6 min.

Dansk kvinde følger tilblivelsen af Tunesiens nye Grundlov

Foto af Marie Kruse
Marie Kruse

Høj og rank, røde lokker og et fast, intelligent blik. Marie Kruse er stærk i sin fremtoning, som hun sidder dér på en barstol i Udenrigsministeriets café en råkold november formiddag. Hun er den første ’sekunderede ekspert’, der er blevet sendt af sted for at arbejde på et EU kontor i den arabiske region.

Formålet er dels at give det danske Udenrigsministerium en solid insider viden om EU-systemet, dels at prøve at skabe synergi mellem Det Arabiske Initiativ og EU’s mange – højt finansierede – initiativer i regionen. Marie Kruse rejste til Tunesien den 1. september, og det var for hende en drømmedestination.

”Jeg er meget interesseret i især Nordafrika, da jeg tidligere har arbejdet som praktikant på den danske EU Repræsentation, hvor jeg fulgte arbejdsgruppen for Nordafrika og Mellemøsten,” siger Marie Kruse, der som nyuddannet fik job i Udenrigsministeriet under EU formandskabet i 2011.

Nu er hun strøget videre til Tunesien for at arbejde i EU’s Udenrigstjeneste. Her følger hun den politiske udvikling i et af Det Arabiske Forårs nøglelande på allernærmeste hold.

”Alt er kastet op i luften efter revolutionen i Tunesien, og situationen er meget kaotisk. Så det er vigtigt, at vi hele tiden spørger os selv: ’Hvilken retning går udviklingen – og samarbejder vi med de rigtige,” lyder det fra Marie Kruse.

I Grundlovens maskinrum

Hendes job i den politiske afdeling på EU-delegationen i Tunis er blandt andet at følge tilblivelsen af Tunesiens nye Grundlov, og hun er med helt inde i maskinrummet. Dér hvor diskussionerne bølger frem og tilbage og hvor kursen for Tunesiens fremtid bliver lagt.

”Grundloven vil have meget stor indflydelse på det politiske klima i Tunesien og vil have relevans for EU’s programmer, så det er virkelig spændende at følge dens tilblivelse,” fortæller Marie Kruse.

217 tunesiske parlamentarikere fra hele det politiske spektrum har siden den 23. oktober 2011 arbejdet intensivt med at skrive Tunesiens nye forfatning. Salafister, moderne, sekulære, og Ennahda-folk er trommet sammen i Den Grundlovgivende Forsamling – og de skal blandt andet blive enige om, hvorvidt Grundloven skal bygge på sharia eller på internationale menneskeretskonventioner.

Planen var, at de skulle være færdige med arbejdet nu –men deadline er foreløbig udskudt til marts næste år.

”Det er et kæmpe arbejde. De er startet helt fra bunden af – og skal blive enige om alt fra, hvilke principper, Grundloven skal bygge på, til om Tunesien i fremtiden skal have et præsidentielt eller et parlamentarisk politisk system,” pointerer Marie Kruse. Og det går faktisk relativt godt med at samarbejde.

”Jeg oplever, at der er meget højt til loftet og at det er nogle meget engagerede mennesker, der er med til at udforme Grundloven. Det er klart, at alle vil have alt muligt ind i Grundloven. Men jeg er faktisk imponeret over, hvor gode de er til at forsøge at finde kompromiser – og for eksempel ende med en formulering om, at Grundloven skal bygge på arabiske og islamiske traditioner, men samtidig på respekt for menneskerettighederne,” fortæller Marie Kruse.

Hendes rolle er at hjælpe diskussionerne på gled ved at henvise til generelle juridiske principper. Og at fortælle, hvilke temaer, der skaber panderynken hos EU.

”Jeg prøver at gøre dem opmærksom på, hvor EU stiller sig kritisk. Det kan være inden for kvinders rettigheder eller overholdelse af internationale traktater,” siger Marie Kruse og fortsætter:

”Men som EU udsendt skal man selvfølgelig passe enormt meget på – for EU har tidligere støttet Ben Ali, så man skal ikke komme og fortælle tuneserne, hvad de skal gøre,” siger hun.

