Stort udbytte og mange overvejelser

Danske KFUM-spejdere på besøg hos Tunesiske spejdere.

Men det koster nogle diskussioner både med partnerne og internt i den danske organisation.

De danske erfaringer med samarbejder med religiøse organisationer i Mellemøsten deler sig groft sagt i to grupper. Den ene er samarbejder omkring en bestemt aktivitet, der ikke i sig selv har noget med religion at gøre. Her har den danske samarbejdspartner som regel ikke et kirkeligt eller religiøst udgangspunkt.

For andre er netop den religiøse tilknytning grunden til samarbejdet. Det gælder især de forskellige former for dialogprojekter, som kirkelige organisationer har været involveret i.

Danmission har siden 2002 fået støtte fra Danida til et forum for interkulturel dialog, og det blev sidste år fulgt op af en bevilling fra Frihedspuljen. Organisationen arbejder altid gennem lokale, kristne partnere, men hele ideen er at selve aktiviteterne samler både kristne og muslimer, ofte med deltagelse af lokale muslimske organisationer.

”Nogen gange går det ud på netop ikke at tale om religion,” siger fagkonsulent Carsten Brinkmeyer, og fremhæver deres lokale samarbejdspartner, den koptiske organisation, CEOSS, fordi den har den forståelse for konteksten, som gør, at de ved, hvornår man skal bringe religion ind, og hvornår man skal lade være.

Og mens regulære dialogmøder er en del af nogle af projekterne, så har andre handlet om blandt andet ”medborgerskabsuddannelse” af børn og unge, lokale miljøprojekter og fattigdomsbekæmpelse. Flere af dem i mindre byer og samfund, langt væk fra hovedstæderne.

Diskuterede igennem på forhånd

Hos KFUM-spejderne gik man også direkte efter et arabisk – og dermed muslimsk – land, da man i 2007 skulle vælge nyt samarbejdsland til sit internationale arbejde. Her er formålet med selve projektet at børn og unge mødes, og flere grupper har været på besøg hos spejdergrupper i Tunesien.

Flere arabiske lande blev overvejet, men når valget faldt på Tunesien, så skyldes det blandt andet, at de var både åbne og velforberedte i forhold til potentielle konflikter og praktiske problemer.

”Tuneserne havde sendt den rigtige mand. Han havde stor strategisk indsigt”, siger Steven Mountfield, der formand for det dansk-tunesiske udvalg. ”Det var spørgsmål som, hvordan gør man med drenge og piger? Hvad laver vi til spejder? Hvornår ligger ferierne? Vi fik også snakket religion”.

For eksempel har tuneserne praktiseret deres religion mindre i spejderregi end KFUM, der har en ret tæt tilknytning til Folkekirken.

Og så peger han på, at der også var masser af fælles værdigrundlag, i kraft af verdensspejderbevægelsen WOSM.

”Vi har aftalt spilleregler. Vi vil ikke pludselig sidde i en ceremoni som har religiøs betydning,” siger han, og nævner en episode, hvor de danske spejdere var gået i en kirke i Tunesien. En gruppe tunesere var med og fik en rundvisning, og et par stykker ville egentligt godt blive og se gudstjenesten også. Men dér hev deres leder dem ud.

”Det var ikke klappet af med forældrene, og det var godt han gjorde det. Det er et af de punkter hvor en lille gnist kan tænde et stort bål”, siger Steven Mountfield.

På den danske side valgte man på sidste landslejr at indrette en moske, så tuneserne og andre gæster havde et sted at bede. Samtidig gav det anledning til at få talt religion – og så til nogle løftede øjenbryn i det danske bagland.

”Der var nogen fra dansk side, der synes det var underligt. Men få”, siger han. ”Vi har kommunikeret meget klart internt, at vi netop ikke sælger ud af arvesølvet. Vi har selv styr på vores egen tro, så vi tør godt”.

Oplagt samarbejdspartner

Mens der altså er flere eksempler på danske organisationer med kirkelig tilknytning, der samarbejder med muslimske eller kristne organisationer i den arabiske verden, så er mange ikke kirkelige organisationer gået uden om religiøst baserede samarbejdspartnere.

Men i mange lande er der meget aktive sociale organisationer med et religiøst grundlag, og omvæltningerne bragt dem ud af deres marginalisering. Det har sat gang i overvejelserne – f.eks. hos Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), der åbner et kontor i Tunesien i begyndelsen af det nye år.

En af deres oplagte samarbejdspartnere er organisationen AISPP. Den har i årevis arbejdet med støtte til politiske fanger og har stærke bånd til Ennahda, det islamistiske parti i Tunesien. Partiets medlemmer udgjorde hovedparten af de politiske fanger under den tidligere præsident Ben Alis regime.

