Reporting … a Revolution

”Reporting…a Revolution” var titlen på en dokumentarfilm, der blev vist for 250 mennesker i Grand Teatret i København.

Filmen følger seks fotojournalister fra den uafhængige avis Al Masry Al Youm i Egypten.
Helle Schøler Kjær har i Kairo talt med en af fotojournalisterne, Mustafa Bahgat.

Det var en tilfældighed, at Mustafa Bahgat blev fotojournalist. Han var egentlig ansat til at passe hjemmesiden på avisen Al Masry Al Youm.

”Men så i foråret 2010 var der nogle arbejdere, der strejkede og demonstrerede foran parlamentet. Der var ikke nogen af journalisterne, der ville dække det, – og så fik jeg et lynkursus på ti minutter og tog af sted,” fortæller Mustafa.

Det var 20-30 arbejdere fra en lokal tekstilfabrik, der protesterede mod privatisering af deres arbejdsplads. I 2010 regerede Mubarak endnu, og strejker og protester var forbudt, så der var noget på spil. Som så ofte før spredte strejkerne sig hurtigt til andre dele af landet.

De var med til at lægge grunden for det oprør, som nu i Egypten omtales som ’25-januar revolutionen’.

For Mustafa Baghat blev dækningen af strejken starten på hans liv som fotojournalist. Da de unge egyptere gik på gaden den 25. januar 2011, var han med de næste 18 dramatiske dage, indtil Hosni Mubarak gik af. Det er dokumenteret i filmen ”Reporting…a Revolution”, som Al Masry Al Youm står bag. Med klip fra revolutionen og interview med fotojournalisterne fortæller filmen om grænsen mellem at være journalist og aktivist.

Mustafa selv slukkede kameraet for at hjælpe en såret mand, fortæller han i filmen. En anden gang så han pludselig sig selv midt i en kamp mod militæret. Han fortæller, at han måtte tage et kraftigt tag i sig selv for at huske, at han var der for at dokumentere begivenhederne og ikke for at være en del af kampen.

”Jeg tror ikke på, at man kan være neutral,” siger Mustafa Baghat, da jeg møder ham en uge efter i Kairo. ”Men man kan være objektiv. Man må sige til sig selv: Det er dit arbejde. Du har selv valgt det. Du skal ikke lade dine følelser løbe af med dig. Gør dit arbejde – og løb!”

Mustafa griner. Det hører med, – at løbe for livet.
”Metoden er jo at vise, hvad militæret gør, i stedet for at vi fortæller det. Så kan folk selv tage stilling.”

Under pres

Kun én gang har Mustafa følt sig presset til ikke vise nogle af de billeder, han optog under revolutionen, fortæller han mig. Der var flere gange sammenstød mellem militær og demonstranter på Mahmoud Mohammed gaden, der er en sidegade til Tahrir pladsen. Også denne dag.

”Det var en officer på stedet, som jeg kender. Han skød en kugle i hovedet på en af demonstranterne. Jeg filmede det hele, men så kom officeren hen til mig og sagde, at jeg skulle fortæller objektivt. Jeg sagde til ham, at jeg så en mand dø foran øjnene på mig.

Officeren ringede til mig bagefter og sagde, at jeg ikke skulle fortælle løgne. Han ledte også efter mig på arbejde. Jeg ville have offentliggjort det, men min arbejdsgiver sagde, at det ville være for farligt. Så det blev aldrig bragt.”

Under de første 18 dage tog Mustafa til Suez, hvor der var kampe mellem den lokale befolkning og militæret. På billederne i filmen ligner det en krigszone med brand og røg og mennesker, der kaster med sten, bliver skudt på – og gemmer sig. Mustafa tog også billeder af afbrændingen af den lokale politistation.

”Det er hårdt i Suez. Der er så mange ressourcer; olien og kanalen giver mange penge. Men folk, der er født i Suez kan ikke få arbejde der. Guvernøren har fået sit job, fordi han var bodyguard for Mubarak og har reddet hans liv. Han er så korrupt – og ansætter sine venner, der henter folk i Kuwait, Kina og Kairo. Alle sammen uden for Suez, og folk er så fattige. Politiet er også værre i Suez, fordi der ikke er nogen medier, der holder øje med, hvad der foregår. Den første dag, jeg var der, var der tre, der blev slået ihjel,” fortæller Mustafa.

At det er farligt at være fotojournalist er der ingen tvivl om, men det er vigtigt, siger Mustafa Baghat.

”Man skal vise, hvad der sker i dette øjeblik, og hvordan kampene rent faktisk foregår. Hvis man bare står på afstand og ser en bevæbnet politimand, ved man ikke, hvad der er sket. Man skal se ham skyde, for at man kan forstå det. ”

Mustafa Baghat arbejder i dag som fotojournalist på ONtv, som er en national tv-station i Egypten, som er privatejet , sekulær og liberal. Samtidig studerer han sociologi på Åbent Universitet. For at lære sin befolkning – den egyptiske – at kende helt til bunds, siger han.

Filmen ”Reporting…a Revolution” bliver vist på filmfestivaler verden over i 2012. Det er producenternes håb, at den derefter vil blive vist i tv, blandt andet i Danmark.

Med filmen fulgte også en fotoudstilling, der blev vist på Carlsberg Bryghus i forbindelse med Copenhagen Photo Festival. Udstillingen blev set af mere end 1000 mennesker. Det er Dansk Egyptisk Dialog Institut i Kairo, der i samarbejde med den egyptiske ambassade i København bragte filmen og udstillingen til Danmark.