Tunesien laver råd for social dialog

5 års hårdt arbejde for Ulandssekretariatets partner i den tunesiske fagbevægelse bærer nu frugt. Tunesien får et nationalt råd for social dialog, som kan få betydning for den økonomiske udvikling.

Historisk! Sådan betegner hovedorganisationen i Tunesien, UGTT, vedtagelsen af et nationalt råd for social dialog. ”Det nationale råd for social dialog er en del af Tunesiens demokratiske udvikling,” siger Karim Trabelsi fra UGTT. Trabelsi er direktør i afdelingen for dokumentation.

Udviklingen skyldes blandt andet de projekter, som det danske Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram og EU støtter gennem Ulandssekretariatet – og som går ud på at fremme den demokratiske og økonomiske udvikling i det nordafrikanske land. Han uddyber:

”Vi får nu en ramme omkring social dialog, altså en institution som formaliserer dialogen. Vi får et grundlag for bedre relationer mellem samfundets parter, som før i tiden var præget af konfrontationer”.

3-parts organ

Tunesiens parlament vedtog i juli en lov, som etablerer Det Nationale Råd for Social Dialog. Rådet er trepartsligt, dvs. sammensat af repræsentanter fra fagbevægelsen i UGTT, arbejdsgiverforeningen UTICA og regeringen. Opgaven er at opbygge en konstruktiv dialog mellem de tre parter omkring arbejdsmarked og andre forhold, som har indflydelse på landets økonomiske vækst og udvikling.

”Vi forventer færre strejker og mere fokus på dialog omkring de vigtige politiske sager i landet.”

Karim Trabelsi
Direktør, afdelingen for dokumentation, UGTT

UGTT forventer, at rådet kan være med til at forbedre vilkår og rettigheder for arbejdstagerne bredt set, men også at rådet kan være med til at sætte fokus på de landlige områder i Tunesien, som lider under manglende økonomisk og social udvikling. Større økonomisk stabilitet og udenlandske investeringer kan på den måde være med til at dæmpe den sociale uro i Tunesien.

Dialog skal afløse konflikt

Rent praktisk skal det nationale råd for social dialog fungere som et slags høringsorgan, før lovforslag om arbejdsmarked og økonomi kan vedtages i parlamentet.

Rådet skal også have sin egen forskningsafdeling, som skaffer data omkring sociale og økonomiske forhold. Dette socialforskningsinstitut er en vigtig del af rådets arbejde, idet der altid har været uenighed om de faktiske socio-økonomiske forhold – især mellem fagbevægelse og arbejdsgivere.

Rådet skal altså være med til at skabe dialog på områder, som ofte har været genstand for konflikt.

”Vi forventer færre strejker og mere fokus på dialog omkring de vigtige politiske sager i landet,” siger Karim Trabelsi, som understreger rådets betydning for fagbevægelsen:

”UGTT’s repræsentanter i rådet vil komme fra forskellige sektorer og forskellige regioner. Vi kommer til at få en større indflydelse på den politiske proces,” fortæller han.

 

Større stabilitet

UGTT forventer også, at rådet for social dialog vil være med til at skabe større stabilitet.

”Forholdet mellem UGTT og regeringen har ofte været præget af konfrontationer, hvor dialogen var helt væk. Nu får vi bedre forudsætninger for at opretholde dialogen,” siger Karim Trabelsi, som understreger, at rådet refererer til parlamentet – og dermed er uafhængig af regeringen. Det betyder fx, at dialogen med fagbevægelsen fortsætter, selvom der skulle komme en fagforeningsfjendtlig regering.

Ulandssekretariatet har været med siden 2012

Den sociale dialog har været omdrejningspunktet for Tunesiens udvikling siden Det Arabiske Forår i 2011. Efter lange og seje forhandlinger – og nogle gange stilstand og konfrontation – underskrev fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen i 2013 en såkaldt social kontrakt, hvor hovedlinjerne for samarbejde omkring demokratisk, social og økonomisk udvikling blev lagt.

”Ulandssekretariatets indsats har været meget vigtig for tunesisk fagbevægelse.”

Mongi Smaili
Økonomisk ekspert i UGTT

Og det er det, der nu har båret frugt, da parlamentet vedtog det nationale råd for social dialog. Hovedlinjerne danner så at sige grundlag for et system, som kan fortsætte dialogen – helst uden for mange opslidende kampe.

Dansk støtte

Den sociale kontrakt og arbejdet frem mod et nationalt råd for social dialog har været det absolutte fokus for Ulandssekretariatets indsats i Tunesien siden 2012. Dette arbejde er støttet af det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram og EU-delegationen i Tunesien.

Ulandssekretariatet har støttet UGTT med research, uddannelse af fagforeningsfolk, undersøgelser af arbejdsmarkedet, organisering samt inspiration fra den danske model for arbejdsmarkedet. Konkret har Ulandssekretariatet blandt andet været med til at gøre det muligt for UGTT at holde seminarer og debatter – også i regionerne uden for byerne. Denne strategi har betydet, at UGTT har fået bred opbakning fra arbejderne, og at UGTT har kunnet tage medlemmernes mening med i lobby-arbejdet. Ulandssekretariatet har arbejdet sammen med Dansk Industri om social dialog i Tunesien.

Mongi Smaili, som er økonomisk ekspert i UGTT, siger om den danske indsats:

”Ulandssekretariatets indsats har været meget vigtig for tunesisk fagbevægelse. Støtten til UGTT gennem studier, uddannelse og ikke mindst erfaringsudveksling har bidraget til UGTT’s udvikling og dermed også vores rolle i det nationale råd for social dialog,” siger han.

Rådet skal nu konstituere sig selv, finde lokaler og ansætte embedsmænd.