WOW – Fællesskab via gadekunst

Women on Walls projektet har styrket kvindelige graffitikunstnere og skabt en ny offentlig bevidsthed om kvinders situation i Egypten

Graffiti er ulovlig i de fleste lande. Også i Egypten. Så hvad sker der, når graffiti bliver en stærk stemme i et land præget af politiske magtspil, svage medier og en ufuldendt revolution?

Hvordan tager man en kunstform, der oprindelig var talerør for en revolution, og bruger den til at  formidle andre problemstillinger, blandt andet om kvinders situation? Spørgsmål som disse førte til et projekt, hvor graffiti kom til at stå i spidsen for en udvikling, på samme måde som denne kunstart havde ført an under revolutionen. Et projekt, hvor kunstnere skabte verden ud fra deres fantasi for at få os til at se, at det er muligt at have forskellige opfattelser af verden.

Kvinder på murene

Idéen til Women on Walls (WOW) projektet opstod på baggrund af de interviews med kvindelige graffitikunstnere, som den svenske fotograf Mia Gröndahl havde lavet til sin nye bog ”Revolution Graffiti: Street Art of the New Egypt”. Nogle af de kvindelige graffitikunstnere fortalte om de problemer, de oplevede, når de færdedes i gaderne.

Graffiti fra Cairo: "is this better?" af Mira Shihadeh. Foto: Mia Gröndahl
Graffiti fra Cairo: “is this better?” af Mira Shihadeh. Foto: Mia Gröndahl

Samtidig ønskede kvinderne at forbedre deres færdigheder som graffitikunstnere og –aktivister og at finde en metode til at få deres budskab mere effektivt ud, bl.a. ved at samarbejde med andre kvinder og ved at danne grupper bestående af kvinder og mænd. Det førte til WOW projektet med workshops for kvindelige graffiti kunstnere i 4 byer – Mansoura, Alexandria, Cairo og Luxor. Planlægningen begyndte i slutningen af januar 2013, og i begyndelsen af marts 2013 havde alt, hvad vi havde forestillet os, ændret sig på dramatisk vis.

Street art i garagen

Lanceringen af WOW projektet blev kædet sammen med lanceringen af Mia Gröndahls bog. Vi havde hørt rygter om, at der i Kairo fandtes et gammelt garageanlæg, og da vi kom ind og så de gamle og beskidte mure i den højloftede garage, vidste vi med det samme, at det var det perfekte sted.

Foto: Mia Gröndahl
Foto: Mia Gröndahl

Vi fik fat i en hel hær af unge graffitikunstnere fra Luxor til Cairo, som kom for at hjælpe os med at male garagen og forvandle den til det eneste sted i Egypten, hvor kunstnere kunne lave graffiti for sjov og til en opgave. Der var ingen regler, de kunne male lige præcis det, de havde lyst til, og vi hjalp dem med materialer.

Begivenheden, The Garage Walls, Vol.1, blev en samlede begivenhed for undergrundsmiljøet i Cairo, den tiltrak over 1.000 publikummer og fik stor presseomtale. Med undtagelse af musik er det et af de første og eneste projekter, der på nationalt plan har samlet så mange kunstnere, som alle havde viet sig til en bestemt sag.

Mødet på gadeplan

Da vi startede WOW, havde vi en dobbelt strategi: for det første at vække offentlighedens bevidsthed om den egyptiske kvinde og hendes situation ved at anvende gadekunst som en alternativ kommunikationsmetode, og for det andet at styrke og støtte kvindelige graffitikunstnere.

Graffiti fra Alexandria af Samira Ibrahim. Foto: Mia Gröndahl
Graffiti fra Alexandria af Samira Ibrahim. Foto: Mia Gröndahl

WOW projektet var vanskeligt at gennemføre. Dels fordi projektet var vokset ud over, hvad vi havde forestillet os, med dobbelt så mange deltagere som planlagt (60), hvilket krævede mere koordination. Og dels fordi projektet foregik på gadeplan, hvor vi blev mødt af forskellige reaktioner: Nogle elskede værkerne i gaderne, andre kunne ikke lide dem og reagerede ved at ødelægge nogle af vægmalerierne. Nogle støttede kunstnerne ved at rose dem og give dem penge til materialer, og andre stillede sig i vejen og forhindrede kunstnerne i at gøre deres vægmalerier færdige.

