“Løgnens æra er forbi”

Foto: Rami Farah

Espressomaskinen snurrer, mobiltelefonerne bipper og arabiske stemmer fylder rummet. På forlaget Korridor på Østerbro står marts måned i Syriens tegn. Otte syriske kunstnere er inviteret på residensophold i København for at arbejde med deres kunst – alene og i fællesskab – og for at sætte fokus på, hvordan de gennem kunsten forholder sig til de forandringer og den konflikt, der udspiller sig i deres hjemland. En konflikt, som netop er gået ind i sit tredje år, og som allerede har kostet over 70.000 mennesker livet og drevet endnu flere på flugt.

Inden revolutionen var den syriske kultur død, men nu er den vakt til live igen. Revolutionen har ændret alt, og jeg har et stærkt håb for fremtiden. Løgnens æra er forbi – fremtiden tilhører sandheden. Khaled Khalifa

Fælles for de syriske kunstnere er, at de gør aktivt brug af kunsten i forsøget på at formidle, forstå og tage del i det syriske oprør, og gøre op med ufrihed og vold. Nogle af kunstnerne har været nødt til at forlade Syrien, som for eksempel videokunstner Rami Farah, der i dag bor i Paris. Han står i døråbningen hos Korridor med sorte rander under øjnene og et trist blik under den franske alpehue.

”Jeg føler mig mere end skyldig,” siger han med næsten utydelig stemme.

Rami Farah fortæller, at han er plaget af skyldfølelse, fordi han for en tid siden lavede en workshop for en række unge, syriske videojournalister. ”Jeg sagde til dem: ’Jeres kameraer er øjenvidner til det, der sker – og I skal fange øjeblikket, for ellers dør det.’ De troede, at de var i sikkerhed, at de kunne gemme sig bag kameraet, men nu er flere af dem døde. Dræbt, fordi de var med til at dokumentere den syriske revolution,” siger Rami Farah. 

I ’rygerkupeen’ hos Korridor sidder den verdenskendte syriske forfatter Khaled Khalifa og ryger smøger og drikker stærk kaffe. En kødrand af syriske venner har samlet sig omkring ham, og Rami Farah slutter sig til dem.

”Vi kalder Khaled for ’al khal’, der betyder onkel på arabisk. Khaled er vores beskytter og et samlingspunkt for min generation af syriske kunstnere. Det er ham, jeg kommer til, i en svær tid som denne. Han er vores Godfather – fordi han slet ikke opfører sig som en godfather. Se på ham – humanismen lyser ud af ham,” siger Rami Farah.

Og det er svært at være uenig. Manden med topmaven og det kæmpestore krøllede, gråsprængte hår, har en lun brummende stemme og et glimt i øjet. Khaled Khalifa er syrisk forfatter og født i Aleppo i Syrien i 1964. Han har udgivet tre romaner og er desuden en af Syriens mest kendte manuskriptforfattere til tv-serier. Men man skal ikke tage fejl af hans milde udstråling: Khaled Khalifa kan også bide fra sig. Knapt har jeg tændt diktafonen, før han skyder med skarpt.

”Journalister fra vestlige medier stiller altid det samme spørgsmål. I fokuserer på det sorte i den syriske revolution, på blodet. Vi har brug for flere farver,” siger han med bestemt stemme og fortsætter:

”Alle revolutioner har sorte pletter, men det er, som om medierne slet ikke vil se sandheden i den syriske revolution. Alle spørger I om det samme ”Hvad sker der i Syrien, hvem kommer efter Assad?” – men vi er slet ikke interesseret i at svare på den slags spørgsmål,” sukker Khaled Khalifa.

Hvilket spørgsmål ville du hellere have, at jeg stillede dig?

”Spørg mig om kærlighed,” siger Khaled Khalifa med et grin.

Midt i det brede, hjertelige grin træder alvoren frem. Det er tydeligt, at Khaled Khalifa har et klart budskab, han vil have ud. Det er tid til at se alle farverne i den syriske revolution. Tid til at forstå, at folk i den arabiske region er på vej mod fremtiden – og at det syriske civilsamfund har rejst sig og har startet en irreversibel proces. Syriens kreative og kunstneriske scene blomstrer som aldrig før.

