PoeticCorriDoors: en litterær korridor mellem Damaskus og København

Golan Haji i færd med at producere håndlavede bøger med fælles tekster

Projektet, der er støttet af DEMENA puljen og CKU, er skudt i gang med oplæsninger og workshops.

De syriske forfattere, der deltager i projektet, er Hanadi Zarka, Golan Haji og Dima Wannous, og de danske forfattere Caroline Albertine Minor, Josefine Klougart og Kristina Stoltz.

Hanadi og Golan gæstede København for at deltage i en række oplæsninger og workshops i slutningen af oktober og begyndelsen af november 2011 med de danske forfattere og to musikere.

Projektet blev skudt i gang med en åbningsreception på LitteraturHaus fredag d. 28. oktober, hvor mere end 100 gæster trådte indenfor i et pulserende rum af metaforer og billeder, skabt af det litterære og personlige møde mellem de syriske og danske forfattere. Her blev de små værker, som forfatterne forinden havde skrevet, præsenteret og læst op.

I tiden efter receptionen arbejdede de danske og syriske forfattere sammen parvis og derigennem opstod en ny fælles tekst forfattet gennem mødet, samtalen og byen. Forfatterne arbejdede også sammen med to danske musikere, Frithjoff Toksvig og Mads Wæhrens, som satte musik til ord og tekst.

Den sidste dag i forløbet mundede ud i en workshop hvor forfatternes nye værker, i samarbejde med to kunstnere og illustratorer, blev(hånd)produceret i små limited edition serier prydet af smukke tryk og arabisk kalligrafi.

Teksterne blev fremført ved afslutningsreceptionen akkompagneret af de musikværker, som også havde taget form i den forgangne uge.

Mere end litterær udveksling

Der er ikke tvivl om, at projektet har udviklet sig til at være mere end blot en litterær korridor for de deltagende forfattere.

Om indtrykket af Danmark og mødet med de danske forfattere, siger Golan Haji:
”Før jeg kom til hertil, vidste jeg, at Danmark var en del af Nordeuropa, og jeg forbandt blandt andet Danmark med karikaturtegningerne og ambassadeafbrændinger.

Jeg har læst H.C. Andersen, Inger Christensen og Søren Kierkegaard, så jeg kendte også til den litterære tradition. Men jeg glædede mig til at komme herop og opleve dagligdagen og møde nogle samtidige digtere og forfattere.

Kristina og jeg arbejdede på en fælles tekst. Vi mødtes en dag her på Harboe Bar på Nørrebro, og gik en tur ned til søerne, mens vi snakkede, og derefter gik vi hver til sit og skrev.

Jeg er ikke vant til at skrive sammen med andre digtere på den måde.

Jeg foreslog et billede, et tema, som vi så arbejdede med separat, men de to tekster der kom ud af det, er parallelle, de er relaterede til hinanden. Det er sådanne relationer, der skaber venskaber.

Ikke diplomatiske, storpolitiske møder, men denne her slags processer. Det har skabt et intimt venskab i mellem os, har knyttet bånd. Dette er en anden meget mere direkte vej at skabe dialog og forståelse.”

Kristina Stoltz udtaler i forlængelse af søndagens afslutningsreception: ”Jeg har deltaget i flere forskellige litterære arrangementer med arabisk litteratur i centrum, både i og udenfor Mellemøsten, men jeg har aldrig rigtig mødt den unge moderne litteratur.

Forfatter Caroline Albertine Minor læser op under et af arrangementerne.
Forfatter Caroline Albertine Minor læser op under et af arrangementerne.

Det er næsten altid den mere klassiske og traditionelle litterære tradition der er definerende. Det her projekt har budt på et sådant møde, og det er uden tvivl mødet med Golan og Hanadi, og deres indgang til den nutidige litterære scene i Syrien som har været den største oplevelse for mig. ”

Begivenhederne i Syrien påtrængende

Om arbejdsprocessen med Golan fortæller hun: ”Han havde en titel i hovedet, som vi arbejdede ud fra. Det der sker i Syrien, er så påtrængende og så voldsomt, så det ville jeg gerne gå ind i, men på min måde.

Vi gik hver til sit og skrev to tekster, hvorefter vi mødtes om aftenen og læste dem op, og akkompagneret af Fritjofs musik, blev de to tekster sat sammen til et lyd & lyrik værk. Litteraturen er ligesom et andet rum, et rum som fortæller meget mere, billedsproget kan åbne andre rum op, litteraturen kan ligesom skabe en bro, hvor man kan berøre de her ting.”

Josefine Klougarts refleksioner over projektet viser også, at mødet har haft betydning på et personligt og kunstnerisk plan: ”Det er for mig at se et projekt, der bygger på to ting.

For det første en altoverskyggende begejstring over og kærlighed til litteraturen. Og for det andet en vilje til at sætte sig selv på spil, idet man insisterer på, at den begejstring og den kærlighed skal have lov til at udfolde sig. Det at investere sig selv og sætte sig selv på spil kan forstås på mange måder.

