Dialoglejr blev pusterum fra krig og konflikt

Deltagerne i Danmissions International Work & Study Camp i Libanon. Af Asger Gørup Nielsen
Deltagerne i Danmissions International Work & Study Camp i Libanon. Af Asger Gørup Nielsen

Bjerglandsbyen Dhour Choueir ligger langt væk fra Beiruts kaotiske trafik og trykkende luft. Hvide og gule huse med røde tegltag ligger strøet ud på de grønne bjergsider ned til dalen, hvor der står et enkelt af Libanons ikoniske cedertræer.

Her er et frirum, hvor vi kan få lov til at udtrykke os selv, og hvor der er plads til at spørge sig selv, hvorfor man egentlig mener sådan om et bestemt emne Rima Murad, dansk deltager i dialoglejren

Her virker blodsudgydelserne i Syrien og Irak meget langt væk, selv om det reelt foregår skræmmende tæt på, hvor 30 unge fra ni forskellige lande i en uge har brugt hver en vågen time på at forsøge at forstå hinanden bedre på tværs af nationale og religiøse forskelle. Også Libanons egen blodige fortid spøger i kulissen, som eksempel på hvor galt det kan gå, når samtalen og forståelsen bliver afløst af fordomme og sekterisk motiveret vold.

Dialog i teori og praksis

Undervisningen i løbet af ugen har til formål at klæde deltagerne bedre på til at føre konstruktiv dialog og opnå indsigt i hinandens liv og holdninger, men det er lige så meget gennem det personlige møde, at udviklingen sker.

En af undervisere på lejren er egyptiske Ahmed Hazem. Han opsummerer hver eftermiddag dagens læring sammen med deltagerne, men det er ikke den eneste måde, de bliver tvunget til at forholde sig til tvær-religiøs dialog på. Ahmed Hazem forklarer, at sengepladserne på lejren er arrangeret sådan, at deltagerne skal dele værelse med én, der kommer fra et andet land og har en anden religion:

”Fordi det er i hverdagsinteraktionen, at man virkelig får brugt dialogen”, siger Ahmed og forklarer, at netop derfor er der indlagt en daglig frokostpause på tre timer. ”Man kan jo ikke spise frokost i tre timer, men det giver tid til at tale”.

For mig er det besynderligt at møde mennesker fra lande, hvor man har alt, og som aldrig har oplevet krig Raghad, deltager i dilaoglejren fra Erbil, Irak

Det værdsætter den 24-årige danske deltager Trine M. Jensen. Over frokost faldt hun i snak med en af de mandlige deltagere fra Homs i Syrien. Selv om der kun er godt 25 kilometer i luftlinje til det krigshærgede nabolands grænse, er der en næsten ubegribelig verden til forskel.

”Han fortalte mig om situationen i Syrien, og han blev selv meget, meget rørt til sidst – også så rørt, at vi til sidst sad og tudede med hinanden. Han fortalte virkelig mange ting, som vi slet ikke hører om derhjemme”, fortæller hun.

Et frifum til at granske egne og andres holdninger

Styrken ved lejren, som Ahmed Hazem ser det, er, at man skaber et miljø, hvor samtale på tværs af nationaliteter og tro er muligt. Det kan 21-årige Rima Murad fra Aarhus sagtens nikke genkendende til.

”Her er et frirum, hvor vi kan få lov til at udtrykke os selv, og hvor der er plads til at spørge sig selv, hvorfor man egentlig mener sådan om et bestemt emne”, siger hun.

Det er faktisk første gang, at Rima Murad befinder sig i et forum, hvor kristne og muslimer mødes på den måde, og det er selv om hun har libanesiske, muslimske forældre, og er født og opvokset i Danmark.