”Vi vil inddrage så mange organisationer som muligt i en koalition mod tortur,” siger programkoordinator Lamia-Louise Chehabi.

Arbejdet i landet er stadig under forberedelse, og der vil ikke endeligt blive valgt samarbejdspartnere før hun er på plads. Første skridt bliver at samle de forskellige organisationer i nogle diskussioner og fora. Hun forudser, der kan være ting, der skal tackles, herunder lokale modsætningsforhold.

”Vi har fornemmet, at der var nogle spændinger mellem de religiøse og de sekulære organisationer,” siger hun om stemningen på seminarer hun har deltaget i tidligere på året.

Måtte trække grænsen

Med friske valgsejre i både Egypten og Tunesien, så er debatten om, hvordan man skal forholde sig til de islamistisk inspirerede partier, blusset op, men den er ikke ny.

Både Institut for Flerpartisamarbejde og Dansk Ungdoms Fællesråd har inddraget religiøst baserede partier i deres arbejde i Egypten og Libanon – og begge projekter har også måttet trække en grænse ved, hvem de ikke ville have med.

DUF’s projekt er et netværk med deltagelse af politiske ungdomspartier fra især Danmark og Libanon, der har kørt siden 2006. I Libanon er det lykkedes med inspiration i DUF’s tværpolitiske tilgang at samle en meget bred vifte af partiernes ungdomsafdelinger, og det er et helt nyt fænomen i libanesisk politik.

”Moderpartierne har haft for svært ved at sidde sammen. Det er fuldstændig unikt at de unge gør det,” siger international konsulent i DUF, Birgitte Søgaard Lauta, der var med til at løbe projektet i gang.

I Libanon er de fleste partier baseret på landets mange religiøse grupperinger, og flere af dem har også i en eller anden grad et religiøst baseret politisk program. I kredsen er der for eksempel både et parti, der er inspireret af Det Muslimske Broderskab i Egypten og Amal-bevægelsen, der har et shia-muslimsk grundlag.

Til gengæld har døren været lukket for Hizbollahs ungdomsbevægelse. Her gik grænsen for nogle af de deltagende danske ungdomspartier, og det udløste mange diskussioner i startfasen.

”Det har været en meget grundig proces,” siger Birgitte Søgaard Lauta.

De forskellige libanesiske grupper ville faktisk gerne have haft den Hizbollah-tilknyttede organisation med. De har været meget glade for projektet, og har fremhævet det unikke i bredden, men de har også været pragmatiske og forstået præmissen, og dermed grænsen, mener Birgitte Søgaard Lauta.

”Problemet opstod fordi organisationen Hizbollah blev associeret med en terrorliste” ” siger hun. I Hizbollahs tilfælde, så står bevægelsen faktisk ikke på EU’s terrorliste, men den står på USA’s, og det var tvivlsomt nok for nogle af de deltagende organisationer og et flertal i DUFs styrelse.

Dermed så gør hun det også klart, at det ikke er folks religiøse tilhørsforhold, de er blevet sorteret på. Hun henviser til, at der også blandt DUF’s medlemmer er mange religiøse organisationer, og at mødet mellem religioner har været et positivt afsæt for flere af de projekter, der er støttet gennem DUF.

Når det gælder det projekt, som Institut for Flerpartisamarbejde kører i Egypten i samarbejde med DEDI i Kairo, så understreger instituttets direktør Bjørn Førde, også vigtigheden af bredden. Projektet, der blev sat i gang i kølvandet på revolutionen, giver støttet til at udvikle partiorganisationerne i et bredt udsnit af partier i Egypten, og har blandt andet haft deltagelse af det Muslimske Broderskabs parti.

Alligevel har Bjørn Førdesvært ved at se, at der også ville have været plads til de yderligtgående salafisters parti, hvis de havde henvendt sig.

”Så havde vi gjort vores værdigrundlag klart for dem. Det skal de sige ja til,” siger han.

Og det handler ikke bare om pæne ord. Alle de deltagende partier er blevet screenet, og hvis nogen af dem for eksempel ikke havde levet op til kvinders muligheder for deltagelse og repræsentation eller andre grundlæggende demokratiske værdier, så var de blevet sorteret fra.

”Man er nødt til at sortere,” siger Bjørn Førde.


KFUM-spejdernes samarbejde med de tunesiske spejdere har kastet flere nye projekter af sig – et to-årigt projekt der skal uddanne 600 unge som entrepenører og demokratiske projektledere er netop skudt i gang, og det kan man læse om her.

I november tog Danmission hul på sit nye store dialogprojekt. Religiøse ledere, politikere, mediefolk og akademikere fra henholdsvis Egypten, Syrien, Libanon og Danmark var samlet i Kairo for at skabe forståelse og bygge broer.
Læs en reportage fra seminariet
Læs vox pops med nogle af deltagerne