”Døren er åben for Freedom and Justice”

Kigger man ud over det brogede politiske landskab i Egypten anno 2012, er der ét parti, der rager langt op over den egyptiske underskov af nystiftede partier: Freedom and Justice.

Den politiske gren af det Muslimske Broderskab blev dannet i foråret 2011 efter Mubaraks fald og er landets dominerende islamiske parti. Herhjemme er Broderskabet omgærdet af mystik: Mange taler om dem – kun få taler med dem.

Men nu har to danske organisationer taget tyren ved hornene. I marts 2012 rejse Anne Nybo, projektleder på DUF – og Karina Pultz, projektleder på Institut for Flerpartisamarbejde, til Kairo for at søsætte et nyt projekt for unge i egyptisk politik.

De to organisationer er gået sammen om at lave en guide til ungdomspolitisk arbejde i Egypten, og var rejst til Kairo for at byde unge kræfter i de politiske partier op til dans. Blandt de inviterede var unge fra Freedom and Justice Partiet.

”Jeg var meget positivt overrasket over, hvor åbne de var overfor at samarbejde med os. De er utroligt disciplinerede – de kommer til tiden og virker meget tjekkede. Freedom and Justice er allerede ved at køre kandidater i stilling til næste parlamentsvalg, der jo ligger flere år ude i fremtiden.

De andre nyetablerede partier i Egypten er fortsat ved at finde deres ben og arbejder mere fra dag til dag. Deres unge medlemmer er meget optagede af den revolutionære ånd. Hvis de hører om en demonstration på gaden, tænker de: ’Yes, vi går med!’ – og så glemmer de alt om, at vi havde aftalt et møde,” fortæller Anne Nybo.

Karina Pultz er enig. Hun fortæller, at man tydeligt kan mærke, at Freedom and Justice er på et helt andet niveau end de andre partier i Egypten. Partiet har en bred folkelig opbakning og er organisatorisk godt på plads.
De har fine partikontorer og ved, hvad de vil.

”Derfor er de også lidt mere selektive i forhold til, hvad de tager imod. De kan sådan set vælge og vrage. Jeg synes faktisk, de er nogle gode partnere, fordi de stiller krav. Så kan vi være med til at give dem det, de selv synes, de har brug for,” pointerer Karina Pultz.

Broderskabets politiske arm

Freedom and Justice er formelt set uafhængigt af Det Muslimske Broderskab, men fungerer i praksis som Broderskabets politiske arm. Det fortæller Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i arabisk på Købehavns Universitet og har skrevet flere bøger om islamiske bevægelser i Egypten.

”Topfolk fra Broderskabet et blevet placeret i Freedom and Justice – og det er tydeligt , at de tager imod ordrer fra selve Broderskabet,” forklarer Jakob Skovgaard-Petersen.

Det Muslimske Broderskab blev stiftet helt tilbage i 1928 og er Egyptens bedst organiserede sociale bevægelse. Efter at være blevet underkuet som politisk bevægelse i flere årtier, er Det Muslimske Broderskab efter Mubaraks fald for alvor trådt ind på den politiske scene i Egypten.

Parlamentsvalgene i efteråret 2011 resulterede i, at Freedom and Justice Partiet vandt hele 47,2 procent af pladserne i Parlamentet.

Jakob Skovgaard-Petersen fortæller, at Freedom and Justice er meget optaget af at vise, at de er en del af et moderne politisk landskab.

”Freedom and Justice har offentliggjort et stort partiprogram, der indeholder mange liberale tanker. De henter inspiration i islam og vælger nye liberale formuleringer – for eksempel står der ikke længere noget om, at kvinder og ikke-muslimer ikke kan blive præsidenter.

Alene navnet ’Freedom and Justice’ er ikke et islamisk navn, men noget der skal vække associationer til Tahrir-pladsen,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Ungdomsoprør i Broderskabet

Netop begivenhederne på Tahrir pladsen har haft stor betydning for de unge kræfter i Det Muslimske Broderskab.

”Mange af de unge fra Det Muslimske Broderskab var med til demonstrationerne på Tahrir pladsen, og det fik dem til at åbne sig mod omverdenen. De unge ’brødre’ havde været vant til at tænke det værste om de unge fra venstrefløjen, men oplevelserne på Tahrir fik dem til at række mere ud mod andre grupperinger,” forklarer Jakob Skovgaard-Petersen.

Tahrir’ satte gang i et begyndende ungdomsoprør i Broderskabet, hvor en stor del af den unge talentmasse forlod Broderskabet og dannede deres egen bevægelse, Den Egyptiske Strømning.

Det er nu blevet et politisk parti og blev valgt ind i Parlamentet med få stemmer.

”Det er uheldigt, at Broderskabet på denne måde bliver tappet for de progressive kræfter,” pointerer Jakob Skovgaard-Petersen.

Markerer territoriet

Det Muslimske Broderskab er kendt for sin hierarkiske opbygning og sin strenge disciplin. Ældre mænd sidder ved roret – og det har derfor været en stor udfordring for de danske partnere at sælge et projekt, der fokuserer på de unge kræfter i egyptisk politik.

Anne Nybo fra DUF og Karina Pultz fra Institut for Flerpartisamarbejde mødtes i Kairo med lederen af Freedom and Justice Partiets afdeling i Giza.

Efter det positive førstehåndsindtryk vendte han tilbage med en lidt anden udmelding: Freedom and Justice ville gerne deltage i et samarbejde med de to danske partnere, men de ville være med til at definere selve projektet. Og her måtte de danske partnere sætte hælene i.

