Voluntør udfordrer mediebilledet af livet i Jordan

Volontør i Mellemfolkeligt Samvirke Minna Stevnshoved synes, at mødet mellem Danmark og Mellemøsten oftest fremstilles problemfyldt i medierne. Det udfordrer hun på sin hjemmeside Zarqa News.

”Welcome to Jordan”, lyder hilsnen stadig efter tre måneder, når jeg bevæger mig gennem gaderne med mine blå øjne og lyse hår. Jeg kunne sandsynligvis bo her resten af mit liv, og stadig blive mødt med disse ord. Jeg er her dog kun for et halvt års frivilligt volontørophold hos Mellemfolkeligt Samvirke, og selvom det er lidt nedslående at blive mødt som en turist efter tre måneder i landet, så kommer ordene i en god mening, og er meget karakteristiske for Jordan.

Som en sikker oase midt i en region af konflikter, har Jordan gang på gang fået rollen som vært, når nye flygtningestrømme er kommet ind over grænserne. I Danmark tæller vi vores flygtninge i hundreder eller tusinder – her er det millioner, der skal huses. Det er udfordrende for et lille land som Jordan at finde den nødvendige kapacitet til dette, og der opstår da også spændinger mellem de lokale og nytilkomne, når antallet af elever i klasserne når op over 50, eller huspriserne stiger til astronomiske højder.

Generelt kunne vi som danskere dog lære meget af jordanernes gæstfrihed, som gennemsyrer samfundet – hvad enten du møder olivenbønder eller beduiner, kan du være sikker på at blive inviteret på te.

Det positive møde

Trods denne ret positive fremstilling af Jordan, var det en stor beslutning at flytte et halvt år til en region, hvor jeg ikke forstår sproget og ingen kender. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle til Mellemøsten. Det er der mange grunde til.

Selvfølgelig trak en personlig interesse i regionen og et håb om, at forståelse for kulturen vil gavne mine fremtidige karrieremuligheder. Den største motivation er dog, at jeg ser et enormt behov for mere positiv interaktion mellem Danmark og Mellemøsten. Vore kulturer møder ganske vist hele tiden hinanden, men mødet er ofte mere problemfyldt end positivt. De billeder, der i medierne tegnes af Mellemøsten, er af krig og revolutioner, og selvom det er vigtige historier at fortælle, så mangler der meget. Når unge danskere tager udlandssemestre eller holder sabbatår, er det sjældent Mellemøsten, der er målet – og generelt har danskere ofte et meget stereotypt billede af den mellemøstlige kultur. Jeg er her altså ikke, fordi min arbejdskraft og mine kompetencer er uundværlige, men fordi jeg håber, at de kompetencer jeg her tilegner mig, kan gøre en forskel.

Ringe i vandet

 Global Contact er Mellemfolkeligt Samvirkes volontørprogram, der arbejder for at fremme dialog og interkulturel forståelse blandt mennesker fra hele verden. Global Contact formidler ophold, hvor man kommer tæt på en fremmed kultur gennem et personligt møde. I den arabiske region arrangeres der ophold i Jordan, Libanon og Palæstina. Se mere på www.globalcontact.dk

Som voluntør hos Mellemfolkeligt Samvirke er friheden stor, og med tryg base på Regionalkontoret i Amman, tager jeg de fleste dage til Zarqa og arbejder hos vores lokale partner i den palæstinensiske flygtningelejr, CDC. Her underviser jeg de ansatte i engelsk for at lette deres samarbejde med internationale partnere, er tilknyttet et udviklingsprojekt med børn i området og har desuden indledt et samarbejde med lokalavisen “Hona Zarqa”, som består af 15 kvindelige journalister. De udgiver en avis to gange om måneden, driver en nyhedshjemmeside og har en ugentlig nyhedsudsendelse på en af landets radiostationer. Stoffet varierer fra emner som pasningstilbud og prisen på gas, til kommunalvalg og kritik af korruption i administrationen – fællesnævneren er dog, at alt er lokalstof fra Zarqa kommune, hvilket er unikt for dette medie.

Samarbejdet giver mig muligheden for at følge udviklingen i lokalsamfundet tættere, og videreformidle det til et dansk publikum. Det kan i skrivende stund findes på hjemmesiden Zarqa News og vil også komme til at florere andre steder. Formålet er at fortælle nogle af de glemte historier, som måske nok blot er sandkorn i ørkenen, men som jeg håber, kan være med til at tegne et andet billede af Mellemøsten, end det, som fylder mest i medierne.

Således kan det, jeg her oplever i Amman, virke som små sten, der giver ringe i vandet – ringe, som forhåbentlig når helt til Danmark og kan være med til at mindske fremmedfrygt og kulturelle spændinger og i stedet skabe interesse og forståelse.