”Før revolutionen var den syriske kultur død – men nu er den vakt til live igen. Revolutionen har ændret alt, og jeg har et stærkt håb for fremtiden. Løgnens æra er forbi – fremtiden tilhører sandheden,” siger Khaled Khalifa med stolthed i stemmen.

Slut med ’onklernes tyranni’

Løgnen har i flere årtier været det syriske diktaturs faste følgesvend. Løgnen og selvcensuren.

På symposiet i Rundetårn, der markerer åbningen af den store udstilling ”Syria’s Art of Resistance”, fortæller hovedtaleren, den britisk-syriske forfatter og redaktør Robin Yassin-Kassab, at der med det syriske diktatur er fulgt en ”påtvunget uærlighed”, som har været med til at ødelægge det offentlige rum.

”Du kunne ikke sige sandheden offentligt, og det var med til at ydmyge folket. Det handlede dels om, at man offentligt skulle hylde regimet, men også om et traditionelt samfund, præget af ’onklernes tyranni’. Faderfigurer i familien og i regimet havde altid ret og man kunne ikke sige dem imod – uanset hvor tåbelige ting, de sagde,” pointerer han.

Folket skulle ikke sætte spørgsmålstegn ved regimets autoritet eller komme med kritik – men blev holdt i et frygtens jerngreb. Det kan videokunstner Rami Farah nikke genkendende til. Han er vokset op under Assads diktatur, og det har påvirket ham helt ind i sjælen.

”Jeg er vokset op med en bevidsthed om, at væggene har ører. Jeg har altid frygtet diktaturet, men lige nu står vi midt i en udvikling, hvor folk begynder at tale frit. Selvcensuren er ved at forsvinde, og vi kan aldrig nogensinde gå tilbage til den igen. Selvom det for mig personligt betyder, at jeg er ’wanted’ i Syrien og ikke kan rejse tilbage lige nu,” siger Rami Farah.

Som manuskriptforfatter holdt Khaled Khalifa sig i mange år under regimets radar, men han forsøgte alligevel på sin egen måde at rykke ved censurens grænser. Da vi mødtes på en café i Damaskus i 2009 fortalte han, hvordan han løb om hjørner med præsident Assads censurkomitéer.

”Hver gang jeg laver et manuskript, forsøger jeg at skubbe til censurens grænser. Tricket er at tage en meget kontroversiel scene med, som vil fange censurens opmærksomhed og samtidig ’snige’ en mindre kontroversiel, men stadig grænseoverskridende, scene ind i manuskriptet. Jeg har for eksempel lavet en tv soap om et ungt par, der boede sammen uden at være gift. Mine serier bliver fulgt af millioner af seere, så hver gang jeg vinder 1-0 over censuren, er det et skridt i den rigtige retning,” sagde Khaled Khalifa i 2009.

Men nu er den slags julelege forbi, fortæller Khaled Khalifa. Det syriske folk har smidt frygtens åg og insisterer på at udtrykke sig frit.

”Der er opstået en ny syrisk kultur, og vi kan nu endelig tale om det syriske samfund. Alt ændrer sig i denne tid, og jeg ser det som en test for mig som kunstner. Jeg tænker meget på, hvad jeg kan gøre med mit forfatterskab, hvordan jeg kan skabe et tættere forhold til den syriske befolkning,” siger Khaled Khalifa.

Vigtigt at tale om de smertefulde ting

Khaled Khalifa fortæller, at han trods de heftige kampe, stadig bor i Damaskus.

”Dette er mit liv – og det her er vores revolution. Hvem skal lave revolutionen hvis alle forlader Syrien?” spørger han.

Det er første gang, at Khaled Khalifa er i Danmark, og han er her, fordi hans verdensberømte roman ”Hadets Lovsang” nu udkommer på dansk med titlen. Romanen udkom i 2006, men er bandlyst i Syrien. Handlingen udspiller sig i Aleppo, tredive år inden massive folkelige protester brød ud i store dele af den arabiske verden, og handler om en kvinde, der står midt i en sønderrivende kulturkamp mellem Det Muslimske Broderskab og den syriske stat. En konflikt, der kulminerede med massakren i Hama i 1982, hvor mellem ti og tredive tusind mennesker mistede livet. Romanen afdækker, hvordan et brutalt regime splitter sin egen befolkning og skaber grobund for had, ekstremisme og intolerance, og selvom romanen har nogle år på bagen, er dens tematik stadig uhyre aktuel.

