Islamisk feminisme – findes det?

En kvinde med tørklæde

For er der ikke en modsætning mellem at være muslim og at være feminist? Er islam ikke netop kvindeundertrykkende?

”For almindelige danskere vil islamisk kvindeaktivisme nok lyde som en selvmodsigelse. Mange af os har en opfattelse af, at islam er kvindeundertrykkende – men det er alt for forsimplet. Der findes mange progressive fortolkere af Islam, der bruger religionen som et redskab til blandt andet at fremme kvinders rettigheder.”

Julie Pruzan-Jørgensen taler ivrigt i telefonen. Hun er phd. og forsker på DIIS og er lige nu i Kairo for at deltage i en konference om islamisk feminisme. Et begreb, hun har arbejdet intenst med i flere år – og som har ført hende på en udfordrende, men også meget givende personlig rejse. Julie Pruzan-Jørgensen har gennem de seneste to år interviewet en række islamiske kvindesagsforkæmpere i Egypten, Jordan og Marokko.

”Det har været en stor øjenåbner for mig som dansker med en ikke-religiøs opvækst. Jeg har mødt nogle utrolig ressourcestærke kvinder, der gerne VIL være religiøse – og som mener, at Islam er med til at give dem værdighed, rettigheder og muligheder,” pointerer hun.

I hendes rapport kan man møde en bred vifte af stemmer, der tegner den islamiske kvindeaktivisme i dag – heriblandt en række højtbegavede kvinder med power og fremdrift, som hun har mødt på sine rejser.

De udfordrer den måde, de fleste danskere ser verden på – mange af os forventer næsten per automatik, at islam og ligestilling er modsætninger. Julie Pruzan-Jørgensen mener derfor, at vi hele tiden skal huske på, at Islam er en levende religion med mange forskellige ansigter.

”Vi hører ofte om enkelte vers i Koranen, som lyder kvindeundertrykkende. Men der findes også passager i Koranen, der taler om lighed og om kvindens værdighed. De fremhæves af de islamiske kvindeaktivister, som også studerer de mange forskellige beretninger om profeten Muhammed og kvinderne omkring ham. For eksempel bliver hans unge kone Aisha omtalt med stor ærbødighed og værdsat for sit politiske engagement,” siger Julie Pruzan-Jørgensen.

Rødstrømperne versus hovedtørklæderne

Spørgsmålet omkring kvinders rettigheder er en af de største slagmarker for værdikampene i den arabiske verden i dag. Det handler om kvinders rolle i islam og i familien – men i høj grad også om forholdet mellem Øst og Vest og mellem liberale og sekulære tilgange.

Kvindekampen i den arabiske region har mange fløje: I blandt dem sekulære aktører, der fokuserer på individets frihed og som især henter inspiration i FN’s konventioner om menneske- og kvinderettigheder.

Men den rummer også en broget, islamisk baseret kvindebevægelse, der især henter skytset til deres kvindekamp i deres tro. For dem er kvinder og mænd lige, men forskellige – og derfor skal kvinder og mænd ikke have ens, men komplementære rettigheder.

Mange af dem mener også, at den vigtigste rettighed – og ære – for kvinden er at være familiens beskytter. Kvinden føder børnene, og derfor er det mere naturligt, at det er hende, der har en central rolle i familien.

”Vi har en tendens til at tænke, at lighed er enshed. Det er provokerende, men også tankevækkende at prøve at forstå tankegangen om, at kvinder og mænd har brug for forskellige rettigheder,” siger Julie Pruzan-Jørgensen.

”Vi kan ikke kun tale med dem, der minder mest om os selv”

For danske partnere er det oplagt at arbejde sammen med de sekulære aktivister, da vi er mest enige med dem. Men vi kommer ikke uden om også at vende blikket mod de islamiske kvindeorganisationer, mener Julie Pruzan-Jørgensen.

I lyset af de optøjer, vi har set i den arabiske region gennem det seneste år, er det nemlig tydeligt, at store dele af befolkningerne gerne vil have at islam skal spille en stor rolle – også i det politiske liv og i lovgivningen. Og her har kvindeaktivister, der henter deres argumenter i Islam ofte nogle andre muligheder end de sekulære aktører for at præge både de religiøse lærde og de islamistiske partier.

”Hvis vi mener det alvorligt, at vi vil i dialog med den arabiske verden, kan vi ikke gøre det uden de islamiske grupper, der repræsenterer store dele af befolkningen. Vi kan ikke kun tale med dem, der minder mest om os selv” siger Julie Pruzan-Jørgensen.

Hun mener, at islamiske kvindeorganisationer udgør potentielt vigtige partnere for danske organisationer, som ønsker at bidrage til empowerment af arabiske kvinder og til at styrke deres deltagelse i samfundet. Men hvordan skal man nærme sig dem?

Ifølge Julie Pruzan-Jørgensen er det nødvendigt at sætte ind på to niveauer.
For det første skal politiske beslutningstagere og donorer have øjnene op for, at man godt kan fremme kvinders rettigheder gennem sin tro.

For det andet skal man vove pelsen og samarbejde med islamiske aktører på lige fod med andre lokale partnere – det vil sige, når de har relevante kompetencer, når der er enighed om formål – og når der er et gensidigt ønske om at samarbejde. De skal altså ikke have særbehandling, men indgå i projekter, hvor der er et naturligt sammenfald af interesser.

”De danske partnere kan også spille en vigtig rolle i forhold til at skabe et rum, hvor forskellige lokale islamiske og sekulære aktivister kan mødes. Det er nemlig også et stort problem, at mange af dem kender meget lidt til og ofte ikke anerkender hinanden. Det ser vi særlig tydeligt i lande som Tunesien og Marokko.

Men er der ikke en fare for, at vi kommer til at støtte op omkring den islamistiske bølge ved at arbejde sammen med islamiske kvindeorganisationer?

”Jo, der er absolut en risiko. Det er en svær balancegang at finde de tilgange, som bedst understøtter reformer for kvinder – og samtidig undgå, at vi ikke i virkeligheden medvirker til at styrke konservative kræfter,” siger Julie Pruzan-Jørgensen.

Glem ikke de sekulære kvinder!

Selvom hun gerne vil slå et slag for de islamiske kvindeorganisationer, så mener Julie Pruzan-Jørgensen også, at danske partnere står foran en yderst vigtig opgave i at sikre, at de sekulære kvindegrupper ikke bliver klemt i den nye islamiske virkelighed.

Hun fortæller, at hun aftenen inden vores telefoninterview har holdt møde med en række af Egyptens sekulære feminister. ”Det er meget bekymrende, hvad de fortæller.

De føler sig i den grad klemt af de konservative kræfter, der er kommet frem i Egypten. Tre fjerdedele af de mennesker, der sidder i det egyptiske parlament, vil have kvinderne tilbage til kødgryderne.

Måske får vi demokrati i den arabiske region – men det er langt fra sikkert, at det også fører til rettigheder for kvinderne. Så vi må endelig ikke glemme også at støtte og samarbejde med de sekulære kvinde aktivister” slår hun fast.