”Vi skal ikke dømme hinanden på historien”

Dansk-egyptisk dialogkonference

Sådan lød både muslimske og kristne røster, da Danmission var vært ved en dansk-egyptisk dialogkonference, hvor der blandt andet blev diskuteret mangfoldighed, religion og kulturmøde.

Cirka 40 fødder ­– nogle klædt i tynde nylonstrømper, andre i mørke herrestrømper, nogle i tykke uld sokker og enkelte i farverige bomuldsokker, hviler på det lyse gulvtæppe. Fødderne tilhører en delegation af egyptere – både muslimer og kristne – og danskere, katolikker, en enkelt baptist, muslimer, folkekirke-kristne og ateister.

De er samlet i en moské, der ligger i forlængelse af Muslimernes Fællesråd i Rødovre ved København, for at diskutere, hvordan Egypten fastholder forårsfornemmelserne og bevæger sig sikkert videre mod en ny grundlov.

Det er den folkekirkelige organisation Danmission, der i forbindelse med en dansk-egyptisk dialogkonference har sat fremtrædende egyptiske politikere, religiøse ledere, samfundsdebattører og mediefolk stævne til en fire dage lang konference.

Og der er nok af ømtålelige og udfordrende emner at diskutere. Meget har ændret sig og er i opbrud, siden Det Arabiske Forår som en steppebrand fejede ind over Mellemøsten. Egypten har fået sin første demokratisk valgte præsident, og der bliver arbejdet intenst på en ny forfatning, der ligestiller muslimer og kristne.

For hvordan er det at være en del af et religiøst mindretal? Hvordan opnås der større religiøs og kulturel tolerance i politik, i Egyptens kommende nye grundlov, i medierne og i samfundet generelt?

Egypterne har valgt Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab, og derfor må vi give ham og hans parti en chance. Vi skal ikke dømme hinanden på historien, men på de handlinger, vi udfører i dag. ANDREA ZAKI, LEDER AF CEOSS I EGYPTEN

Dr. Andrea Zaki, leder af CEOSS (koptisk-evangelisk dialog- og udviklingsorganisation) og Danmissions partner i Egypten, mener, at det er på tide at droppe de stereotype forestillinger, som muslimer og kristne har om hinanden. Tolerancen skal i højsædet, hvis samarbejdet mellem muslimer og kristne skal lykkes.

”Egypterne har valgt Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab, derfor må vi også give ham og hans parti en chance. Vi skal ikke dømme hinanden på historien, men på de handlinger vi udfører i dag,” siger Andrea Zaki.

Kristne i parallelt samfund

Siden Egypten for godt og vel 100 dage siden fik en demokratisk valgt præsident har der været nok af udfordringer at tage fat på. Én af dem er at forfatte en ny grundlov.

I et samfund, hvor langt størstedelen er sunnimuslimer, og hvor kun ni procent er koptisk-kristne og omkring en procent tilhører andre kristne kirker som katolikker, protestanter og anglikanere, kan det synes som en umulig opgave at skulle udarbejde en ny forfatning, der tager højde for de religiøse mindretal.

De sidste 60 år har de kristne i Egypten levet i et parallelt samfund og været reguleret af særlige love håndhævet af de kristne kirker i landet, hvorimod muslimerne har været reguleret af en såkaldt muslimsk familielov. Når den nye grundlov for Egypten ligger klar, er ambitionen, at det skal være slut med en sådan dobbeltlovgivning.

Helmi El-Gazzar, der er generalsekretær for Det Muslimske Broderskabs parti, Friheds- og Retfærdighedspartiet, og er medlem af den egyptiske regering, er enig med Andrea Zaki i, at der er brug for større forståelse mellem muslimer og kristne.