 

”Kampen mod repressive systemer er noget, der berører hele verden i dag. Folk i Syrien er først lige nu begyndt at tale om Hama massakren, fordi der indtil nu har været en rød linie her. Men det er vigtigt, at vi taler om de smertefulde ting, hvis vi vil skabe en civil stat, hvor vi kan leve side om side med hinanden,” siger Khaled Khalifa og understreger:

”Syrerne er et fredeligt folk, der vil have frie valg, gode skoler og retfærdighed. Det er ikke os, der har bragt den radikale islamisme til Syrien – det er Saudi-Arabien, der er ven med USA.”

 

 En dramatisk kulturel forandring 

Khaled Khalifa sidder sammen med en perlerække af syriske kunstnere i panelet i Rundetårn, der har åbnet dørene for et symposium og en stor udstilling med fokus på kunstens rolle i den syriske revolution.

Humoristiske twist af Assad-regimets propaganda-plakater, dukketeater, der latterliggør og afmaskerer præsidenten, makabre illustrationer og kunstneriske portrætter af nogle af den syriske revolutions nøglepersoner. Det er nogle af de eksempler på den kunstneriske og kreative modstand mod det syriske regime, som man kan opleve i det majestætiske udstillingslokale i Rundetårn. En ny generation af kunstnere har indtaget det offentlige rum og har sat Assads censurmaskine ud af kraft. Mange af kunstnerne arbejder under pseudonymer, for som de siger ”Vi anonymiserer os selv, så vi kan holde op med at tale i metaforer.” Andre vælger at stå helt åbent frem med deres kritik.

”Revolutionen har medført en dramatisk kulturel forandring i Syrien, hvor alle udtrykker sig selv. Alle sociale klasser er med i denne bevægelse, og pludselig betyder folket noget. Det er en anti-autoritær bølge, som har forandret det syriske samfund for altid. Folk vil ikke længere indordne sig under diktaturets regler, og uanset hvad der kommer til at ske i Syrien, så er det klart, at folk ikke længere vil udtrykke enighed med ting, de finder absurde,” siger Robin Yassin-Kassab.

Den syriske kunstner og illustrator Sulafa Hijazi, der også er med i panelet i Rundetårn, er enig:

”Den syriske revolution har også været en kunstnerisk revolution. Tidligere var kunst kun for eliten, men nu handler kunsten om nå alle mennesker med forskellig baggrund på en ligeværdig måde. Skønheden i kunsten er, at den kan tale til folk på gaden.”

 Khaled Khalifa siger, at han føler, at han sidder på en sky og betragter det hele ovenfra.

”Det er meget trist, hvad der sker i Syrien nu. Vi har nu oplevet to blodige år – and the blood time is not a good time for writing, ” siger han og stopper op et øjeblik.

“Lige nu må vi kigge ind i os selv, og når vi lander, ved vi, hvad der skal ske. Blodsudgydelserne må stoppe, og vi må få tilendebragt denne menneskelige tragedie. Måske går der en uge, måske går der et år – men blodet må stoppe,” siger han.

Udstillingen Syria’s Art of Resistance kan frem til 12. maj opleves i Rundetårn. Udstillingen støttes af Center for Kultur og Udvikling og bygger på udstillingen Culture in Defiance fra Prins Claus Fonden i Amsterdam. Kuratorer på udstillingen i Rundetårn: Malu Halasa, Aram Tahhan, Leen Zyiad og Donnatella Della Ratta.
Residensopholdet på Forlaget Korridor er støttet af Center for Kultur og Udvikling (CKU). Programmet Art in Exile havde besøg af Mohamad Omran (kunstner), Golan Haji (poet), Rana Zeid (poet), Muzaffar Salman (fotograf), Ali Kaaf (kunstner), Sulafa Hijazi (illustrator/filminstruktør), Aram Tahhan (forfatter), Khaled Khalifa (forfatter) og Rami Farah (dokumentarist) – der var i Kbh i skiftende intervaller mellem den 4. – 26. marts.