Spotlight på Zarqas stemmer

Foto: Nabil Nasser

Christoffer Berdal, Runi Lewerissa og Minna Katrin Johannsen skulle lave teater. Samtidig skulle de gøre hverdagen lidt bedre for et lille udsnit af de tusinder af unge palæstinensere i Mellemøstens permanente flygtningelejre.

I de støvede, varme gader, der udgør Zarqa lejrens midte, bor omkring 500.000 statsløse flygtninge. Deres status forhindrer dem i at søge arbejde. Kun de færreste må bygge varige boliger. Livet går, mens folk venter på udfaldet af politiske forhandlinger, der sker langt, langt væk.Sådan er virkeligheden i Zarqa – og det var den, teaterfolkene skulle pille ved.

Under titlen ”Hvem er jeg?” fik 375 unge mulighed for at fortælle om deres eget liv og om de tanker og drømme, der fyldte dem. Samtidig skulle historierne nå videre end de klassiske offer-stereotyper.

”Vi var ikke i Jordan for at fortælle palæstinenserne, hvor skidt de havde det. Vi var ikke i Jordan for at lave kunst-kunst. I stedet satte vi gang i en drøm om fremtiden, en drøm om at få sig en uddannelse og komme videre”, fortæller Christoffer Berdal, der kunne glæde sig over, at de unges historier blev hørt.

Lokale skoler, NGO’er og journalister så forestillingen, der blandt andet kom til at handle om vold i familien, om afmagt og om at skuffe sin far, når man endelig forsøgte at redde hans ære.

”Jeg tror ikke, at teaterarbejdet løste de unges problemer. Men det gav dem mulighed for at sætte ord på nogle af det, de tænker på og det gav dem mulighed for at formulere sig. Det får de brug for senere i livet”, siger ungdomskoordinator Gulfidan Alabassi fra CDC, der arbejder med teenagere i Zarqa.

Kultur bruges til udvikling

Det er ikke kun C:NTACT, der bruger kunstneriske kneb i en kampzone. Projektet er del af en trend. Stadig flere udviklingsprojekter bygger på kultur og kulturel udveksling. Det kan man også mærke hos Center for Kultur og Udvikling (CKU), der er sat i verden for at ”skabe og styrke kulturelt samarbejde med udviklingslandene”.

Siden centret blev oprettet som en selvstændig institution under Udenrigsministeriet i 1998, har CKU mærket en markant holdningsændring.

”Da vi åbnede, skulle vi igennem en længere fase, hvor vi skulle overbevise omverdenen om, at kultur godt kunne bruges i udviklingssamarbejdet. Der var sådan en automatreaktion, hvor folk spurgte sig selv om ikke tre vandposter havde gjort mere gavn end et kulturprojekt. Sådan er det ikke længere. Der er kommet en langt større interesse”, siger centerleder Jens Kåre Rasmussen.

Han understreger, at interessen er international. Også i de øvrige skandinaviske lande, Tyskland, Holland, Storbritannien og Frankrig arbejder man systematisk med at forene kultur og bistandshjælp.

Zarqa er et af de steder, man mærker udviklingen. Gennem årene har lejren fået tilbudt flere forskellige projekter. Gennem de seneste to år har flere af initiativerne et kulturelt indhold.

”Ofte giver disse projekter en mere direkte rolle til de unge. De får mulighed for at udtrykke sig. Det, synes jeg, er forcen ved denne slags initiativer”, siger Gulfidan Alabassi.