Nyheden i den statslige avis Al Ahram her til morgen er et anonymt interview med en militær kilde. Han siger, at det militære råd SCAF ikke vil overlade magten til det muslimske broderskab. Om det betyder, at den pensionerede general Ahmed Shafiq udpeges til vinder af præsidentvalget, eller om det er et forsøg på at forklare, hvorfor SCAF allerede på forhånd har taget magten fra den kommende præsident, vides ikke.

Udtalelserne er meget specifikke:
”Militærrådet er besluttet på ikke at overlade magten til det muslimske broderskab”, siger kilden. ”Det vil ikke overgive magten, før forfatningsprocessen er gennemført, og scenen er sat for en balanceret politisk proces”.

Se mere her: Al Ahram interview med anonym militær kilde

Valgresultatet skulle komme i dag, men kilder i valgkommissionen siger, det først kommer lørdag eller søndag.
Den anonyme militære kilde siger også til Al Ahram, at det muslimske broderskab nu har valgt konfrontationens vej, fordi broderskabet ikke respekterer opløsningen af parlamentet tidligere på måneden og også anfægter militærets beslutning om at sætte sig på forfatningsprocessen.

Det muslimske broderskab og revolutionære og liberale kræfter mener på deres side, at det er militæret, der er konfrontatorisk, når det opløser parlamentet og tager hele magten, også over den endnu ikke udpegede præsident.

Det anonyme militære interview tjener til at forberede den egyptiske befolkning på konfrontation. Det ses også på landjorden. Militære køretøjer er kørt i stilling for at beskytte bl.a. Suez-kanalen, vejen mellem Kairo og Alexandria, ministerier og andre af statens bygninger. Siden opløsning af parlamentet har militæret posteret soldater rundt om bygningen for at forhindre, at de nu tidligere parlamentsmedlemmer kom ind.

Egypterne har forstået beskeden. Allerede i går begyndte folk at købe ind til en længere konfrontation: Mad og benzin står først på listen. Trafikken bliver et helvede, især i midten af Kairo, hvor Tahrir-pladsen ligger, med tilstødende omfartsveje, som bliver fyldt op af militære køretøjer. Der skal planlægges for at komme på arbejde eller få andet gjort, hvis man da ikke deltager i demonstrationerne. Det gør som bekendt de færreste egyptere.

Lige nu fylder det muslimske broderskab det meste af Tahrir-pladsen sammen med salafisterne og deres leder Abu Ismael, der tordnede mod SCAF og ’militærkuppet’. Også revolutionære kræfter, bl.a. 6. april bevægelsen, er at finde i protesterne mod militæret.

Vi har altid Tahrir

I en af de mange opinionsundersøgelser, Dansk Egyptisk Dialog Institut (DEDI) og den egyptiske tænketank Al Ahram Centre for Political and Strategical Studies (ACPSS) har gennemført ved valgene i Egypten det sidste halve år siger de adspurgte, at af en række nævnte grupper så har den egyptiske befolkning størst mulighed for at påvirke politiske forhold.

Tahrir-pladsen, Egyten
Tahrir-pladsen, Egyten

Militæret indgår dog ikke i listen. Alligevel kan det være med til at forklare, hvorfor mange egyptere i slutningen af en samtale om de kaotiske politiske forhold til sidst trækker på skuldrene og siger ”Vi har altid Tahrir”. Altså: hvis det hele går ad helvede til, kan vi altid fylde Tahrir-pladsen med millioner af mennesker, og så kan beslutningerne påvirkes.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det stadigvæk er sådan, eller om militærrådet – SCAF -har lært af de sidste 17 måneder, siden 25. januar revolutionen brød ud, og Mubark faldt kun 11 dage efter.
Af de undersøgelser, DEDI og ACPSS har lavet fremgår det også, at et overvældende flertal af befolkningen har tillid til militæret.

I august sidste år sagde 90 procent, at SCAF gjorde det godt eller rigtig godt. I juni i år før præsidentvalget sagde 70 procent det samme. Tallene er for nedadgående, men der er stadig stor tillid til militæret i Egypten. Så måske skal man til ”Vi har altid Tahrir” tilføje, at ”Vi har altid militæret”.

Og man skal ikke tage fejl. Militærrådets indgriben over for det muslimske broderskab er velkomment blandt mange liberale egyptere, både blandt kristne og muslimer, med og uden tørklæde. Det store flertal ønsker ikke at blande politik og religion, og rigtig mange frygter for kvinders rettigheder, hvis broderskabet får for meget magt. Det er ikke kun en teoretisk frygt.

For mange er den helt personlig, også for deres døtre. Derfor kunne man også se, at da det endelige valg mellem islamisten Mursi og generalen Shafiq skulle tages, så valgte mange liberale og revolutionære generalen.

Kairo er fuld af rygter

Mange vil også vide, at der foregår intense forhandlinger bag lukkede døre mellem Det Muslimske Broderskab og militærrådet. Måske er dagens anonyme interview blot en brik i det, ligesom Broderskabets mobilisering på Tahrir. At de vil stå stærkest muligt i forhandlingen om, hvad Broderskabets kandidat, Muhammed Mursi, skal finde sig i, hvis militæret tillader, at han bliver valgt.

En ting er sikker: Kommentatorer, politikere, journalister og egypterne kan ikke forudse, hvordan resultatet bliver af præsidentvalget. Selvom de fleste undersøgelser tyder på, at Mursi har vundet med 51-52 procent, så siger Shafiq, at han har vundet med 52 procent – og alle ved, at det i sidste ende er militæret, der bestemmer, hvilke tal, der er de rigtige. Og det er svært at lave faktatjek i Egypten.