Værdikampen fortsætter i Tunesien

En mand sidder med et flag i hånden
Foto: Aya Chebbi, tunesisk aktivist og blogger.

Et sted mellem dem står partiet Ennahda, der med opbakning fra omkring 40 procent af vælgerne er det største af de tre regeringspartier i Tunesien.

Tunesiske menneskeretsfolk føler sig voldsomt klemt af salafisterne, der i løbet af de seneste måneder har sat et galleri i brand, angrebet barer, chikaneret kvinder med korte skørter og brændt flere politistationer ned.

Og værdikampen fortsætter. I august har tusindvis af tunesiske kvinderetsforkæmpere været på gaden for at demonstrere mod de forringelser af kvinders rettigheder, som de frygter er på vej.

Stridens kerne er Tunesiens kommende grundlov, der netop nu er ved at blive forfattet. I artikel 28 har der sneget sig en formulering ind, der har fået mangen et sind i kog. Her står der nemlig, at kvinder og mænd ikke længere har lige rettigheder, men komplementære rettigheder. Og kvindesagsforkæmpere frygter, at det er en formulering, der kan blive misbrugt.

”Jeg skammer mig over at skulle diskutere, om kvinder og mænd er lige eller komplementære, efter at vi i over et århundrede har været garanteret lige rettigheder. Går vi forlæns eller baglæns?”
Aya Chebbi, Blogger og fotograf, Tunesien

”Det er absolut nødvendigt at trække den formulering tilbage, for vi ved ikke hvordan den vil blive brugt. Det kan meget vel være første skridt mod at legalisere polygami i Tunesien,” siger den internationalt kendte tunesiske blogger Lina Ben Mhenni, der også er forfatter til bogen A Tunisian Girl, til den franske avis Le Figaro.

Blogger og fotograf Aya Chebbi, der leverede billeder til forrige nyhedsbrev, er også forarget: ”Jeg skammer mig over at skulle diskutere, om kvinder og mænd er lige eller komplementære, efter at vi i over et århundrede har været garanteret lige rettigheder. Går vi forlæns eller baglæns?” skriver hun på sin blog.

“Jeg håber, at dette bliver et wake-up call for de 49 kvindelige medlemmer af den grundlovgivende forsamling. 42 af dem kommer fra Ennahda Partiet, men kan disse kvinder virkelig stemme for en artikel, der siger, at kvinder og mænd er komplementære og ikke lige? Er de ikke klar over, at det vil være en trussel mod alt det, de tunesiske kvinder har opnået, at vedtage denne artikel?” skriver Aya Chebbi på sin blog.