Villy Søvndal: ‘Vi skal ikke lade os skræmme, bare fordi det hedder Islam til fornavn”

Udenrigsminister Villy Søvndal skænker sig en hurtig kop sort kaffe. Blikket er lidt mat – dønningerne fra SF’s landsmøde har netop langt sig – og pligterne i Folketinget hober sig op. Nyhedsbrevet har fået kilet sig ind i den travle kalender for Danmarks mest omtalte politiker og møder Villy Søvndal i hans kontor på 6. sal på Asiatisk Plads. Med udsigt over Københavns Havn og hovedstadens tage zoomer vi ind på Villys visioner for den arabiske verden.

Du var så heldig at blive udnævnt til Udenrigsminister på et tidspunkt, hvor den arabiske region stod – og stadig står – midt i historiske forandringer. Hvordan har du selv oplevet Det Arabiske Forår?

Jeg synes, det er fantastisk, at vi endelig har fået en tredje kraft i den arabiske verden. En ung, klog og demokratisk kraft, der har stillet sig op mellem de gamle diktatorer og de religiøse grupper, Villy Søvndal

”Jeg synes, det er fantastisk, at vi endelig har fået en tredje kraft i den arabiske verden. En ung, klog og demokratisk kraft, der har stillet sig op mellem de gamle diktatorer og de religiøse grupper. Jeg var meget begejstret over udsigten til, at vi endelig kunne komme af med diktatorerne,” siger Villy Søvndal med et lunt smil.

Villy Søvndal stod selv på Tahrir pladsen i Kairo i marts sidste år, og inden for de seneste par måneder har han været i både Tunesien og Libyen, hvor han blandt andet har mødt repræsentanter for civilsamfundet. Villy Søvndal fortæller, at han under sit besøg i Tunesien overværede en højlydt diskussion mellem tre af landets kvindesagsaktivister.

”Det var spændende at være med til, for der var en kæmpe debat – og kvinderne var vildt uenige om religionens rolle. Men de insisterede på deres ret til som kvinder at spille en rolle i det tunesiske samfund. Det er fantastisk at kunne møde åbne samfund, der ganske vist er under dramatiske forandringer, men hvor folk tør sige, hvad de mener og kritisere og komme med forslag,” siger han.

Danske partnere i nøglerolle

Villy Søvndal havde ikke siddet på posten som Udenrigsminister i mange måneder, før han besluttede sig for at hæve rammen for Det Arabiske Initiativ fra 100 mio. kroner om året til 275 mio. kroner om året. Det gjorde han, fordi han mener, at de danske DAI partnere kan komme til at spille en nøglerolle i forhold til de forandringsprocesser, der er i gang i den arabiske region.

”Landene i Mellemøsten ser op til Danmark på mange punkter – det gælder blandt andet i forhold til vores måde at drive et velfærdssamfund på og i forhold til kvindens stilling i samfundet. Desuden har vi en række spidskompetencer inden for blandt andet frie medier og behandling af torturofre – og via Det Arabiske Initiativ har vi rigtig mange konkrete kontakter,” understreger Villy Søvndal.

Dagen inden vores møde har en perlerække af KVINFO’s arabiske samarbejdspartnere været samlet til stor konference på Den Sorte Diamant i København. Konferencen blev åbnet af Villy Søvndal, der også fik lejlighed til at møde én af den arabiske verdens helt store powerkvinder: den yemenitiske Nobelprismodtager, journalist og menneskeretsforkæmper Tawakkul Karman.

Billedet af Tawakul Karman
Tawakul Karman. Foto: Jens Juul

Med et pailletglimtende slør og et stort bredt smil indtog hun Den Sorte Diamant – og gjorde stort indtryk på Udenrigsministeren.

” Ms Karman er en karismatisk kvinde, der virkelig sætter perspektiv på den kamp, der kæmpes i den arabiske region. Der er nogle stærke kræfter i de arabiske samfund, som ikke vil lade sig drive baglæns – og det er dem vi skal støtte. Både i form af dialog med styrerne, men i høj grad også gennem civilsamfundsprojekter,” pointerer Villy Søvndal.

Kamp mellem det gamle og det nye

At støtte udviklingen af frie, demokratiske samfund i den arabiske verden er imidlertid lettere sagt end gjort, for den arabiske verden er lige nu skueplads for et opgør mellem forskellige værdier. På den ene side står de individuelle frihedsidealer – og på den anden side de religiøse, traditionelle værdier.

Programmerne under Det Arabiske Initiativ er baseret på nogle grundlæggende værdier i forhold til ytringsfrihed, frie medier, frie valg, menneskerettigheder, kvinders rettigheder osv. Nu har flere af de arabiske lande fået frie valg, men det er ikke sikkert, at de andre værdier følger med i kølvandet. Hvordan skal vi forholde os til det?

Jeg tror, vi vil se en årrække, der vil være præget af en kamp mellem det gamle og det nye. En kamp, som også knytter sig til de privilegerede kontra de ikke-privilegerede, Villy Søvndal

”Jeg tror, vi vil se en årrække, der vil være præget af en kamp mellem det gamle og det nye. En kamp, som også knytter sig til de privilegerede kontra de ikke-privilegerede. Men jeg tror også, at den demokratiske proces er irreversibel – jeg kan ikke forestille mig disse lande vende tilbage til diktaturerne. Men vi vil nok komme til at se en regulær politisk kamp mellem det, der skuer bagud og det, der skuer fremad. Og det bliver en kamp, der primært kommer til at foregå internt i de arabiske samfund,” siger Villy Søvndal.

