Send flere dansk-arabere til Mellemøsten

Det vil gøre en kæmpe forskel for arabere i Danmark at blive mere involveret i projekter i Mellemøsten. Det mener den dansk-egyptiske rapper ZAKI, der lige er vendt hjem efter en hæsblæsende halvanden måned som hip-hop lærer i Palæstina.

”Har du nogensinde set en araber i Danmark have langt hår og høre heavy metal? Nej vel. Herhjemme går de fleste unge arabere i den samme slags tøj og hører den samme type musik. Men i Palæstina findes de – vi mødte både gøglere, folk der hørte heavy, balletdansere og folk, der skrev digte.”

Med en morgensmøg i hånden sidder den dansk-egyptiske rapper Zaki og skutter sig i støvregnen på en bænk uden for stamcafeen på Frederiksberg. Han kommer lige fra pladestudiet, hvor han er i gang med at indspille musik til en ballet på Det Kongelige Teater. I september udkommer hans andet album, og kalenderen er allerede spækket med koncerter.

Succesen i andedammen er hjemme – men alligevel valgte Zaki i sommer at hive halvanden måned ud af kalenderen for at tage af sted til Palæstina. ”Jeg har altid haft lyst til at se Palæstina. Når man er araber, fylder Palæstina en stor del af ens bevidsthed, så jeg ville gerne se landet med egne øjne,” siger han.

Zaki tog af sted som en del af et stort hip-hop projekt, der støttes af Center for Kultur og Udvikling under kulturprogrammet for Palæstina. Formålet med projektet var at give unge fra Palæstinas flygtningelejre chancen for at prøve kræfter med rap, breakdance, hip hop og spoken word.

”Altså, det var helt klart fra starten, at vi ikke skulle ned og lave hip-hop om damer og fede biler – men om de ting, der optager de unge palæstinensere i deres hverdag. Vi ville give de unge et outlet – et sted, hvor de kunne komme af med de ting, de ikke får talt om ved middagsbordet,” fortæller Zaki.

Nægter at blive ofre

I Palæstina mødte Zaki flere unge palæstinensere, der havde haft voldsomme oplevelser inde på livet. En af de unge rappere havde som 14-årig førstehjælper stået med et afhugget hoved i hænderne, mens en anden havde set sin bror blive skudt.

For at få hip-hoppen på gled, gav Zaki gav sine elever et stikord fra deres hverdag at rappe ud fra – fx checkpoints, og det viste sig at være en god strategi.”Det væltede det bare ud af dem – nogle af dem skrev 3 sider på ti minutter.

De unge har så meget vrede i sig – men jeg synes samtidig, de er gode til at få et liv ud af det. Der er jo også en modstand i at nægte at lægge sig ned og blive ofre, men at holde fast i åndslivet,” siger Zaki.

Vigtigt at vide at der er flere typer af arabere

Zaki er født og opvokset i Danmark og har rejst i Mellemøsten talrige gange, mest i Egypten. I Palæstina blev han modtaget med åbne arme. ”Man følte sig totalt velkommen. Hver dag, jeg kom hen i flygtningelejren råbte folk ’Zico Zico’ – et kælenavn, de gav mig. Det gør en stor forskel, at man kan tale sproget.

Og jeg tror helt klart, at jeg på nogle områder bedre kan forstå, hvordan de tænker, fordi jeg selv er halvt araber,” siger han.

Med som lærere på hip hop projektet var også to unge danskere fra Palæstina, der aldrig tidligere havde sat deres ben i deres fædreland. ”Det var helt tydeligt, at det gav dem en bedre selvforståelse at se det land, som de kommer fra.

I Danmark er der rigtig mange palæstinensere, der går rundt med et kort over Palæstina i en halskæde, uden at vide noget som helst om deres land.

Men hvis man ikke kender sit land eller sin egen historie, hvordan skal man så få folk til at føle sympati for sin kamp eller for, at ens familie er kommet til Danmark som flygtninge?”

Brug for nye forbilleder

Zaki mener, at der ligger et kæmpe potentiale i at rette strømpilen i Det Arabiske Initiativ mod dansk-araberne herhjemme. ”Jeg har ikke talt om andet, siden jeg kom hjem,” siger han med engageret stemme, mens kaffen foran ham bliver kold.

”For jeg tror seriøst, at det vil gøre en rigtig stor forskel at sende flere danskere med arabisk baggrund af sted på projekter i Mellemøsten. Alle de unge 14-15-årige, der går og laver ballade herhjemme, bare send dem af sted på ’genopdragelse’.

Folk tror, man bliver mere fundamentalistisk af at blive sendt af sted – men jeg tror, det kan give en større forståelse af, hvem man er og hvor man kommer fra,” siger han.

Zaki tager endnu en cigaret frem fra inderlommen, hilser på en sangerinde, der defilerer forbi cafeen og fortsætter: ”Jeg tror, at alle mennesker har brug for at føle sig stolte over, hvem de er. Men så snart man er en minoritet, kommer tvivlen.

På turen kunne vi se, at palæstinenserne i Israel har præcis de samme problemer, som araberne har i Danmark. De er totalt i identitetskrise, de ved ikke hvem de selv er,” siger han.

Med det ene ben i den arabiske kultur og det andet i den danske har Zaki selv oplevet at føle sig splittet. ”Jeg har lavet meget ballade og jeg har haft den splittelse rigtig meget, men jeg har den mindre og mindre – for jeg er glad og stolt og tilfreds med det, jeg gør. Hvis man hviler i sig selv, så kan man være hvor som helst i verden,” siger han.

Han mener, at dansk-araberne vil kunne finde nye forbilleder og dermed nyt gå-på-mod i mødet med unge fra Mellemøsten. ”I Palæstina har folk en større frihed til at være dem, de er – fordi lige meget hvad, så er de palæstinensere.

I Danmark er man ikke ’en normal araber’, hvis man vil danse ballet eller jonglere. Men dernede er der ingen der betvivler, at du er palæstinenser, bare fordi du jonglerer. Hvis du gjorde det i Danmark ville de andre i gruppen tænke – hvad sker der for ham dér, han er da for mærkelig, mand.

Så jeg tror det ville være fedt for araberne herhjemme at se, at der findes alle mulige typer af arabere.”