Den organisation, der startede det hele

Arkivbillede. Tarte Aux Poires, Libanon.
Arkivbillede. Tarte Aux Poires, Libanon.

En enkelt af de mange NGO’er i Benghazi har en helt særlig status: Organisationen for de pårørende til ofrene for massakren i Abu Salim-fængslet. Som måske den eneste var den aktiv allerede før revolutionen.

Trods hårdt pres fra regimet har familierne til de over 1000 fanger, som blev dræbt i massakren i fængslet i 1996 i årevis demonstreret hver uge, og de anlagde også sag for at få de ansvarlige stillet til ansvar.

Det var protester mod arrestationen af deres advokat, som udløste revolutionen.

”Vi er først tilfredse, når alle de skyldige er arresteret og ofrene er gravet op og genbegravet af familierne,” siger organisationens næstformand Osman Fares Osman. Han mistede sin bror ved massakren.

Breder formålet ud

Efter oprørerne har indtaget Tripoli er der fundet flere massegrave, som nu skal undersøges. Det kommer til at tage tid inden han og de andre kan begrave deres brødre.

Han taler i korte, eftertænksomme sætninger. Flere af de andre medlemmer kommer og lytter på interviewet.

Stolene på kontoret har stadig bobleplast om benene, og eneste møblement i rummet ud over bordet og stolene er en stor bordmodel af fængslet og massakren. På de flade tage står plasticsoldater og ned på de blødende fanger i fængselsgården.

Stemningen er helt anderledes end hos mange af de andre organisationer, der typisk er grundlagt af jurister eller andre akademikere. Til gengæld er de helt enige med dem om målet – også når oprydningen efter massakren en gang er afsluttet:

”Vi har taget fat på en bredere politik. Vi vil forsvare menneskerettighederne og overvåge den nye regering,” slår Osman Fares Osman fast.