Egyptiske unge går fra revolution til lokal aktivisme

Shereen Talaat står bag projektet Cinema Community en af mange sociale indsatser af unge egyptere for at forbedre leveforhold for fattige egyptere. Foto: Shereen Talaat
Shereen Talaat står bag projektet Cinema Community en af mange sociale indsatser af unge egyptere for at forbedre leveforhold for fattige egyptere. Foto: Shereen Talaat

”Det er Egyptens virkelige frivillige”, siger Nadim Amin El-Din. Han taler med begejstring om de mange ungdomsnetværk, der har etableret sig rundt om i Egypten. Efter op- og nedture i den revolutionære gejst siden Hosni Mubaraks fald i februar 2011 har grupper af unge egyptere kastet sig over det humanitære arbejde. De hjælper analfabeter med at læse og skrive, og de tager ud til slumområder og forsømte landsbyer i landområderne og taler med folk om deres rettigheder, så de selv kan gøre noget ved problemerne.

Mens mange af de unge fra den egyptiske opstand mod diktatur og undertrykkelse er deprimerede over den politiske udvikling, og nogle flytter fra landet, så vender andre grupper af aktivister sig mod dagligdagens problemer for de mange fattige egyptere, og overalt dukker nye unge frem, der vil hjælpe til.

Også i de mindre byer er der flere og flere unge, der gerne vil gøre noget for at forbedre forholdene for de fattige Nadim Amin el-Din, kommunikationsleder hos ECESR

”Jeg tror, det er fordi, man ved at arbejde med konkrete ting – vand, uddannelse, sundhed – kan flytte noget”, siger Nadim. ”Og selvom det kan være meget lidt, man flytter, så betyder det noget”.

Selv er Nadim Amin El-Din leder af kommunikationsafdelingen på Egyptisk Center for Økonomiske og Sociale Rettigheder, der blandt andet arbejder med spørgsmål som uddannelse, boligforhold, sundhed, arbejderrettigheder og miljø. Organisationen samarbejder med unge i alle dele af Egypten.

”Lige nu arbejder vi sammen med ungdomsnetværk i blandt andet Kairo og Alexandria og i seks områder i det øvre Egypten”, fortæller Nadim.

Ud i landsbyer med dårlige leveforhold

Shereen Talaat er en af de aktivister, der allerede kort efter Januar-revolutionen i 2011 tog ud i landsbyer i det sydlige Egypten for at fortælle folk om deres rettigheder. Sammen med tre venner, der som hun selv arbejder med dokumentarfilm, stiftede hun initiativet ”Cinema Community”.  Med støtte fra en udenlandsk donor tog de ud til to landsbyer i nærheden af Minya og Sohag og kontaktede beboere for at tale med dem om deres leveforhold og fortælle om deres rettigheder.

”Til at begynde med var folk meget afvisende”, fortæller Shereen. ”Men efterhånden fik de tillid til os. Vi lærte dem at lave små videofilm, så de kunne dokumentere, hvordan de levede, og gå til myndighederne og stille krav”.

Folk vidste ikke, at de havde rettigheder, og at de kunne tale om det. De troede, de var nødt til at leve med forholdene, som de var. Som var det Guds vilje, Shereen Talaat, filmskaber, Cimena Community

I Sohag handler det om retten til en ordentlig bolig.

”Der er seks etagebyggerier, hvor loftet ind imellem falder ned i hovedet på folk. Det er et gammelt asyl for fattige, men myndighederne har ladet det forfalde i mange år”, siger Shereen.

”Der bor omkring 100 familier i de seks ejendomme. Ofte bor to familier i et rum; det er 12 mennesker, uden køkken, uden indlagt vand og elektricitet”. Hvis der overhovedet er lys, kommer det fra strøm, der stjæles, og vand løber ind gennem rør,  som beboerne selv har forbundet med andre vandrør.

Ret til en ordenlig bolig

Alene i Kairo vurderer UNESCO, at omkring 40 procent af de 18-20 millioner indbyggere bor i ulovligt opførte uformelle boliger.

