Mere Aswan mindre Kairo for DEDI’s nye direktør

Det Dansk-Egyptiske Dialog Institut får ny direktør 1. januar. Hans ambition er at støtte demokratiet og dialogen - også udenfor Kairos bygrænse, der hvor han elsker at hænge ud.

Hans Christian Korsholm Nielsen, eller HC som han kaldes til dagligt, har i mange år har haft sit antropologiske øre rettet mod den egyptiske gade og har en forkærlighed for provinsen og landet, lokalpolitik og traditionel lov og ret. Han har også

Vi skal have en diskussion om, hvorfor vi er et dialoginstitut og hvad vi skal. Der har til tider været et vanskeligt forhold mellem Mellemøsten og Danmark, så at forsøge at lave projekter, hvor man kan samarbejde og meningsudveksle giver mening HC Korsholm Nielsen, tiltrædende direktør for DEDI

forsket i bysamfund både i Yemen og i Egypten, og i Damaskus, hvor han har ledet Det Danske Institut. Sin store erfaring fra de arabiske samfund har han videregivet som lektor på både Århus og København Universitet, senest som lektor i arabisk og islamstudier på Aarhus Universitet.

Fra landet til storbyen og tilbage igen

HC havde egentlig tænkt at med alle de år ude, kunne det være, at han skulle til at passe sin have i Aarhus. Men da han så, at DEDI søgte ny direktør, meldte sig prompte hans savn efter en hverdag i Mellemøsten og en lyst til at prøve kræfter med mulighederne i DEDI. Og da han sad med medarbejdere, som fortalte om deres arbejde på instituttets balkon i Kairo en solrig dag i august, var han overbevist.

”Det er et virkelig spændende sted med fantastisk dygtige medarbejdere, det fangede mig i høj grad”, siger han i et interview med Det Arabiske Initiativ.

Så nu er han ved at pakke sine ejendele for at fragte dem til landet, som han kender så godt. Men nu er adressen i storbyen, ikke det sydlige Egypten, hvor han har tilbragt det meste af sin tid som antropolog.

Vil dit engagement i det sydlige Egypten komme til at præge dit arbejde i instituttet?

“Ja det vil det jo nok. Jeg har tilbragt meget tid i landområderne, og jeg har et ønske om, at vi skal inddrage periferien i Egypten mere i det arbejde, som DEDI laver. Mere Aswan mindre Kairo”, siger han som ikke kun vil lave aktiviteter for “Tordenskjolds soldater”. Han indrømmer dog, at det er en stor udfordring.

“Men det er der, hvor jeg håber min megen ”hængen ud” i Sydegypten vil kunne spille ind”, siger HC, som har et bredt netværk i hele landet.

Ingen kan spå om fremtiden

Det er ikke første gang HC stifter bekendtskab med DEDI. Efter hans tid som direktør på Det Danske Institut i Damaskus fra 2007 til 2010, flyttede han til Egypten, hvor han arbejdede som konsulent på et forskningsprojekt for DEDI i et år, hvor han sammen med en gruppe unge studerende fra Kairo Universitet samlede informationer om den politiske kultur, der var opstået i forbindelse med afholdelse af parlamentsvalg under Mubarak.

Efter at have givet de studerende undervisning i feltarbejde og interviewteknik sendte HC de unge på feltarbejde i syv forskellige valgdistrikter for, at de kunne indsamle materiale om den politiske tradition der var udviklet. Det blev til en række studier af omstændighederne for valg i områder styret af stammer, politiske familier og deres arv, landejer-familier og generationer af magthavere og deres indflydelse på parlamentet.

Men HC havde allerede haft øret mod gaden før, der i 2011 blev råbt, at folket ville vælte styret.

11. februar 2011 vurderede HC, at Mubarak var en færdig mand og forudså et blodigt opgør med præsidenten, som havde regeret landet i 30 år.

Hvis nogen påstår, at de kan sige, hvad der sker i morgen, så har de allerede mistet min opmærksomhed HC Korsholm Nielsen, tiltrædende direktør for DEDI

”Mubarak har ikke forstået, hvilken vej vinden blæser. Mit indtryk er, at oprøret er langt bredere end demonstranterne på Tahrir Pladsen, så Mubarak bliver nødt til at gå, før man kan komme videre”, sagde han dengang i et interview med Politiken. HC fik ret, og der skulle flyde meget blod i tiden derefter.

I dag hvor træerne har skiftet blade mange gange siden, og regionen har set oprør og nye magthavere i alle afskygninger tage magten, er han først og fremmest af den holdning, at ingen kan spå om fremtiden i Mellemøsten.

”Hvis nogen påstår, at de kan sige, hvad der sker i morgen, så har de allerede mistet min opmærksomhed”, siger han. Men han mener dog, at der er et forhold, som man kan vurdere den politiske fremtid på: brød på bordet-testen.

”Det kommer an på, om Sisi [Egyptens præsident] kan levere en bedre økonomi og sikkerhed. Hvis ikke – så begynder folk at blive urolige. Det er retningen, det folk kræver er vækst, sikkerhed og en tro på fremtiden.”

Masser af udfordringer

Uanset hvad, er han indstillet på, at det varer længe, førend tingene falder på plads, og at heller ikke han som direktør får sig en rolig periode ved roret.

Det ærgrer ham især, at se tiltag fra den egyptiske regering, som kritikere siger ruller den nyvundne ytrings- og forsamlingsfrihed tilbage blandt andet med nye stramninger i forhold til civilsamfundet, som betyder at alle NGOer skal registrere sig, ligesom det nu er muligt at straffe organisationer, som modtager støtte fra udlandet.