…det er folket, der har valgt os til at lede landet, og vi vil som regering gøre alt, hvad vi kan for at være transparente, men samtidig bliver I nødt til at give os en chance for at opbygge Egypten. Det vil tage i hvert fald mellem to og fem år, før vi begynder at kunne se resultater. HEMI EL-GAZZAR; GENERALSEKRETÆR FOR FREEDOM AND JUSTICE PARTY I EGYPTEN

”Det er vigtigt, at muslimer og kristne begynder at turde stole på hinanden i stedet for at frygte hinanden. I samme åndedrag må jeg sige, at det er folket, der har valgt os til at lede landet, og vi vil som regering gøre alt, hvad vi kan for at være transparente, men samtidig bliver I også nødt til at give os en chance for at opbygge Egypten. Det vil tage i hvert fald mellem to og fem år, før vi begynder at kunne se resultater,” siger Helmi El-Gazzar og understreger, at han opfordrer både kristne og kvinder til at engagere sig i det demokratiske arbejde.

Også Dr. Beshir Abdel Fattah, der er politisk analytiker og chefredaktør for Al-Ahram Magazine og praktiserende muslim, mener, at de egyptiske medier, politikere og meningsdannere skal gøre endnu mere for at mindske kløften mellem muslimer og kristne.

”Vi deler den samme arv og den samme gud, der er mange lighedspunkter i vores religioner. Problemet er, at der er så mange misforståelser mellem kristne og muslimer. Og vi muslimer forstår ikke kristendommen særligt godt. Vi skal blive bedre til at have respekt for hinanden og bedre til at indgå i en dialog,” siger han.

Formand for Muslimernes Fællesråd, der med sine 30-35.000 medlemmer er den største samarbejdsorganisa­tion for muslimske foreninger i Danmark, Dr. Asmat Mojadddedi, gav under delegationens besøg i moskéen i Rødovre sit bud på, hvorfor det er så vigtigt, at muslimer og kristne indgår i dialogsamarbejde.

”Vi har selv et stort ansvar for muslimernes dårlige ry, og vi må anerkende, at vi har problemer med ekstremisme. Netop derfor er det altafgørende, at vi arbejder tæt sammen med kristne organisationer og udviser religiøs tolerance. Her i Danmark er det os muslimer, der er en minoritet. Profeten Mohammed garanterede, at han ville beskytte de kristne, derfor er det også en muslimsk pligt at kæmpe for de kristne,” pointerer Dr. Asmat Mojadddedi.

Der findes også kristen ekstremisme

Og det er ikke kun egypterne, der kan lære af, hvordan vi her i Danmark mindsker kløften mellem muslimer og kristne. Vi danskere kan også tage ved lære af det egyptiske samfund, der syder af religiøs diversitet og står over for at skulle forene islam og kristendom i en ny grundlov, mener Pernille Bramming, mellemøstekspert og debatredaktør på Weekendavisen.

”Her i Danmark skal vi blive bedre til at have forståelse for, hvordan det er at have en religion, der griber ind i hverdagen, og vi skal forstå, at det ikke er farligt. Religionens rolle i det danske samfund er enormt lille, og det hænger ikke sammen med virkeligheden.”

Hun mener også, at vi her i Danmark og i Vesten i det hele taget skal øve os på at se på det egyptiske samfund og Mellemøsten med et mere nuanceret blik.

”Vi må ikke kun se de kristne som ofre, der findes også kristen ekstremisme og kristne med politiske interesser og en særlig dagsorden. Vi skal den form for negativ solidaritet til livs, og i den forbindelse har de vestlige medier også et ansvar, vi skal ikke kun se konflikten fra de kristnes synsvinkel,” siger hun.

Dialogkonferencen i København blev afholdt som en del af projektet FID (Forum for Interkulturel Dialog). FID er en del af samarbejdet mellem Danmission og CEOSS, der arbejder for at fremme dialog, demokrati og respekt i Egypten – samt med fattigdomsbekæmpelse. Danmission arbejder dog også med dialog og udvikling mere bredt i Mellemøsten – blandt andet gennem uddannelse i af unge i dialog og konfliktløsning.