”Jeg er med til at stille en sult”

Danish Arab Urban Arts Festival

Sidste gang han prøvede konceptet af, var han på Aarhus Banegård. Nu er det en lagerhal i Beirut, der danner rammen om koreograf Jens Bjerregaards eksperimenterende koncept.

To libanesiske dansere –Geoliane Arab og Aurelien Zarki – skaber en scene ved at mase sig ind i publikum, mens en lille pige ved siden af dem råber i en megafon.

”Det er et nyt koncept for både dansere og publikum. Scenen opstår, når danserne indtager rummet – og på den måde fjerner man distancen. Der er ingen grænse mellem dansere og publikum – alle er på en måde med i forestillingen,” forklarer Jens Bjerregaard.

Han har arbejdet med dansere fra Mellemøsten siden 2007 og er i øjeblikket bosat i Beirut, hvor han udvikler nye koreografiske koncepter sammen med arabiske dansere.

Geoliane Arab og Aurelien Zarki
Geoliane Arab og Aurelien Zarki

”Det er meget stimulerende at arbejde med dansere fra Mellemøsten, for man kan mærke, at de er enormt sultne efter at lære nyt. Selvom danserne er på dybt vand med denne forestilling, er de åbne og interesserede i at prøve det af, ” siger han.

Jens Bjerregaard ser en stor værdi i kunstnerisk samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden netop nu, hvor den arabiske region er i opbrud.

”Der er ikke noget, der er mere aktuelt lige nu. Alt, hvad vi foretager os, er bundet op på, hvordan vi forholder os til den arabiske verden. Men vi har også en tendens til at placere alt i et politisk univers – og her er det kunstens opgave at gøre det hele mere nuanceret.

Dans er en rigtig god stemme, for her taler vi det samme sprog. Man kan kommunikere meget hurtigt og præcist, når man opdager, at vi deler den kropslige kommunikation.

Her er ikke noget modsætningsforhold mellem ’dem’ og ’os’ – vi har alle sammen et hoved, to arme, to ben og en krop,” siger Jens Bjerregaard.

Dansernes performance bliver modtaget med både hvin og undren – og publikum følger i en stor klump med danserne rundt på det støvede gulv.

”Jeg har aldrig før set sådan noget i Beirut,” siger en ung kvinde begejstret, mens et strakt mandeben flyver op faretruende tæt på hende, efterfulgt at en spændstig kvindekrop, der springer op af en søjle i lagerhallen.