”Vi er nødt til at stå fast på, at det vi arbejder for, er at unge skal have mere indflydelse – ikke at Freedom and Justice skal vinde næste valg,” siger Anne Nybo.

Freedom and Justice havde svært ved at forstå, at det danske ungdomsguide projekt ser det som et mål i sig selv, at unge bliver hørt og desuden lægger vægt på, at de politiske partier i Egypten får en selvstændig ungdomsfløj.

Men efter at begge parter nu har markeret deres territorium, er der stadig interesse for et samarbejde – og Freedom and Justice er stillet op til interview til ungdomsguiden. For Anne Nybo har mødet med Freedom and Justice givet stof til eftertanke

”Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg skal være loyal over for mit bagland og sige klart, hvad vi står for. Hvis vi ikke fortæller vores partnere, hvilke værdier vi kommer med, er der en risiko for, at de føler, de bliver ført bag lyset.

Partnerne skal vide, hvad de går ind til – og de skal have lov at sige nej tak, hvis de ikke føler sig som en del af dette værdifællesskab,” siger hun.

Karina Pultz fortæller, at repræsentanten for Freedom and Justice gav udtryk for en demokratiopfattelse, der mindede hende om Hal Koch.

”Jeg må sige, at han solgte varen totalt. Han lagde vægt på, at hvis Egypten skal være et ægte demokrati, så skal demokratiet indføres selv i hjemmet – det lyder unægtelig som Hal Kochs samtaledemokrati. Men det er vigtigt, at vi dømmer Broderskabet på deres handlinger – og ikke ud fra vores fordomme eller deres hensigtserklæringer,” pointerer hun.

Fine løfter holder ikke vand

I løbet af de seneste måneder er Freedom and Justice Partiet kommet med en række fine løfter, som har vist sig ikke at holde vand. Først lovede de, at de ikke ville opstille en præsidentkandidat, men at de i stedet ville satse på Parlamentet som det politiske tyngdepunkt i egyptisk politik.

De pointerede, at de lagde vægt på pluralisme og sagde, at de ville være tilbageholdende, så andre politiske partier også kunne få en plads.

Men det blev ved løfterne: Freedom and Justice satte sig både på pladsen som Parlamentsformand og som formand for det Forfatningsgivende Råd, som i øvrigt blev fuldstændig domineret af folk fra Freedom and Justice og salafister.

Det medførte, at de andre partier trak sig fra det Forfatningsgivende Råd – og Freedom and Justice var nødt til at gå ind i genforhandlinger.

I februar fortrød de også løftet om ikke at opstille en præsidentkandidat og opstillede Khairat al-Shater, der senere blev diskvalificeret. I stedet har Freedom and Justice opstillet Mohammed Morsi som ny kandidat, men han har ikke samme popularitet i befolkningen.

”Broderskabet har overstretchet sig selv, og folk har fået øjnene op for, at de er meget magtorienterede, selvom de har en pragmatisk retorik. Jeg tror ikke, de opnår samme høje støtte til præsidentvalget,” pointerer Jakob Skovgaard-Petersen.

En rå politisk virkelighed

Uanset hvordan præsidentvalget falder ud, så er der ingen tvivl om, at Freedom and Justice spiller en nøglerolle i egyptisk politik. Derfor er det også både naturligt og vigtigt, at vi som danske partnere har en dialog med dem, mener Bjørn Førde, der er direktør for Institut for Flerpartisamarbejde.

”Man kan ikke blive en legitim aktør i den arabiske region, hvis man udelukker det flertal, der vil stemme på religiøst baserede grupperinger. Man skal forstå, hvilken rå politisk virkelighed, man er en del af – og agere i den.

Vi prøver at have en åbenhed i forhold til dem, der er interesseret i at tage imod vores tilbud om samarbejde. Derfor er døren også åben for Freedom and Justice,” pointerer Bjørn Førde.

Siden foråret 2011 har Institut for Flerpartisamarbejde været til stede med projekter i Egypten, der bliver til i et tæt samarbejde med Dansk-Egyptisk Dialoginstitut.

Formålet med projekterne er at styrke nye politiske partier i Egypten i deres kamp for at blive stærke, effektive og demokratiske. Selvom det kræver lidt ekstra arbejde, har Bjørn Førde på ingen måde fortrudt, at Institut for Flerpartisamarbejde har sat gang i en dialog med Freedom and Justice.

”Vi går gerne ’the extra mile’ for at overbevise Freedom and Justice om, at ungdomspartier er en vigtig del af et demokratisk system.

Og vi håber, at der sniger sig nogle gode ideer ind, for ellers bliver det endnu mere lukket. Det er vigtigt at have opmærksomhed på at mobilisere de unge, og vi tror, at vores erfaringer på dette område kan være nyttige for dem.

Vi står naturligvis fast på vores principper og værdier, men vi vil ikke påtvinge dem en speciel demokratisk model,” slår Bjørn Førde fast.

Fakta om Ungdomsguiden
De politiske partier i Egypten har slet ikke nogen tradition for en ungdomspolitik, og her kommer DUF og Institut for Flerpartisamarbejde ind i billedet.

Ungdomsguiden skal – kort fortalt – være en håndbog, i hvordan man organiserer sig som ungdomspolitiker. Guiden indeholder en række temakapitler, hvor danske ungdomspolitikere fortæller om alt fra, hvordan de laver en kongres til intern kommunikation og kampagner – og til hvert tema er der knyttet en case fra Egypten.

Planen er, at guiden skal være klar i efteråret 2012, og muligvis bredes ud til at være en guide for ungdomspolitik i hele den arabiske region.