”Jeg synes, det er enormt interessant at prøve. I Danmark er vi ikke ret gode til at snakke med hinanden på den måde, og man vil generelt gerne undgå konflikter, når man prøver at tale sammen kristne og muslimer imellem. Men her fungerer det så fint med kristne og muslimer, der sidder stille og roligt og diskuterer forskellige emner, og hvor ingen føler sig trådt over tæerne,” siger hun.

Et midlertidigt pusterum fra krig og konflikt

Alle deltagere er dog klar over, at frirummet i de libanesiske bjerge ikke varer ved. Om lidt venter hverdagen – en hverdag, der er vidt forskellig for deltagerne.

Når man har været hernede og har hørt de personlige historier, så vil man have en anden forståelse af kompleksiteten af de ting, der foregår, og det kan man bringe med hjem i den danske debat Birgitte Søgaard Lauta, Danmissions Mellemøst-koordinator

En af de tre irakiske deltagere, Raghad, skal hjem til Erbil i den selvstændige kurdiske del af Irak, som grænser op til ISIS’ selvudråbte stat. Hun er kristen, internt fordrevet i Irak og giver tydeligt udtryk for, at dagene i Libanon har været et kærkomment pusterum.

Hendes møde med især de danske deltagere har været specielt, men hun er ikke i tvivl om, at der sker en udveksling begge veje gennem den fælles samtale.

”For mig er det besynderligt at møde mennesker fra lande, hvor man har alt, og som aldrig har oplevet krig. Siden jeg var barn har den ene krig afløst den anden”, siger hun og tilføjer, ”men det er altid spændende at blande de to verdener, for jeg lærer også mere om den udviklede verden, og de unge fra Danmark får måske nemmere ved at være taknemmelig over de gaver, de har fået.”

Hjem til hver sin virkelighed

Både Trine M. Jensen og Rima Murad er enige om, at det er blevet nemmere at fatte sympati med mennesker – både kristne og muslimer – i konfliktfyldte områder, efter at have været med på lejren.

”Tanken om at vi snart skal tilbage til vores almindelige dagligdag, og der er nogle, der skal ind i lande, hvor situationen ikke er ret behagelig, det har været lidt lige som at gå ind i væg. Vi så en video i går, hvor der var nogle, der stod og skød med geværer, og der var tanks og sådan noget. Selv om det selvfølgelig ikke er hver dag, at der er decideret krig, fik det syn fik mig til at tænke på, at omkring halvdelen af dem, der er her, skal tilbage til et sted, hvor det er en del hverdagen,” siger Rima Murad.

Ifølge Birgitte Søgaard Lauta, der er Danmissions Mellemøst-koordinator, er den påvirkning vigtig, hvis danskere i det hele taget skal blive bedre til at forstå regionens konflikter – hvad end de er udløst af religion eller ej.

Læs de danske deltageres blogindlæg om oplevelsen:

”Danmission vil gerne være med til at nuancere debatten derhjemme. Når man har været hernede og har hørt de personlige historier, så vil man have en anden forståelse af kompleksiteten af de ting, der foregår, og det kan man bringe med hjem i den danske debat. Menneskeliggørelsen af konflikter er vigtigt for Danmission, og det er noget af det, der sker, når man kan se for sig, at det altså er helt almindelige unge mennesker, der lever i det til daglig,” siger Birgitte Søgaard Lauta, der håber, at de danske unge vil genfortælle historierne ”tusind gange, så budskabet kommer ud.”

 

Baggrund

Det er 10. gang at lejren afholdes af NGOen ”Forum for Development, Culture and Dialog” (FDCD) med støtte fra Danmission.

Danmissions syriske partner Mobaderoon, som støtter dialog og partnerskaber på tværs af Syriens religiøse og etniske grupper, var også tilstede og bistod træningen. De fik for nyligt LIVIA Fondens fredspris.

I år blev lejren afholdt i dagene 17. – 24. august.

Deltagere i år kommer fra Cambodja, Egypten, Saudi Arabien, De palæstinensiske områder, Libanon, Syrien, Irak, Jordan og så fem deltagere fra Danmark.