Når myndighederne evakuerer ulovligt opførte bygninger og river dem ned, bliver folk sat på gaden. Boligministeriet siger at der ligger en langsigtet plan om at bygge boliger til de fattige. Men det er for lidt og for dyrt, og det tager for lang tid, lyder kritikken fra en af de unge advokater, der i mange år har hjulpet beboere i uformelle boligområder.

”Når folk bliver sat på gaden, bliver kun en lille del genhuset, og det sker langt væk fra det sted, hvor de normalt arbejder. Resten bor på gaden, og myndighederne har ikke noget svar på, hvad der skal ske med dem”, siger Mohamed Abdel Assim fra Egyptisk Center for Civile -og  Lovgivningsmæssige Reformer. Nedrivelserne har medført protester blandt beboerne, hvoraf mange er endt med at blive anholdt, skriver netavisen Mada Masr.

Shereen Talaat og hendes venner har fortalt beboerne, at de har ret til en bolig af en vis standard, og beboerne har fået kontakt til advokater, der gratis rådgiver om, hvordan beboerne kan bruge retssystemet til at kræve bedre boliger.

”Folk vidste ikke, at de havde rettigheder, og at de kunne tale om det. De troede, de var nødt til at leve med forholdene, som de var. Som var det Guds vilje”.

Beboere fik lægen til at åbne døren

I landsbyen ved Minya var der fokus på sundhed.  Beboerne efterlyste en læge, men der var faktisk allerede var en offentligt ansat læge, der skulle tage sig af de grundlæggende sundhedsproblemer i landsbyen. Han havde bare brugt klinikken som privatklinik. Efter pres fra beboerne blev lægen

nødt til at åbne sin klinik for de fattige.

”Det er ikke god lægehjælp, men det er dog noget”, siger Shereen.

For Shereen Talaat og hendes venner blev arbejdet i landområderne en berigelse.

”Vi havde som unge filmfolk fra Kairo en masse stereotype forestillinger om de mennesker, vi ville ud og hjælpe, men de holdt ikke. Det er meget stærke mennesker, og vi følte ikke, vi underviste dem, men at vi lærte noget af hinanden”.

”Cinema Community” er nu lukket ned som projekt, men lokale grupper af unge i begge landsbyer forsætter arbejdet.  Shereen holder stadig kontakten og har blandt andet vist en dokumentarfilm om døve børn for beboerne.

Shereen Talaat screener dokumentarfilm for beboerne. Foto: Shereen Talaat
Shereen Talaat screener dokumentarfilm for beboerne. Foto: Shereen Talaat

Vedvarende engagement trods modstand

Ideen om at tage ud i landområderne og opbygge rettighedsgrupper kom ikke af ingenting. Under og efter Januar-revolutionen gik op for mange, at rettighedsarbejdet blandt de fattige er afgørende for at drive den politiske udvikling fremad i Egypten.

”De eneste, der havde et bagland i landområderne, var det Muslimske Broderskab gennem deres velgørenhedsarbejde”, siger Shereen Talaat.

”Vi laver noget helt andet end dem. Vi prøver at hjælpe folk, så de kan kæmpe for deres rettigheder”.

Også i de mindre byer er der flere og flere unge, der gerne vil gøre noget for at forbedre forholdene for de fattige Nadim Amin el-Din, kommunikationsleder hos ECESR

Hos Egyptisk Center for Økonomiske og Sociale rettigheder understreger Nadim Amin El-Din, at det ofte er aktivister med mange års erfaring og som spillede en aktiv rolle under revolutionen, der er drivende i at opbygge ungdomsnetværk rundt om i Egypten.

Det er ikke uden risico at beskæftige sig med sociale rettigheder. I sidste uge blev en aktivist arresteret, da han underviste analfabeter. Anklagen går på, at han opfordrede til uro, fordi nogle af beboerne bad ham om råd til at sagsøge myndighederne i en boligsag. En fotograf, der tog billeder af optrinnet, blev også arresteret.

Men arbejdet fortsætter, og der kommer hele tiden nye frivillige til.

”Selvfølgelig er der flest i de store byer”, siger Nadim Amin el-Din. ”Men vi kan se, at også i de mindre byer er der flere og flere unge, der gerne vil gøre noget for at forbedre forholdene for de fattige”.

Helle Schøler Kjær er dansk pressemedarbejder hos Dansk Egyptisk Dialog Institut