Hold kontakten til islamisterne

De seneste valg i Marokko, Tunesien og Egypten har ført til overbevisende valgsejre for islamiske partier. Det er endnu for tidligt at sige, hvordan de islamiske partier vil præge den demokratiske udvikling i de enkelte lande- men der er ingen tvivl om, at de nyder stor opbakning i befolkningerne. For de danske partnere under Det Arabiske Initiativ er det helt store spørgsmål derfor, hvordan vi skal forholde os til de islamiske bevægelser, der pibler frem på scenen overalt i regionen. Hvad mener Villy Søvndal, vi skal gøre?

”Jeg mener, vi skal holde kontakten til dem. Jeg tror, at vi i Danmark har en rigtig god og sund skepsis over for religiøse bevægelser. Vi er slet ikke vant til dem – for vi er et meget sekulært samfund med en meget tydelig adskillelse mellem religion og politik. Det mener jeg er vores store fordel. Men kigger du på et land som USA, så kan jeg ikke forestille mig en præsident blive valgt uden at hævde, at han har ’God on his side’.

Jeg tror, vi skal passe meget på med ikke at blive alt for forskrækkede, hvis det hedder islam til fornavn. De islamiske bevægelser skal måles på deres handlinger – vi skal se på, hvordan de forholder sig til nogle grundlæggende værdier, fx retsstat, kvinders rettigheder osv. Men jeg kan godt forstå, at danskerne reagerer, som de gør over for dem.”

Men hvor langt kan vi gå i forhold til at kæmpe for de værdier, vi selv tror på?

”Vi skal selvfølgelig ikke give køb på vores grundlæggende værdier, men insistere på værdier som menneskerettigheder, demokrati og kvindens ret til en placering i samfundet. Men vi må også acceptere, at andre samfund – og folk i andre samfund – har andre normer og værdier. Det drejer sig ikke om at opgive værdier, men om at være åbne omkring dem. På begge sider. De islamiske bevægelser har de meninger, de har.

Skal vi så træde tilbage og sige ’nej tak’, – jer vil vi ikke have noget med at gøre, eller skal vi prøve at være tilstede og påvirke dem med vores værdier? Jeg vil foretrække det sidste. Hvis vi isolerer dem, tror jeg for alvor, vi løber en risiko for, at de løber i en retning, vi ikke bryder os om,” slår Villy Søvndal fast.

Foto: Jens Juul
Foto: Jens Juul

Forandringsagenter under pres

Under Det Arabiske Initiativ har der indtil nu kun været ganske spæde erfaringer med samarbejdsprojekter med islamiske partnere.

Fokus har været på de sekulære kræfter – og mange af de partnere, der har modtaget støtte gennem Det Arabiske Initiativ, har spillet en central rolle i Det Arabiske Forår. Bloggere, journalister, kvinder, kunstnere og unge aktivister var bannerførere i revolutionerne. Men nu blæser der andre vinde gennem den arabiske region, og mange af revolutionens helte oplever, at de – og deres holdninger – er under stort pres.

For eksempel er kvindegrupper i Tunesien i offentligheden blevet hængt ud som ludere fra Vesten, musikfestivaler er blevet lukket i både Egypten og Libyen, og bloggere og aktivister i Egypten oplever stadig at blive bragt for de militære domstole.

Er det ikke vigtigere at blive ved med at støtte de sekulære kræfter nu, hvor de er under pres – end at begynde at række ud mod islamisterne?

”Jo, for søren – det er afgørende vigtigt, at vi støtter de sekulære i deres kulturkamp og er tydelige i forhold til, hvad der er vores værdier. Men det er også vigtigt, at vi som udgangspunkt ikke isolerer de islamiske bevægelser, men tilbyder dem samarbejde på samme betingelser som andre. Jeg tror, at vi som partere udefra kan medvirke til, at der i de enkelte samfund skabes en dialog mellem de sekulære kræfter og de moderate, islamistiske bevægelser,” siger Villy Søvndal.

Men vil de sekulære civilsamfundsgrupper ikke kunne opleve, at vi taler med to tunger, hvis vi også samarbejder med islamiske civilsamfundsgrupper?

”Selvfølgelig vil de enkelte civilsamfundsgrupper helst have, at vi kun arbejder med dem. Men jeg tror også godt, at de kan forstå, at det er nødvendigt for danske samarbejdspartnere at have brede kontakter. Og det er jo vigtigt at understrege, at vi ikke går på kompromis med vores synspunkter. De enkelte samarbejdsprojekter må bygge på, at der er enighed om de centrale principper om f.eks. unges politiske deltagelse, bekæmpelse af mod vold mod kvinder og overholdelse af menneskerettighederne.”

Villy Søvndal rejser sig fra bordet og styrer hen mod elevatoren med en dokumentmappe under armen. Da vi står i elevatoren, kigger han pludselig op med et intenst blik. ”Ved du hvad – for mig er det ikke det religiøse, der er problemet. Det er det ekstreme og antidemokratiske.”

Så suser Villy Søvndal ud af elevatoren og får lige et par sekunders pusterum med en smøg i mundvigen, inden han springer ind i ministerbilen, der holder klar foran Udenrigsministeriet.