Vold bringer Danmark og Jordan sammen

Der er langt fra Danmark til Jordan. Men når 10 frivillige fra Red Barnet Ungdom og 10 frivillige fra Jordan mødes i den jordanske ørken for at planlægge et fælles projekt mod vold i familien, synes afstanden pludselig ikke så stor.

Mellemlanding i Istanbul. Fem timer at slå ihjel i lufthavnen. De 10 frivillige fra Red Barnet Ungdom diskuterer, hvad det egentlig er, de skal i Jordan den næste uges tid. Overordnet set handler det om at skrue et projekt sammen mod vold i familien i Danmark og Jordan.

Problemet er høj aktuelt i begge lande. Derfor kan Red Barnet, Red Barnet Ungdom og den jordanske partnerorganisation WE Center med støtte fra Det arabiske initiativ bruge deres respektive erfaringer til en styrket fælles indsats blandt børn og unge. Men som snakken går i lufthaven, er det først og fremmest kulturmødet og dialogen på tværs, der optager de unge.

Jakob Fisher Stamm, 24 år, læser statskundskab på Århus Universitet. Han møder til hverdag børn og unge fra Mellemøsten, når han via Red Barnet Ungdoms integrationsprojekt i Århus giver lektiehjælp til børn og unge. – Jeg kan stadig ikke helt forstå børnene, siger Jakob, som føler at de er meget lukkede.

Fokus på forskelle

Nogle timer senere – midt om natten – lander gruppen i Amman, Jordans hovedstad. Da de 10 danske og ligeså mange jordanske unge senere sidder overfor hinanden på hotellet, er det også forskellighederne, der er fokus på.

– Jeg glæder mig til at lære unge fra Jordan at kende, siger en dansker. – Og jeg vil gerne høre om dansk kultur, replicerer en jordaner.

Næste dag rejser gruppen videre til en teltlejr i ørkenen Wadi Rum i det sydlige Jordan, hvor det meste af mødet skal afholdes, og Jakob Fisher Stamm har i mellemtiden tænkt videre over forskellene mellem danskere og jordanere:

– Turen og projektet er en fantastisk mulighed for at besøge en muslimsk kultur, som vi hører meget om i Danmark. Det er rart at få lov at danne sit eget billede. Jeg var klar over, at mediebilledet af den arabiske verden i Danmark ikke er helt præcist, fordi fokus mest er på æresdrab og terrorisme. Men danskerne og jordanerne har faktisk rigtig mange ting til fælles – humoren og den helt uformelle måde at være sammen på, for eksempel.

Jordanernes åbenhed har gjort indtryk på Jakob. – Her er de i deres egen kultur. De er ikke i mindretal og bliver ikke mødt med en negativ attitude fra medierne og danskerne. De er ikke truet på deres kultur og lukker mig derfor ind med det samme. Når jeg giver lektiehjælp i Århus, har alle børnene en klar forestilling om, hvordan jeg forventes at se dem, og så lukker de af. I Jordan er alle trygge, og ingen taler om Muhammed-tegninger eller terrorisme.

Tegninger

Lige præcis Muhammed-tegningerne var 28årige Tahani Al Edwards store bekymring på forhånd: – Tænk, hvis tegningerne fik lov at skabe spændinger blandt deltagerne. Hvis nogen følte, at der blev trådt på deres traditioner eller rørt ved deres ytringsfrihed. Ingen har nævnt noget som helst. Jeg tror simpelthen ikke, at der er nogen, der overhovedet tænker på det.

Tahani Al Edwan arbejder i den internationale containerterminal i havnebyen Aqaba, og hun er vant til at omgås alle nationaliteter. Måske derfor er hun også fuldstændig uberørt over at få tildelt et lettere laset telt sammen med en dansk pige. – Vi har ingen problemer med hinanden, kun med teltet, siger hun med et grin.

Solveig Dalgaard Hansen, som deler telt med Tahani, var til gengæld temmelig bekymret i starten. – Jeg har aldrig før haft en muslimsk veninde, og hvad nu med at klæde om sammen – og kan Tahani tage tørklædet af, når jeg er der? Men det er slet ikke noget problem, og vi snakker som om, vi begge var danske piger. Vi taler i timevis om religion, Muhammed-krisen, ekstremister, kærester, arrangerede ægteskaber og æresdrab.

Brudte tabuer

– Når vi skriver om æresdrab i Danmark, fremstår det som en forankret del af den muslimske kultur, konstaterer Jakob Fisher Stamm. – Men at sige at alle muslimer udøver æresdrab, er det samme som at sige, at alle danskere sælger deres børn til prostitution, fordi det lige er sket i Tønder, siger Jakob Fisher Stamm.

Efter en uge i ørkenen, har de unge frivillige prøvet kræfter med samarbejde og projektledelse. Og så har de taget de første spadestik til deres fælles projekt. Men den vigtigste lektie de har de lært, er, at åbenhed og dialog nedbryder både fordomme og tabuer – hvilket er helt afgørende i kampen mod vold i familien.

Af Lotte Ladegaard for Red Barnet