Dertil beretter Commitee to Project Journalists og Reporters without Borders , at mange lokale og internationale journalister er blevet arresteret under anklage om at udøve spionage eller publicere falske nyheder.

”Det er jo ikke positivt, det der foregår omkring medier og NGO’er, men jeg tror, at en institution som DEDI kan gøre lidt”, siger HC og forklarer, at instituttet har særstatus i Egypten, fordi bestyrelsen både er sammensat af danske og egyptiske myndigheder med et formandskab, som går på skift.

”Jeg spurgte venner i Egypten, om det var det rigtige tidspunkt at søge stillingen på? De svarede, at det er da nu, du skal tage det, der skal være nogle der gør det. Det tror jeg faktisk, de mener, det er ikke bare, fordi de er venlige”, siger han og klukker.

Hvad tager du med fra din tid i Damaskus til Kairo?

”Glæden ved at have netværk dernede. Glæden ved at lave spændende konferencer, prøve utraditionelle ideer af, at være åben for ideer fra unge kreative folk. Instituttet i Damaskus var en vigtig platform for dem. Jeg håber, vi også kan være en platform for unge engagerede i Egypten”.

”Vi har den ramme, som er udstukket med fokus på dialog, demokrati, partiudvikling, medier og kultur. Vi vil forsætte med at arbejde inden for de rammer”.

HC er især begejstret for DEDI’s Demokratiskole, et samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor danske ungdomspolitikere har delt deres erfaringer med at være ungdomspolitiske aktive og køre valgkamp med unge egyptere og andre ungdomspolitikere fra regionen.

Hør DR’s radioprogram Panorama om DEDI’s demokratiskole fra 1. oktober 2011

Men HC ønsker også at opkvalificere og efteruddanne voksne – med voksenundervisning.

”I Egypten hører jeg mange steder, at mange har kastet sig ud i at lave aftenskoler med foredrag. Der kan vi også trække på erfaringerne i Danmark”.

Derudover ønsker han at sætte mere fokus på kulturområdet, især film og den nye bølge af filmfolk i Egypten. Det gjorde han også som direktør af det Danske Institut i Damaskus. Og i november kuraterede han et filmprogram med en perlerække af nutidige arabiske film i Århus under Aarhus Filmfestival.

”Film har en evne til at formidle i ny form, hvor mange kan blive unddraget. Det skrevne ord har ikke samme gennemslagskraft som i Danmark, folk har ikke biblioteker derhjemme og det er de færreste der slår sig ikke ned med en god bog. Men de har fjernsyn og internet”, siger han. ”Egyptiske filmfolk er blevet vældig dygtige. Hvis vi kan støtte sådan et område, så vil jeg gerne det”.

Dialog stadig i fokus

De næste par måneder skal gå med overvejelser om DEDI’s fremtidige strategi og aktiviteter. Det gælder også overvejelser om DEDI’s dialogarbejde.

for mig er dialogen hands-on, og jeg glæder mig til at sætte retning og udformningen på projekterne HC Korsholm Nielsen, tiltrædende direktør for DEDI

”Vi skal have en diskussion om, hvorfor vi er et dialoginstitut og hvad vi skal. Der har til tider været et vanskeligt forhold mellem Mellemøsten og Danmark, så at forsøge at lave projekter, hvor man kan samarbejde og meningsudveksle giver mening”, siger han.

Men HC vil ikke lave dialog for dialogens skyld. ”Der er nødt til at være en kerne, som dialogen foregår omkring – politisk eller socialt. Dialog er samarbejde på mange måder. Demokratiskolerne er et godt eksempel – at klæde unge på landet på til demokrati, debat og diskussion”, siger han og opsummerer, ”for mig er dialogen hands-on, og jeg glæder mig til at sætte retning og udformningen på projekterne”.

 

BIO

Født 1958. Hans Christian Korsholm Nielsen er antropolog, uddannet på Afdeling for Etnografi og Socialantropologi, Århus Universitet (cand. Phil 1992, ph.d. 2000) og er siden ansat på Afdeling for Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Universitet og fra 2004 på Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Han var direktør for det Danske Institut i Damaskus fra 20072010.
Hans forskning har været koncentreret omkring Yemen, hvor han har arbejdet med bysamfund, først og fremmest den gamle del af hovedstaden Sanaa, og Egypten, hvor han i en årrække har arbejdet med lokalpolitik og traditionel ret, specielt i det sydlige Egypten.

Publikationer:

“Tribal Identity and Politics in Aswan Governorate” (2004). In Saad, Reem and Nicholas S. Hopkins (eds.): Identity and Change in Upper Egypt. Cairo: American University in Cairo Press.

“Authority, Arbitration Councils and Civic Society” (2005). In Dupret, Baudouin and F. Burgat (eds.) Le shaykh et le procureur. Systèmes coutumiers et practiques juridiques au Yémen et en Egypte. Egypte/Monde arabe No. 1 – 3e série. Bruxelles: CEDEJ.

“State and Customary Law in Upper Egypt” (2006). Islamic Law and Society Review. Vol 13, no.1, 2006. Leiden: Brill

Middle Eastern Cities 1900-1950. Public Places and Public Spheres in Transformation. (2001). Redigeret i samarbejde med Jakob Skovgaard-Petersen. Aarhus: Aarhus University Press.