Cyberamazonernes forår

Men onlineaktivismen var afgørende med til at forme det ansigt og det forløb, som revolutionerne har fået, lød det fra de kvindelige arabiske bloggere, der var samlet i Det Kongelige Bibliotek.

Fra den uventede revolution i Tunesien til oprøret i Yemen har aktivisterne online været med til at tegne begivenhederne. Konferencen ”Can cyberactivism change the world?” har haft samlet en række prominente arabiske kvinder for at øse af deres indsigt i cyberaktivisme, revolution og kvinderoller.

”We’re going to tweet the hell out of them”, lød råbet fra en af demonstranterne på Tahrir-pladsen i Kairo, mens politiet gik på ham med kniplerne.

Historien kommer fra den egyptiske journalist Lina Attalah, og om den er sand eller bare en rammende politisk vits er egentlig ligegyldigt. Men den understeger, at det hverken var blogs, Facebook eller Twitter, der skabte og gennemførte de arabiske revolutioner. Det gjorde demonstranternes mod, slår flere af paneldeltagerne fast ved konferencen i Det Kongelige bibliotek.

Til gengæld er de også enige om, at onlineaktivismen var med til at forme det ansigt og det forløb revolutionerne har fået.

I både Tunesien og Egypten havde det gæret længe i cyberspace, forvist hertil af regimernes hårde fremfærd mod demonstrationer og kontrollen med de traditionelle medier. På blogs og facebook blev overgreb og uretfærdigheder bragt frem i lyset og vreden holdt i live. Og så blev kravet om ytringsfrihed på internettet et mål i sig selv.

En kulturel revolution

Mens revolutionens spirer på den ene side blev gødet online, så er processen mindst lige så kraftig den anden vej rundt. Det pludselige arabiske forår har sat gang i en vild vækst i cyberspace.

Under og efter revolutionerne er antallet af besøg på de politiske blogs og profiler eksploderet. I Yemen, der er arabiens fattigste land med kun en meget lille del af befolkningen på internettet, er det nærmest oprøret, der har født onlineaktivismen

”Det har forenet os som aldrig før”, siger Afra Nasser, der selv først for alvor blev politisk aktiv med revolutionen. Hun peger blandt andet på, at de sociale medier har sat folk i kontakt med hinanden på tværs af et land, hvor det er besværligt og belagt med restriktioner at komme rundt. Og selv om det hårdt pressede regime stadig hænger på i Yemen, så er landet forandret.

”Det har været en kulturel revolution. Der er skabt en helt ny politisk kultur”, siger hun. Og det gælder både i cyberspace og ansigt til ansigt, hvor folk diskuterer og siger deres mening åbent.

Det personlige og det politiske

Den ene efter den anden giver deltagerne i konferencen i Dronningesalen i Det Kongelige Bibliotek deres perspektiv på opstandene i det arabiske forår og bloggernes og de sociale mediers rolle. Deres udgangspunkt er vidt forskelligt fra den postrevolutionære situation i Egypten og Tunesien over kampen for at overhovedet at have en stemme som kvinde i Saudi Arabien til overblikket over regionen set fra Vesten.

Alligevel har deres indlæg en fælles tone båret af et dybt personligt engagement.

”Det gav folk stemmer”, lyder det fra flere af dem om flodbølgen af blogs og tweets. Herunder ikke mindst stemmer til grupper, der ofte bliver overdøvet – kvinderne, minoriteterne.

Den egyptisk-amerikanske journalist og kommentator Mona Eltahawy gør en pointe ud af at vise et par blogs fra åbent lesbiske kvinder. Online er der ikke nogen skillelinje mellem det personlige og det politiske. Det er der heller ikke i panelet i salen.

”Det mest undergravende en kvinde kan gøre er at tale om sig selv som om det betyder noget”, siger Mona Eltahawy.

Og jo mere undertrykkende regimet er, jo vigtigere er onlinemedierne.

”Cyberaktivisme er måske vores eneste middel til kontakt med hinanden og med verden udenfor”, siger den saudiarabiske blogger og feminist Hala Aldoseri.

Flere af kvinderne på konferencen har igennem et par år været tilknyttet Blog On-projektet, som Dansk Pen, CKU og KVINFO har sået bag, og den stort anlagte konference er en del af deres tredje og afsluttende møde i forløbet.

Og stemningen i panelet er stolt og optimistisk – på trods af borgerkrig i Libyen, eskalerende vold i Syrien og andre steder, nye overgreb fra hæren i Tunesien og usikkerhed i Egypten. For kvinderne deler nok en egenskab: Viljen til at kæmpe videre – både i cyberspace og i virkelighedens samfund.