En storm i et glas vand
For nylig tiltrak den Grundlovgivende Forsamling i Tunesien sig stor international opmærksomhed, da det blev diskuteret, om kvinder i Tunesien skulle have ’lige’ eller ’komplementære’ rettigheder.

Formuleringen skabte et ramaskrig, og mange kvinderetsforkæmpere gik på gaden for at demonstrere mod det, de opfattede som en forringelse af kvinders rettigheder. Men der var i høj grad tale om en storm i et glas vand, fortæller Marie Kruse.

”Sagen blev blæst op, og mange havde ikke forstået, at der kun var tale om et udkast. Desuden var diskussionen i lang tid baseret på en dårlig fransk oversættelse. Det er tydeligt, at de sekulære grupper i Tunesien er rigtig nervøse for, om kvinder kan blive ved med at have deres rettigheder – og derfor er ekstra alert, når de ser nye udkast til Grundloven,” forklarer Marie Kruse.

Hun mener dog ikke, at den store slagmark for værdikampen i Tunesien skal findes i udformningen af Grundloven, men derimod i, hvordan den bliver fortolket og hvordan folk lever og ændrer adfærd.

”Jeg oplever en stærk værdikamp i forhold til hvordan livet rent praktisk udfolder sig. For eksempel er der flere og flere, der ikke synes, det er i orden at gå med bare skuldre på gaden,” fortæller hun.

Bryd vanerne!

Marie Kruse fortæller, at det tunesiske civilsamfund lige nu er meget fragmenteret. Der er en fløjkrig i gang mellem de sekulære grupper og de grupper, der baserer sig på islamiske værdier. Og hun mener, at både EU og det Arabiske Initiativ her kan få en vigtig rolle som brobygger.

”Samarbejdet i den Grundlovgivende Forsamling viser, at de forskellige grupper godt kan finde ud af at samarbejde, hvis de har et fælles mål. Som eksterne donorer kan vi bringe de forskellige typer organisationer sammen og skabe samarbejde på tværs af kløfterne,” pointerer hun.

Fra EU’s kontor i Tunis er der siden 1995 blevet søsat udviklingsprogrammer inden for alt fra landbrug til Justice og ungdom. Programmer, der køres af udsendte for Kommissionen.

Der er tale om meget store beløb – men ikke om den gensidighed, vi kender fra Det Arabiske Initiativ. Og Marie Kruse er sikker på, at de tanker om partnerskab, der ligger bag Det Arabiske Initiativ kan give ny inspiration til EU programmerne.

Marie Kruse får gennem sit arbejde en unik indsigt i det tunesiske samfund, som det ser ud lige nu – en viden, der er til stor gavn for det danske Udenrigsministerium.

Hun håber fra sin stol – og i samarbejde med det danske udviklingskontor i Tunis – at kunne skabe et overblik over, hvor der er mulighed for at koble den danske støtte sammen med støtten fra andre lande eller EU -sådan at effekten kan blive større. Og hun håber gennem sit arbejde på EU delegationen – at få øje på flere nye organisationer, som vil være oplagte partnere for Det Arabiske Initiativ.

Netop, når det gælder samarbejdet med tunesiske partnere, er der mange muligheder for at tænke nyt – og for at bryde med gamle mønstre. En myriade af nye organisationer er spiret frem – og det stiller også krav til eksterne donorer såsom EU og Det Arabiske Initiativ om at tænke nyt.

”Hvis vi skal respondere på den tunesiske revolution, så skal vi samarbejde bredere. Vi har fået en større frihed til at samarbejde med dem, vi godt kan lide – men med friheden følger også et ansvar for at række ud mod de nye stemmer, der blomstrer op i det tunesiske civilsamfund,” pointerer Marie Kruse.