Som en af kunstnerne fra Alexandria, Omar Badran, udtrykte det:

“Folk på gaden er ikke vant til graffiti, der diskuterer socioøkonomiske forhold som for eksempel kvinders rettigheder. De er ikke vant til at se gadekunst, der fokuserer på det kunstneriske. Derfor var vores graffiti ret ny for dem, og det var derfor, de kunne lide den. Den feedback, vi fik fra folk, var særdeles positiv – der var endda folk, der tilbød os te og kaffe, mens vi arbejdede.”

Hvad har vi opnået?

Da WOW projektet sluttede, havde vi diskuteret forskellige kvindeproblematikker på murene, bl.a. seksuel chikane, kvinders grundlæggende rolle i samfundet, kvinders styrke i kulturen og vold mod kvinder. Kvindelige graffitikunstnere, der tidligere havde været en minoritet, påtog sig nu ledende roller i forskellige byer, deriblandt at lede projekterne på det praktiske niveau. Hver enkelt kunstner kom med forskellige syn på, hvordan man skulle arbejde med at øge selvstændiggørelsen af kvinder, og det førte til vidt forskellige  kunstværker.

Graffiti fra Luxor: "The cat" af Fajr Soliman. Foto: Mia Gröndahl
Graffiti fra Luxor: “The cat” af Fajr Soliman. Foto: Mia Gröndahl

Som Fajr Soliman, en af kunstnerne i gruppen fra Mansoura, udtrykker det:

”Jeg ønskede som kunstner at diskutere og udforske emnet seksuel chikane i mine skitser, men efter at vi – sammen med de lokale kvinder – havde fordybet os i sagen, fandt vi ud af, at kvinderne i Mansoura først og fremmest var optaget af penge, økonomisk sikkerhed, deres udseende osv. 

Jeg tegnede en kat, fordi jeg havde bemærket, at på gaden chikanerer mændene som regel kvinder ved at kalde dem “katte”, men for mig er katte et symbol på styrke og ikke det modsatte. Fajr Soliman, Mansoura

Kvinder har en ret overfladisk opfattelse af sig selv og deres rolle i samfundet. Det virker ikke som om, de er i stand til at erkende deres egen værdi. Vi ønskede at fremhæve dette, så vi lavede en stencil med et citat, der lød: “Kvinder er ikke en vare.”

Jeg tegnede en kat, fordi jeg havde bemærket, at på gaden chikanerer mændene som regel kvinder ved at kalde dem “katte”, men for mig er katte et symbol på styrke og ikke det modsatte. Ghadir Wagdy [der også er fra gruppen i Mansoura] tegnede derimod kvinder, der rakte tunge som et tegn på ren og skær protest og oprør.”

WOW projektet har udvidet graffitisubkulturens små cirkler. I projekterne i Alexandria, Luxor og Mansoura deltog kunstnere, man aldrig havde hørt om, og de skabte værker, der kreativt set var unikke, og som samtidig gav dem mulighed for at sætte deres aftryk på gaderne på samme måde som de allerede kendte kunstnere.

Et fællesskab af ligestillede var opstået: Man mødtes og arbejdede som en enhed, hvor man så bort fra kunstneres status som ikoner, men i stedet arbejdede for budskabets skyld – det var det mest uventede aspekt ved WOW. Men WOW sluttede ikke med graffiti. Vi har en fantastisk historie at fortælle og har nu fundet en lokal donor og film producent som vil dokumentere projektet og støtte et særligt soundtrack med undergrundsmusikere.

 

WOW projektet er støttet af Center for Kultur og Udvikling (CKU)

Hvad der begyndte som et lille graffitiprojekt er vokset til at blive en eksperimenterende kunstnerisk platform for graffiti, film og musik mv. som bl.a. diskuterer selvstændiggørelsen af kvinder.

Tre kunstnere fra WOW projektet kommer til Danmark i forbindelse med Images festivalen den første uge i september. Her vil de deltage i workshops og debatarrangementer.

Følg WOW projektet på Facebook