Tunesiens kvarte revolution

Den unge prisbelønnede tunesiske blogger Lina Ben Mhenni har netop været i København for at præsentere sit lille skrift, ”Tunisian Girl”.

Bogen er et stærkt vidnesbyrd om begivenhederne under den såkaldte jasminrevolution. Ifølge Lina Ben Mhenni er det revolutionære ved begivenhederne imidlertid væk. Alt er som før. Næsten.

Tunesien er stadig en politistat”. Så kontant var udmeldingen fra den 23årige tunesiske blogger Lina Ben Mhenni, der forleden præsenterede sin lille bog ”Tunisian Girl for Dagbladet Informations læsere ved et møde, anført af journalist Jens Nauntofte og arrangeret af udgiveren Forlaget Tiderne Skifter, Information og Dansk PEN.

”Blot fordi der nu afholdes valg i Tunesien, som Vesten opfatter som fair og åbne, så er det ikke det samme som at vi har fået demokrati. Landets styres stadig af mennesker, der ikke tror på demokratiet.” Lina Ben Mhenni har ikke meget til overs for den nye regering under ledelse af det moderate islamiske parti Ennahda og premierminister Hamadi Jebali, og hun tror ikke på, at de kan bidrage til at trække landet i den rigtige retning.

I gennem flere år har Lina Ben Mhenni været en aktiv og kritisk stemme på internettet og under opstanden sidste år brugte hun sin blog til at kritisere Ben Ali-regimets manglende vilje til at imødekomme befolkningens krav om frihed.

Hun skrev om censur, om demonstrationerne og om den menige tunesers utilfredshed. Og hun lagde navn og ansigt til sine blogindlæg, hvilket var en meget modig ting at gøre i et land, der under Ben Alis regime var kendetegnet ved en tal undertrykkelse af ytringsfriheden.

Lina Ben Mhenni modtog jævnligt alvorlige trusler, både på nettet og i den ”virkelige” verden og var ofte bange, men hun har aldrig været i tvivl om, at det var det rigtige at gøre.

Nye former for censur

”Der er sket fremskridt når det gælder ytringsfrihed” fortæller Lina Ben Mhenni. Der er flere frie medier og muligheden for at få informationer ud er blevet bedre, men der er kommet andre former for censur og folk chikaneres og forfølges stadig.

Hun fortæller, at et fransk magasin for nylig blev lukket og tre journalister arresteret, fordi de havde bragt en artikel om profeten. Der er desuden en retssag i gang mod en tv-station, der har vist en udsendelse om islam og medlemmer af den stærkt konservative, voldelige islamiske bevægelse salafisterne angreb for nylig, midt under en forestilling, et teater i Tunis, hvor de viste en forestilling der behandlede emnet sekularisme.

Kvindekampen bombet tilbage

Salafisterne som bevægelse er ulovlige i Tunesien, og under valgkampen støttede bevægelsens repræsentanter det mere moderate islamistiske parti Ennahda, men ifølge Lina Ben Mhenni er de alt andet end moderate og partiets sande ansigt er kommet frem efter valget, hvor unge kvinder på universitetet presses til at bære burka og hvor kvinder der demonstrerer og forsøger at skabe modkampagner til dette overfaldes og mishandles, uden at politiet griber ind.

Før valget talte de om kvinders rettigheder, men nu går de åbent ind for polygami og taler for en række religiøse påbud, som ifølge Lina Ben Mhenni ikke tidligere har haft rodfæste i Tunesien.

”Tunesien er kendt for at være en frontløber i forhold til kvinders rettigheder i den arabiske verden, så den politik er fremmed for os” fortæller Lina Ben Mhenni.

Hun mener, at de ekstremistiske islamister har stor indflydelse på magtapparatet og den nye regering. For et år siden kæmpede folk for at få et arbejde, mad og mulighed for et bedre liv, men det er lykkes de ekstremistiske kræfter i stedet at dele befolkningen op i to, de troende mod de ikke-troende, hvor selv erklærede muslimer, som Lina Ben Mhenni selv, der tillader sig at være kritiske overfor ekstremisterne, stemples som ikke-troende.

”Religion er religion og politik er politik. De to ting skal ikke blandes sammen. Min religiøsitet er spirituel, ikke politisk. Jeg hader folk, der bruger religion til politiske formål” siger Lina Ben Mhenni.

Demonstrationerne fortsætter

Er der ingen grund til optimisme?
”jo, måske. Vi er mere frie nu i forhold til ytringsfrihed, der er flere der tør danne foreninger, kritisere åbent og frem for alt lykkedes det os at komme af med en diktator, men det var ikke en revolution. Det var kun indledningen til en revolution. Det er en lang proces og først når vi kan mærke virkelige forandringer kan vi tale om en rigtig revolution.

Folk udenfor Tunesien lykønsker mig med revolutionen, men jeg synes endnu ikke der er noget at lykønske for,” fortæller Lina Ben Mhenni.

Hver uge er der demonstrationer med krav om arbejde, retfærdighed, mad på bordet, rigtige problemer, for rigtige mennesker. Det tager Lina Ben Mhenni som et godt tegn. Folk har ikke givet op.

Det er min pligt at kritisere

”Tidligere havde vi ingen medier der kunne fortælle hvad der foregik i landet: Bloggerne kom til at spille denne rolle, som formidlere af hvad der skete på gaden, ved demonstrationerne osv.” Den rolle spiller de stadig og Lina Ben Mhenni selv arbejder også stadig sammen med de folk, som var aktive under omvæltningerne sidste år.

Hun fortsætter med at blogge og med at være kritisk så længe det er nødvendigt: Det er min pligt”, fortæller hun.

Af Mille Rode, Dansk PEN