Jeg ser det altid som et væsenstræk ved god litteratur. At der er foretaget en investering, en ofring af noget.

Det slog mig, i mødet med de Syriske forfattere, at der er andre, og mere konkrete ofre, forfattere i andre dele af verden hver dag må gøre.

De syriske forfattere rejser hjem til en virkelighed, hvor livets uforudsigelighed virkelig er mere radikal end her i Danmark. Dét at disse forfattere stod der, lyslevende og med deres stemmer og kroppe og skrift insisterede på litteraturens vigtighed, var slet og ret rørende. Det sætter ens arbejde med sproget i perspektiv.”

Aldrig skrevet sammen med andre før

Om selve skriveprocessen udtaler Hanadi: ”Det var svært at skulle skrive en tekst sammen med andre forfattere.

Det er første gang, jeg har skrevet noget sammen med en anden, så det var en helt ny oplevelse.

Jeg havde faktisk ikke troet, at jeg kunne det. Og at læse lyrik sammen med musikere, og høre mine tekster blive sunget af en anden. Jeg forstod ikke ordene, når han sang, men jeg kunne føle dem alligevel. Vi kom alle sammen meget tæt på hinanden i processen.”

Caroline fortæller levende om mødet med både forfatteren og mennesket Hanadi igennem deres samarbejde: ”Idéen var, at vi skulle tage udgangspunkt i byvandringer, men jeg har egentlig aldrig skrevet om byen før, og jeg er ikke sådan en, der normalt går på byvandringer.

Det endte med at jeg tog Hanadi med til nogle af mine favoritsteder i byen, og vi endte på en cafe på Vesterbro lige ved Enghave Plads, hvor vi drak vin, spiste nødder og snakkede om løst og fast.

Så den tekst der kom ud af vores samarbejde, handlede om hende, ikke om København, den ærefrygt hun indgyder, samtidig med at hun er meget sårbar… og min egen manglende viden.

Jeg tænkte inden ”Jamen, jeg ved jo ikke engang om hun drikker vin”, men så tænkte jeg, nåh ja, jeg må jo bare spørge hende… Så teksten handler om at se hende gå rundt, hvordan hun oplever byen, hendes tro på poesien, på sprog som forløsende, en tilgang til sproget som måske herhjemme anses som noget lidt ”gammeldags”, hvor sprog mere forstås som erkendelse.”

Ifølge Caroline var det fællespunkterne der trådte frem i deres samtale, der omhandlede litteratur, kærlighedssorger, byen og mange andre ting.

For Golan ligger projektets vigtighed i det familiære, det humane, det alment menneskelige, det dagligdagsagtige og uformelle.

Mødet med København har desuden givet ham ny kunstnerisk inspiration: ”Stemningen i København har givet mig mange nye billeder, den dæmpede belysning, de tomme åbne gader, det, at der er altaner, men at der ikke er nogen mennesker på dem, parkerne. Det er som en anden sfære, og det har inspireret mig til at skrive, at se byen igennem den fremmedes øjne, folks udtryk, lyden af sproget.”

Hanadi fortæller, at hun egentlig ikke vidste så meget om Danmark inden afrejse, men jeg hun havde forventet at folk var koldere og mere formelle: ”Der er noget i folks personlighed her, de er meget varme.

Jeg føler sympati, her er menneskelighed, åbenhed overfor fremmede, varme. Og folk sætter litteratur højt!”

Glade for responsen

Projektets arrangører, Simon Kristensen og Ida Rued Jørgensen, der driver forlaget Korridor, er taknemmelige og glade for den positive respons projektet er blevet mødt med fra deltagere og publikum, og for det engagement der har båret det frem.

”Forfatterne, både de syriske og danske, har skrevet nogle virkelig gode og spændende tekster, som på fornem vis åbner døre ind til to forskellige litterære scener. De har lagt både tid, seriøsitet og stort engagement i projektet – også i det kreative, intense og ikke mindst eksperimentelle samarbejde med ord på tværs i de dage projektet er løbet af stabelen i København – og det har været fuldstændig afgørende for projektets succes”, udtaler Simon.

”Vi har gjort os mange tanker om, hvordan vi kunne skabe nogle gode rammer for samarbejdet mellem de danske og syriske forfattere.

Vi havde et ønske om at skabe et rum for litterær udveksling og inspiration – for en kreativ proces med ord og billeder, men også for et personligt møde mellem yngre forfattere. Og det har virkelig været fint.

Der er kommet nogle rå og fantastiske tekster ud af det, og det har været tydeligt at forfatterne har nærmet sig, og inspireret hinanden i processen”, fortæller Ida.

Forfatterne mødes igen til en undergrundskunstfestival i Beirut til februar, som CKU står for sammen med en lokal partner. Projektet afsluttes i Damaskus til foråret, hvis den politiske situation tillader det, hvor værkerne skal udgives på arabisk og præsenteres for et mellemøstligt publikum.

Af Cecilie Barner Mathiasen, Mellemfolkeligt Samvirke